search

Sommerhus i Vedersø Klit

Vil I bo midt i klitterne ned til Vesterhavet, er et sommerhus i Vedersø Klit det perfekte valg for jer. Her er der virkelig tale om ægte ”badehotel” stemning, som i den berømte tv serie. Sommerhusene ligger som perler på en snor i den skønne klitplantage, og  mange er bygget i en helt særlig stil med stråtag.

Vedersø Klit emmer af afslappet ferieatmosfære. Den stemning som mange søger, når de vælger at leje et sommerhus i Vestjylland. Nær Vedersø Klit finder I både en cafe, en restaurant og en købmand i gå afstand. Vil I opleve livlig atmosfære og masser af butikker, kan I tage den korte tur til Søndervig, Ringkøbing eller Holstebro, hvor I finder masser af aktiviteter og fantastiske shopping muligheder.

Sommerhus i Vedersø Klit

5 gode grunde til at leje sommerhus i Vedersø Klit

  • Ægte idyllisk Vesterhavsstemning
  • Fantastisk badestrand med klitter
  • Enestående naturområde med plantager og søer
  • Tæt på Søndervig, Holstebro og Ringkøbing
  • Total afslapning for hele familien

Stranden ved jeres sommerhus i Vedersø Klit  

Stranden ved Vedersø Klit er en flere kilometer lang, uspoleret sandstrand med klitter. Den brede, hvide sandstrand sikrer, at der altid er god plads og i klitterne kan I finde læ for vinden i jeres helt egen ”gryde”. Der er god parkeringsforhold ved stranden. Vedersø Klit er en rigtig skøn vesterhavsstrand med gode badeforhold i naturskønne omgivelser.

Generelt er der et utal af skønne badestrande i Vestjylland. I skal blot huske at følge de gode baderåd og holde øje med hinanden, når I nyder det forfriskende Vesterhav. 

Lej sommerhus i Vedersø Klit og nyd den gode strand

Aktiviteter nær jeres sommerhus i Vedersø Klit  

Den enestående natur ved Vedersø Klit er ideel til udendørs aktiviteter. Snør vandrestøvlerne og gå på opdagelse på én af de fire afmærkede vandreruter, hvor I både kan opleve vild klitplantage, betagende udsigter og skovlignende områder med nåle- og løvtræer, kaprifolie og lyng.

Der findes også et udbredt net af cykelruter ved Vedersø Klit og Husby klitplantage. Vælg f.eks. panoramaruten med betagende naturoplevelser undervejs på den 21 kilometer lange rute. Vil I opleve naturen på hesteryg? Så arrangerer Vedersø Ridecenter guidede ture på små, rolige islænderheste langs stranden og i plantagen.

For lystfiskeren findes der masser af gode fiskepladser langs stranden og på molen i Thorsminde. Vil I opleve en dag på en fiskekutter, kan I tage turen til Hvide Sande og komme med på havfiskeri. Endelig er der mulighed for at spille tennis i området.

5 fede attraktioner tæt på Vedersø Klit  

  • Skavemosen Badesø – en herlig plet til afslapning og badning
  • Hjerl Hede frilandsmuseum – levende museum fyldt med historie
  • Fiske auktion i Thorsminde – sjov oplevelse hvor I kan købe friske fisk
  • LEGOLAND – masser af sjove forlystelser for store og små
  • Ringkøbing – hyggelig købstad med brostensbelagte gader og torve
Skavemosen Badesø nær Vedersø Klit

God udflugtsmål nær sommerhuset i Vedersø Klit

Når I lader et sommerhus i Vedersø Klit danne rammen om jeres ferie i Danmark, er der masser af udflugtsmål i nærheden. Pak en madkurv og tag en tur til Skavemosen Badesø. Her kan I bade i ferskvand og der er faciliteter som toiletter og parkering ved søen. På turen dertil kan I smutte ind omkring nogle af de mange gallerier og brugskunstbutikker der ligger i området og få et smukt ferieminde med hjem. Der ligger flere byer i området, som bestemt er et besøg værd. I Ringkøbing med toppede brosten og røde tage, kan I møde vægterne og shoppe igennem i de små butikker. Holstebro har en bilfri bymidte, hvor I kan gå på opdagelse i de charmerende gader og finde spændende varer i de mange specialbutikker. I Søndervig findes alt hvad et feriehjerte kan ønske sig af aktiviteter, både inde og ude.  

Familieferie i Vedersø Klit 

Rigtig mange børn elsker at komme en tur i sommerhus i Danmark og især ved Vesterhavet. En dag på stranden, med badning, leg og bygning af sandslotte, giver fantastiske ferieminder for familiens yngste. Udenfor højsæsongen kan I samle rav, flyve med drage og hoppe i klitter. Tag ungerne med på Hjerl Hede Frilandsmuseum og rejs tilbage i tiden, hvor I kan opleve daglivet for 150 siden.

Når man som børnefamilie holder ferie i Vestjylland, er et besøg i LEGOLAND et must. Her kan I opleve et hav af sjove forlystelser og se de mange flotte ting bygget af legoklodser. Slip ungerne løs på en af naturlegepladserne i området, f.eks. Spidsbjerg Skovlegeplads eller Thorsminde Bevægelsespark. I kan også sejle i kano, spille fodboldgolf og bowling eller tage i badeland på en regnvejrsdag. 

Thorsminde Bevægelsespark nær Vedersø Klit

Sommerhusudlejning i Vedersø Klit     

Der findes sommerhuse i alle størrelser og prislejer i Vedersø Klit, så I finder let et sommerhus, der passer til jer.  

Sommerhus med havudsigt: Nyd synet af det glitrende hav og lyden af bølgerne brus.  

Sommerhus med hund tilladt: Vil I gerne have jeres hund med på ferie? Det er ikke noget problem, I vælger bare et sommerhus hvor kæledyr er tilladt - det helt gratis.

Store sommerhuse: Er I flere generationer eller en gruppe venner der holder ferie sammen? Hos NOVASOL finder I sommerhuse med plads til flere familier.

Sommerhuse med spa:  Både store og små vil elske en hyggestund i et spabad. Det er ren luksus at sænke sig ned i det lune, boblende vand og slappe helt af.    

Der er altid mulighed for at leje sommerhus i Vedersø Klit 

I kan holde sommerhusferie i Vedersø Klit hele året. En travetur langs stranden eller i plantagen er vidunderlig oplevelse uanset årstid, og nærheden til byer som Holstebro og Ringkøbing gør det muligt at opleve en livlig by atmosfære, også uden for sæsonen.

Sommerhusudlejning i Danmark giver i det hele taget den perfekte ramme om afslapning og hygge, både sammen med familien og vennerne, eller bare i tosomhed hvor I vil være helt jer selv. Skal I fejre jul, nytår, påske, pinse eller på efterårsferie? Så lad et sommerhus i Vedersø Klit danne rammen om en uforglemmelig ferie i skønne omgivelser.

Lej sommerhus i Vedersø Klit med hele familien