search

Sommerhus Hirtshals

En aktiv fiskerihavn, et hyggeligt byliv og kilometervis af hvide sandstrande ud til det brusene Vesterhav, er bare noget af det der venter jer, når I vælger et sommerhus i Hirtshals. Her er byen og havnen tæt forbundet, og fra den hyggelige handelsgade med butikker, cafeer og restauranter, har I udsigt over havnen og det glitrende hav. Den vilde, barske natur indbyder til masser af sjove aktiviteter under åben himmel for både store og små. Strandene med høje klitter og fint sand er en ekstra bonus, til jeres ophold i et sommerhus i Danmark. 

Lej sommerhus i Hirtshals - lige ved havet

Hvorfor leje sommerhus i Hirtshals?

Hvis I drømmer om et livligt bymiljø i tæt pagt med hav og natur, er et sommerhus i Hirtshals et perfekt valg. Der findes masser af spændende seværdigheder og enestående naturoplevelser lige uden for døren. Samtidig har I nogle af Danmarks skønneste strande inden for rækkevidde. Vælg Hirtshals fordi: 

  • I har både strand og et aktivt byliv lige uden for døren
  • Nogle af Nordjyllands allerstørste attraktioner ligger lige om hjørnet
  • Enestående naturoplevelser og masser af ro og fred
  • Fine shoppingmuligheder - events og underholdning
  • Sjove og anderledes aktivitetsmuligheder for hele familien

Det kan I opleve når I lejer sommerhus i Hirtshals

Den grønne plads og monumentet ”Trappen” er centrum for events og underholdning i Hirtshals. Det er her man ”hænger ud” og nyder udsigten over havet, mens man spiser en is, lytter til musik eller nyder solnedgangen over havet. På Vesthavnen summer det af liv med fiskeri og aktive værksteder. I Hirtshals´ handelsgade ligger små butikker, hyggelige restauranter og cafeer som perler på en snor. Helt tæt på byen finder I Hirtshals Fyr, med en betagende udsigt over havet og byen. Her ligger også det spændende Bunkermuseum 10. batteri med en udstilling om 2. verdenskrig. På Hirtshals Museum kan I udforske byens historie og fiskeriets betydning for byens udvikling. Lige uden for centrum ligger Husmoderstranden som er en dejlig, bynær badestrand med klitter. 

Lej sommerhus i Hirtshals og besøg Hirtshals Fyr

Aktiviteter nær jeres sommerhus i Hirtshals  

Den vidunderlige, uberørte natur indbyder til både vandre-, løbe og cykelture i de nærtliggende klitplantager. Her findes masser af ruter i forskellige længder og sværhedsgrader. I kan også tage på en idyllisk kanotur på Uggerby Å, spille golf i Hirtshals Golfklub, eller ride en solnedgangstur på stranden på små, islandske heste. Der findes desuden flere minigolfbaner, fodboldgolf og tennisbaner samt en svømmehal, hvor I kan boltre jer i timevis. Vil I prøve lykke med fiskestang? Så er Hirtshals et oplagt valg. Her er der mulighed for at fiske direkte fra molen eller stranden, eller I kan tage med en fiskekutter på havet og prøve lykken mens I nyder solopgangen og en kop skoldhed kaffe.

Strandene ved Hirtshals

En ferie i et sommerhus i Danmark, indeholder ofte ture til hav og strand. Den danske lyststrækning er skøn og vi elsker at besøge de mange gode badestrande. Her bades, bygges sandslotte, slentres i vandkanten og spille bold. I og nær Hirtshals er der flere gode strande. 

  • Husmorderstranden: Dejlig sandstrand med klitter få hundrede meter fra centrum. Parkering og toiletter findes i nærheden. Stranden er bilfri og har blåt badeflag.
  • Tornby Strand: en kort køretur fra Hirtshals finder I denne skønne sandstrand med klitter og adgang til toiletter. I højsæsonen er der livredder på stranden. I kan køre jeres bil helt ned på den skønne strand, som også har blåt badeflag.
  • Tversted Strand: Skøn, børnevenlig sandstrand med klitter. Gode parkeringsforhold og adgang til toiletter. Stranden har blåt badeflag og er en af de mest populære strande i området.
  • Kjul Strand: Dejlig sandstrand i et naturskønt område kun 6 km. fra Hirtshals by. Kjul Strand har en række faciliteter og er meget velbesøgt. Her finder I bl.a. toiletter, parkeringsplads, iskiosk og mulighed for at dyrke windsurfing og andre former for vandsport. Fra stranden kan I nyde synet af fiskekuttere på vej ind i Hirtshals havn.
Lej sommerhus ved Hirtshals strand

Udflugter fra jeres sommerhus i Hirtshals

Hirtshals ligger kun en kort køretur fra nogle af Nordjyllands største seværdigheder og hyggeligste badebyer. Besøg det lille fiskerleje Lønstrup, der emmer af idyl og atmosfære. Her ligger kunsthåndværkbutikkerne som perler på en snor, og I kan samtidig tage en tur forbi det ikoniske fyr på Rubjerg Knude. Tag en heldagstur til Skagen og oplev Grenen med de to have der mødes, Skagen museum med kunst i verdensklasse, den livlige havn med masser af fiskerestauranter og Råbjerg Mile – Danmarks største vandreklit. I kan også tage på en guidet bjesktur i Tornby Plantage og høre om de mange spændende urter, der kan bruges i den lokale drik – bjesk. Desuden har I kun en kort køretur til hyggelige byer Løkken, Sæby og Tversted.

Er der ingen tvivl om, at Nordjylland er et område med mange oplevelser. Mange vælger derfor også, at leje et sommerhus i Nordjylland flere gange, for at få det hele med. Det er bestemt også oplagt at besøge Nordjylland uden for den travle sommersæson. Her er der god plads til at udforske naturen og de mange gode attraktioner. 

Hirtshals er en god feriedestination med børn 

For familien yngste venter der et hav af mindeværdige oplevelser i Hirtshals. Et besøg i Nordsøen Oceanarium er et must. Her venter et spændende eventyr under havets overflade i de mere end 75 akvarier. I kan fange krabber, se de søde sæler og ae en søstjerne på ryggen. I Ørnereservatet er det til gengæld luftens konge – Ørnen – der er i centrum. Kom helt tæt på de fascinerende rovfugle og oplev deres spændende verden. I Fun-Park Hirtshals kan I få masser af sjove timer med søde geder I må klappe, eksotiske dyr, togtur, mooncars, indianerlejr og udendørs legeplads. Her også flere picnic områder, hvor de voksne kan slappe af med madkurv og kaffe. Endelig er en tur i Fårup Sommerland et must for børn og barnlige sjæle. Når entreen er er betalt, kan I boltre jer i de mange forlystelser og det fantastiske badeland med vilde rutsje baner. Når I lejer sommerhus hos NOVASOL får I rabat på entreen i Fårup Sommerland.

Lej sommerhus i Hirtshals til en ferie med børn

Sommerhusudlejning i Hirtshals

Når I vil leje sommerhus i Hirtshals finder I noget i alle størrelser og prislejer, så det er let at finde præcis det sommerhus I drømmer om.

  • Sommerhus med egen pool: Få ubegrænset adgang til jeres helt egen pool, hvor store og små kan boltre sig og plaske løs.
  • Sommerhus med hund tilladt: Tag jeres hund med på ferie  - helt gratis. I skal blot vælge et sommerhus hvor kæledyr er tilladt.
  • Aktivitetshuse: Et aktivitetshus er det perfekte valg året rundt. Uanset vejret, er der masser af mulighed for leg og hygge.
  • Store sommerhuse: Er I flere generationer der holder ferie sammen? Hos NOVASOL finder I sommerhuse med plads til hele familien. De store sommerhuse i Danmark er også oplagte til en ferie med alle vennerne eller til fejringen af f.eks. en fødselsdag. 
  • Sommerhuse med spa:  Både store og små vil elske en tur i det lune, boblende vand. Få jeres helt egen wellness ophold i sommerhus med spa.

Sommerhus i Hirtshals  – hele året

Uanset årstid er en ferie i sommerhus et perfekt valg for jer, der vil have en hyggestund med familie eller venner. Om efteråret og vinteren bliver I rusket godt igennem på en travetur langs vandet. Tilbage i sommerhuset kan I smække benene op foran brændeovnen, og slappe af med brætspil og varme drikke. Om foråret kan I komme helt tæt på naturen, der spirer på ny og nyde solen første stråler i en læ-krog på terrassen. Hirtshals er en by der ”lever” hele året med events, shopping og masser af muligheder for restaurant- og cafe besøg. Mange vælger at benytte sommerhusudlejning i efterårs - og vinterferien. Her jeres sommerhus blive en hyggelig og hjemlig base, hvor I kan slappe godt af. Lejer i et sommerhus med indendørs pool, vil I opleve, at selv den mest grå og kolde vinterdag, bliver en sjov og lun dag med masser af sjov i poolen. 

Lej sommerhus i Hirtshals til en ferie for par

Miniferie i Hirtshals  

Trænger I til en lille pause så hverdagen? Så snup en miniferie i Hirtshals og få et par dage med afslapning og hygge i det barske natur. Et lille break kan være nok til at få ladet batterierne op og med de mange aktiviteter og seværdigheder indenfor rækkevidde, er et sommerhus i Hirtshals perfekt til en miniferie med familien, vennerne eller en romantisk get a way for to.

I skal vælge et sommerhus i Hirtshals, hvis I vil have et livligt bymiljø, skønne strande, masser af aktiviteter og en enestående natur som ramme om jeres ferie. Samtidig er beliggenheden perfekt, når I vil udforske Nordjyllands mange spændende seværdigheder og attraktioner.