search

Sommerhus As Vig

Det hyggelige sommerhusområde ved As Vig, ligger ved en fin badestrand og er omgivet af skøn natur. As Vig er en fredelig, lille ferieperle hvor I rigtig kan slappe af. Den lange badestrand strækker sig fra Pøt Strandby i Nord til Kirkholm i syd og indbyder til lange traveture, solbadning og svømmeture i havet. Der findes en enkelt dagligvare butik samt en grillbar i området. Når I lejer sommerhus ved As Vig, er I desuden kun en kort køretur fra Juelsminde og Horsens med et stort udvalg af butikker og restauranter.

Lej sommerhus ved As Vig

5 gode grunde til at leje sommerhus ved As Vig  

  • Skøn badestrand
  • Tæt på Østjyllands mange attraktioner
  • Fred og ro
  • Back to basic oplevelser
  • Friluftsaktiviteter

Aktiviteter nær jeres sommerhus ved As Vig

I et sommerhus ved As Vig bor I midt i et naturområde med masser af aktivitetsmuligheder. Pak en madkurv og tag på cykeltur i det skønne område, eller snør vandrestøvlerne og begiv jer ud på de nogle af de mange vandreruter, hvor I kan opleve den afvekslende natur med marker, enge og skove. I kan også sejle i kano, spille minigolf, tage på guidede rideture eller nyde en rolig stund med fiskestangen, på et af de mange gode fiskespots.

6 spændende attraktioner tæt på As Vig   

  • Horsens Statsfængsel
  • Danmarks Ferguson Museum
  • LEGOLAND  + LEGO HOUSE 
  • ARos (Aarhus) 
  • Den Gamle By (Aarhus) 
Tag i sommerhus ved As Vig og tag en tur i LEGO HOUSE

Udflugtsmuligheder nær et sommerhus ved As Vig

Der findes utallige udflugtsmuligheder i området ved As Vig. Vil I opleve det helt særlige ø-liv, kan I tage på dagsture med de små færger til Hjarnø, Alrø og Endelave. I er heller ikke langt fra Gudenåens fantastiske vandreruter samt Hærvejen.

Oplev historien vingesus ved Borgruinen Stagsevold, på Moesgård museum eller i Den Gamle By i Aarhus. Vil I have unikke kulturoplevelser er et besøg i Horsens Statsfængsel og på Kunstmuseet Aros et must. Der findes også flere spændende lokale museer samt del smukke slotte og herregårde i området.  Får I lyst til at udforske mere af det spændende område nær As Vig, så tag et kig på de mange andre sommerhuse i Østjylland. 

Et ophold i et sommerhus i Danmark skal for de fleste også indeholde ture til de dejlige danske strande. Ved As Vig kan I også nemt få skønne strandedage. Den dejlige, børnevenlige sandstrand har fint, hvidt sand og klart vand. Her findes både toiletter, badebro og borde/bænkesæt, samt mulighed for at parkerer. Fra stranden har I en skøn udsigt til øerne Endelave og Samsø.

Lej sommerhus ved As Vig og nyd den lækre strand

Få en sjov og spændende familieferie ved As Vig

En sommerhusferie i Danmark er ideel for børnefamilien. Her er masser af plads, både ude og inde, samt tid til leg og nærvær. Når I lejer sommerhus ved As Vig, er stranden det vigtigste aktiv. Om sommeren kan I bade, sole og bygge sandslotte. Resten af året er det oplagt at flyve med drage, samle muslingeskaller og flotte sten og nyde den friske havluft. Tæt på jeres sommerhus i As Vig finder I Juelsminde krabbebro, hvor familiens yngste kan hygge sig med at fange krabber. På Juelsminde naturlegeplads kan I lege igennem og møde nye ferie-venner.

Endelig ligger GIVSKUD ZOO, LEGOLAND og LEGO HOUSE kun ca. en times kørsel fra As Vig. Vil I gerne besøge disse tre attraktioner, så husk at benytte de gode kundefordele, som I får med, når I vælger at benytte sommerhusudlejning via NOVASOL. 

En tur i sommerhus ved As Vig er et hit hele året

Et sommerhus i As Vig Ajstrup er perfekt til sommerhusferie hele året. Den korte afstand til Aarhus giver jer mulighed for at benytte de mange tilbud i "Smilets By" også udenfor sommersæsonen. Tag familien, vennerne eller kortklubben med på en ferie eller en forlænget weekend og kom helt ned i gear. Vil I have romantikken i højsædet? Så tag en miniferie i et sommerhus. Her kan I hygge jer i tosomhed, uden forstyrrende elementer og få en tiltrængt pause fra hverdagens trummerum.

Sommerhusene i Danmark kan lejes på ugebasis eller bare for et par dage – det bestemmer I helt selv. Hos NOVASOL er der altid mulighed for fleksibilitet og mulighed for, at sammensætte den ferie I drømmer om.