search

Sommerhus i Egå

Ferie lige midt mellem hav og by! Det er hvad, der venter jer, når I lejer et sommerhus i Egå på den østjyske kyst. Som forstad til pulserende Århus og opland til Kalø Vig er Egå noget nær en drømmedestination, hvor I både kan få tilfredsstillet jeres sult efter storbyliv og lade op i naturen. 

Netop derfor er kysten nord for Århus og Djursland i sig selv en yndet feriedestination, og vi har bestemt også et godt udvalg af sommerhuse i Egå. Alle er de indbegrebet af sommerhusidyl med træbeklædte sider, hyggelige rum, hvis vejret slår om samt dejlige haver og terrasser til de lange, lyse nætter. Husene rummer både jer som par, den udvidede familie eller vennegruppen, der plejer at rejse sammen. Rejser I helst med jeres firbenede familiemedlemmer, er de også velkomne i langt de fleste af sommerhusene. Sommerhusene er alle placeret i det helt klassiske sommerhusområde lidt nord for Egå i gå- eller cykelafstand til stranden og vigen, mens I også kan finde enkelte  huse med enten spa, sauna eller pool. 

Når I lejer et sommerhus i Egå på Djursland, stempler I ind til en ferie med frihed som fortegn. I bestemmer selv, hvordan jeres dage skal udfyldes og i hvilket tempo de skal foregå. Det er det smukke ved et sommerhusophold i Danmark; I er herrer i eget sommerhus!


Maritim ferie ved en af Danmarks største marinaer

Lever I det vilde sejlerliv, eller elsker I bare den der helt særlige havnestemning? Så er Egå Marina altså et besøg værd, da den - som en af Danmarks største marinaer - byder op til dans med alt lige fra gode, børnevenlige badestrande, lokale fiskekuttere, turistsejlads og frisk havluft. Udover at deltage i diverse vandsportsaktiviteter og events, kan I også bare suge havnelivet til jer ved at spadsere ud af molen og måske endda købe frisk fisk med hjem til grillen i sommerhuset. 

På begge sider af Egå Marina finder i gode badelokationer, hvor særligt strandpark Åkrogen skiller sig ud. Her kan I soppe og bade i Århus bugt, dyrke vandsport og ellers nyde det vilde strandliv. Her kan både vandhunde og badenymfer nemt få tiden til at gå. 

Naturen fylder meget på disse breddegrader, og det også oplagt at køre eller cykle forbi Egå Engsø, som er et idyllisk naturområde med et unikt fugle- og planteliv. Derfor er det generelt bare et dejligt område at være aktiv i naturen med udfordringer nok for alle mand. 

Egås placering gør samtidig, at I er ganske tæt på Århus, hvor kulturelle, historisk og gastronomiske oplevelser ligger som perler på en snor. Besøg blandt andet Aros, Den Gamle By og Botanisk Have
 

Attraktioner og seværdigheder i Egå

Egå er i og for sig en lille sommerhusdestination, men tag ikke fejl. Området gemmer på oplevelser af den helt store kaliber og udover at bruge dagene langs den smukke kyststrækning ud til Kalø Vig anbefaler vi jer bestemt også at besøge følgende:

  • Djurs Sommerland

Giv børnene og de barnlige sjæle frit lejde. Djurs Sommerland er både den største og en af de mest populære forlystelsesparker i Norden med sjove og store oplevelser for hele familien. Besøg derfor parken mens I ferierer i et af vores sommerhuse og få rabat gennem NOVASOL.

  • Modelparken Danmark

Så er det på tide at give den fuld damp! Henover sommeren kan I nemlig blive kørt rundt på minitog i størrelsen 1:4 og 1:8, mens Modelparken Danmark også huser andre sjove aktiviteter og arrangementer for hele familien eller togentusiasterne. 

  • Egå Mølle

Giv plads til lidt historie og besøg den gamle mølle i Egå. Det er en helt klassisk hollandsk en af slagsen, og fungerer i dag som selskabslokaler. Hvorfor ikke leje den til en lille fest, når nu i ferierer på disse kanter?


NOVASOL – Inspirerende service siden 1968 

Hos NOVASOL tror vi på, at tryghed og service er nøglen til en uforglemmelig ferie. Netop derfor er vi med jer på hele rejsen – både før, under og efter – så du altid føler dig i trygge hænder, når du holder ferie sammen med NOVASOL. På vores nærmeste servicekontor står vi altid klar med en hjælpende hånd eller et lokalt ferietip. Sådan har det været siden 1968, og sådan vil det fortsat være.