Sommerhus i Blokhus
Nordjylland begejstrer med hygge, mange solskinstimer og nogle af de bredeste sandstrande. Alt dette kan I opleve fra et af vores sommerhuse i Blokhus. NOVASOL tilbyder sommerhusudlejning, til gode priser, i vidunderlige Blokhus, der har aktiviteter og seværdigheder for alle. Uanset dit budget kan vi finde noget til dig. Vi har alt fra de klassiske sommerhuse til udsøgt luksus med panoramaudsigt over Vesterhavet. Book dit sommerhus i Blokhus i dag og se frem til en ferie ved Fårup Sommerland, gode mountainbike ruter, fantastisk natur og det smukke Vesterhav.

Hvad kan man lave i Blokhus?
- Tag en tur på naturlegepladsen Gateway og snup en vandretur i den omkringliggende skov
- På blokhus strand kan man se de klassiske badehus fra maj-september, der vidner om turismen i byen
- Se solnedgangen over Vesterhavet og hør Blokhuskanonen blive afyret hver aften kl 21 i sommersæsonen
- Tag børnene med til den fantastiske forlystelsespark Fårup Sommerland
- Oplev kultur, events og shopping i Blokhus by, der summer af liv!
Se mange flere attraktioner i Blokhus her.
Udflugtsmuligheder nær et sommerhus i Blokhus
Udover fantastiske strande og et hyggeligt bymiljø, finder I også en række spændende udflugtsmuligheder nær Blokhus. I og nær Blokhus ligger der flere små museer og gallerier, samt en masse kunsthåndværkere, som I kan se i arbejde.
En tur til Rubjerg Knude Fyr fra 1899 kan bestemt også anbefales, da I kan opleve den enestående udsigt over hav og de nærliggende naturområder. I skal skynde jer at besøge denne seværdighed, da fyret bliver sandet til i løbet af få år. Her finder I også et sandflugtsmuseum.
For de små kan I besøge bl.a. Fårup Sommerland og Nordsøen Oceanarium, som med garanti vil give hele familien en dag fyldt med nye fede oplevelser. Lystfiskere kan også nyde godt af en ferie i Blokhus. Det er muligt at fiske direkte fra kysten, i områdets Put&Take søer eller i Nols Sø ved Saltum. Ønsker I en ferie med fangst, skal I se vores lystfiskerhuse, hvor der er renseplads og tilstrækkelig frysekapacitet.
Har I lyst, kan I bruge vores "Guide til 1 uges sommerferie i Blokhus", som skabelon for jeres ferieophold. Vi har samlet et par af de gode attraktioner nær Blokhus, som vil give gode oplevelser for alle aldre. Her får I også gode tips til jeres ferie i Blokhus og omegn.

På ferie i Blokhus med børn
Det tidligere fiskerleje er en af regionens - og landets - mest populære feriebyer. Også svenskere og tyskere valfarter til den lille nordjyske by, hvor indbyggertallet hver sommer bliver tidoblet. Foruden de oplagte strandture, er her masser af aktiviteter for hele familien - golf, bowling, wellness, ridning, minigolf, museer, shopping, osv. I Blokhus kan I give den gas på den store naturlegeplads, hvor der også er mulighed for at grille. Legepladsen ligger næsten midt i byen og er virkelig godt lavet, med legeredskaber for alle aldre. De voksne kan slænge sig i en hængekøje, mens ungerne brænder krudt af lige ved siden af.
Især om sommeren er der masser af liv i Blokhus. På torvet er der ofte forskellige events og musik fra scenen. De mange restauranter, cafeer og ishuse åbner dørene - og hvad er en ferie uden en god is? Køb isen i iskiosken ved nedgangen til stranden i Blokhus, hvor der er et flot view ned langs kysten.
NOVASOL sommerhusudlejning har eget kontor, som ligger i udkanten af Blokhus. Her er I altid velkomne til, at søge gode tips til ferien eller få afklaret praktiske spørgsmål omkring jeres ophold i sommerhuset i Blokhus og omegn.
Lej sommerhus ved Blokhus Strand
Ved de fleste af vores sommerhuse i Nordjylland vil I kunne opleve blændende hvide sandstrande så langt øjet rækker - og dette er især tilfældet ved Blokhus. Badebyen ved Vesterhavet er det perfekte sted for hele familien, som drømmer om en pause fra hverdagen.
Få oplevelser kommer op på siden af en solnedgang, over det glitrende Vesterhav, ved Blokhus, hvor I kan sidde i kliterne og nyde livet. Stranden og byen er perfekt til par såvel som familier. Blokhus har en af Nordeuropas bedste badestrande, og hvor det blå flag forsikrer om rent badevand. Der er i højsæsonen mange aktiviteter langs stranden såsom surfing, buggy-kørsel, I kan finde rav eller spille beach-volley. Mod både nord og syd kan I køre i bil på stranden. Hvis der er lavvande, kan I se mange af de bunkere, der udgjorde Atlantervolden under Anden Verdenskrig.
De gode strande bruges også til andet end solbadning og afslapning. I Pinsedagene kan I deltage i Blokhus-Løkken Wind Festival. Her bruges strandene og vinden til forskellige aktiviteter som; paragliding, drageflyvning og kitesurfing. I kan også komme forbi og bygge jeres egen drage.

Oplevelser ved Vesterhavet nær et sommerhus i Blokhus
Hvide sandstrande, lune klitter og lyden af det brusende vesterhav fra soveværelsesvindet.
Kvalitetstid med familien, veninden eller andre I holder af. Badeture, leg og solnedgange på én af Nordeuropas bedste strande, cykelture af hemmelige stier og snoede veje og måske en enkelt is eller to. Attraktions-besøg og et livligt aktivitetsniveau. Koncerter under åben himmel, lokale råvarer, shopping og lækre café- og restaurantbesøg. Kys og kram, klip-klapper i sommervejr og gummistøvler i regndans.
Sommerhusudlejning i Blokhus er ferie med frihed
Der kan være flere grunde til, at man vælger at benytte sig af sommerhusudlejning i Blokhus eller hvilket som helst andet sted i Danmark. Men én ting synes vi specielt kendetegner en ferie i et sommerhus; det er ferie med frihed.
Sommerhuset i Blokhus vil være jeres private base for ferieopholdet i Nordjylland. I og ved sommerhuset kan I slappe af og gøre lige det, I har lyst til. Måske står I tidligt op og sæt kursen mod en af de mange spændende attraktion i området. Måske kører I ud i det blå med madpakke i køletasken og et tæppe. I kan også sagtens sove lige så længe, I gerne vil, for morgenmadsbuffeten er åben hele tiden. I kan tulle rundt i jeres allerbedste afslapningstøj hele dagen og snuppe en lur midt på dagen. Spis en stor is til aftensmad, hvis det er det, I har mest lyst til. Næste dag kan I bare gå en ekstra lang tur eller hoppe på cyklerne, hvis de ekstra ferie-kalorier skal brændes af igen.
Sætter I også pris på denne frihed til selv at planlægge ferien, så vælg at leje et sommerhus i Danmark til jeres næste ferie. I får samme frirum uanset om I tager på sommerferie i sommerhus eller vælger en hygge-tur i efteråret.
Lej sommerhus i Blokhus hele året
Der er ingen tvivl om, at en sommerdag i Blokhus, med høj sol og en forfriskende brise fra Vesterhavet, er vidunderlig. Blokhus er dog også en rigtig fin destination til en ferie i f.eks. efteråret eller det tidlige forår.
Efterårets friske vinde og smukke farver, indbyder både til de gode, lange gåture og til masser af hygge indendørs. Lejer I et sommerhus i Blokhus med udsigt til strand og hav, er der garanti for smuk, naturlig underholdning, når I kigger ud af vinduet. Når Vesterhavet skummer og bølgerne slår op på stranden, er der intet skønnere end en feriedag med ild i brændeovnen, varm kaffe i koppen og tid til bare at nyde.
Lejer I sommerhus i Blokhus om foråret kan I tage hul på den lyse tids mange glæder. Nyd at dagene bliver længere og lysere. Gem hue og vanter væk og mærk solens varme, mens I går rundt i byen eller på stranden. Find en lækrog på terrassen, luk øjnene et øjeblik og lyt til havet. Det er den bedste selvforkælelse der findes.
Sommerhuse til leje nær Blokhus
Skulle det ikke være muligt, at finde et ledigt sommerhus i Blokhus, lige i den uge, du har ferie, så fortvivl ikke. Der ligger andre skønne sommerhusområder nær Blokhus. Her kan I også nyde det smukke område, de gode strande og stemningen i Blokhus.
- Sommerhus i Rødhus: Ca. 12 km fra Blokhus ligger sommerhusområdet ved Rødhus. Her gemmer sommerhusene sig mellem marhalm og hybenroser. Området er rigtig hyggeligt med mange stier og fine sommerhuse med sjæl og historie. Der er ikke langt til en god badestrand med imponerende høje klitter. Hos os kan I leje forskellige typer sommerhuse i Rødhus. Vi tilbyder individuelle sommerhuse, samt gode rækkehuse i sten.
- Sommerhus i Saltum: Sommerhusområdet ved Saltum ligger ca. 10 km fra Blokhus. Her vil I holde ferie ved en af de bedste strande i området og midt i det smukke nordjyske landskab. Fra jeres sommerhus i Saltum er der heller ikke langt til topattraktionen Faarup Sommerland og til badebyen Løkken.
- Sommerhus i Løkken: Vil I gerne bo i et mere livligt sommerhusområde, så er Løækken det oplagte valg, især om sommeren. Byen summer af liv og god stemning. Fra Løkken er der ca. 20 km ned til Blokhus. Vi udlejer sommerhuse i Løkken som har en meget central placerimng midt i byen, samt sommerhuse i udkanten af byen.
Vi ved, at uanset om I vælger at leje et sommerhus i Blokhus eller i de nærliggende sommerhusområder, vil I få en rigtig god ferie i Nordjylland. Området er så rig på oplpevelser, både naturlige og menneskeskabte, at I måske endda vælger at leje et sommerhus I Nordjylland flere gange, for at få alle oplevelser med.
