search

Feriehus i Tarragona

Tarragona var en af det romerske riges vigtigste byer, og talrige monumenter vidner om betydningen: aquadukten, amfiteatret og scipionernes grav ved havet. I byens omegn findes der to seværdige klostre: Santes Creus og Santa Maria de Poblet. Omkring byen findes utallige naturseværdigheder og spændende landsbyer, som inviterer til en aktiv ferie i en af Spaniens skønneste regioner. Lejer I et feriehus i Tarragona kan I se frem til en autentisk ferie i Spanien med præcis den frihed i ønsker.

Feriehus i Tarragona

Feriehus i Tarragona nær kultur og historie

Med et feriehus i Tarragona befinder I jer midt i den spanske histories vidunder og nær bredde sandstrande. Den gamle bydel er byens absolutte højdepunkt og er yderligere blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Tarragona var under romerriget hovedstaden i Hispania Citerior og der kan idag besøges mange bygningsværker derfra. Det historiske centrum er yderligere omgivet af en storslået bymur fra det 3. århundrede f.kr., som senere blev renoveret i middelalderen. Alt dette befinder sig nær havets brusen, hvor I kan nyde afslappende feriedage eller kaste jer ud i en lang række vandsport. Lige ved stranden ligger også det romerske amfiteater, som i gamle dage kunne huse et overvældende 12.000 personer. 

I det historiske centrum kan I besøge katedralen Santa María, der fremviser forskellige stilarter, da den er bygget ovenpå et romersk tempel og en muslimsk moske. Efter en dejlig frokost på en af byens mange gode restauranter og caféer kan I slentre rundt i gaderne og nyde den fantastiske atmosfære i middelhavsbyen. Her vil I garanteret også komme forbi Casa del Degá, Casa dels Concilis og Casa de la Ciutat, der også vidner om byens historiske vidunder. Nær byen kan I også drage forbi en af den tidlige kristendoms mest betydningsfulde gravpladser i vesten, samt et væld af spændende middelalderbyer såsom Calafell, Altafulla og Tortosa. På ferie i Katalonien kan man ikke undgå at blive forelsket i regionens mange charmerende middelalderbyer.

Aktiv ferie i Tarragona

Rejser I fra jeres feriehus i Tarragona længere ind i provinsen kommer I forbi en betydningsfulde monumenter og storslåede naturseværdigheder. På turen mod indlandet forvandler landskabet sig til frodige vinmarker, olivenlunde og små landsbyer indtil I når de store bjergkæder den gennemskærer regionen. Fra jeres feriehus i Tarragona er der fantastisk mulighed for at drage på tur til fods, på cykel eller på hest. I kan også booke guidede ture, der sørger for transport til og fra præcis de attraktioner i ønsker at opleve på jeres ferie i Costa Dorada. Langs kysten finder i intet mindre end kilometervis af strande i verdensklasse. Her findes udelukkende gyldne sandstrande med turkisblåt vand varmet solens stråler. Langt de fleste af strandende bærer det blå flag og har alle de nødvendige faciliteter, såsom toiletter, liggestole og selvølgelig livreddere. På de største og mest velkendte af strandene kan I afprøve en række vandsport eller f.eks. tage på en sejltur i det blå Middelhav. Hvis I ønsker mere ro og afslapning eller endda en privat strand, er der også mindre gemte strande overalt langs kysten, som kræver en kort køre- eller gåtur. 

Aktiv ferie i Costa Dorada