search

Feriehuse i Andalusien

Regionen Andalusien dækker den sydlige del af Spanien og har en kystlinje både mod Middelhavet og Atlanterhavet. Det andalusiske landskab er meget varieret med både høje bjerge og flade sletter. Den mest kendte kyststrækning i syd er Costa del Sol, et sted, vi danskere er særlig vilde med, når der skal lejes feriehus i Spanien.

Andalusien har længe været en region med kulturelle godbider og naturskønne scenerier, men har også været en fattig region. Det er den ikke længere efter turisterne har opdaget, hvilke muligheder regionen kan tilbyde, til en skøn ferie. Ved at leje et sommerhus, kan I opleve de mange et hav af attraktioner og seværdigheder. Bevæg jer gennem desmå andalusiske, hvide landsbyer; 'pueblos blancos' og nyd de mange fornøjelser på de store turistområder langs Middelhavets kyst i Andalusien, såsom Costa Tropical eller den meget populære Costa del Sol. Sidstnævnte kan tilbyde imponerende 320 solskinsdage om året.

Feriehus i Andalusien

Oplevelser ved jeres feriehus i Andalusien

Sevilla er hovedstaden i den autonome region Andalusien, og er en af ​​Europas ældste byer. Ligesom Cádiz, en af ​​de andre historiske byer, I bør besøge på jeres ferie i Andalusien. Sevilla byder på utroligt smuk arkitektur, samt gode shoppingmuligheder. Hvis I besøger Andalusien i begyndelsen af ​​maj, kan I opleve en af ​​de store festivaler i regionen - Feria. Denne festival vil helt sikkert give jer gode ferieminder, fulde af lys, dans, mad, drikke og glad folkemusik. Under Feria-festivalen danses sevillanas - en populær folkedans fra Sevilla.

Hvis I sætter pris på et roligt landsliv på jeres ferie, så er en by som Carcabuey et godt sted at leje et feriehus. Her finder I mange typiske andalusiske landskaber herunder de omgivende bjerge og frodige olivenlunde. I kan også være heldige, at plukke figner, citroner og appelsiner i haven. I kan også tage på lidt længere ture i løbet af ferien i Andalusien og besøge regionens mange storbyer. Tag f.eks. en tur til Malaga med det blomstrende centrum og et nyligt åbnet Picasso-museet, historiske Granada - mauriske sidste bastion - eller Cordoba med den imponerende moske Le Mezquita og Jaén-provinsen, som er verdensberømt for sine oliven og olivenolie.

Feriehuse blandt bjerge, fine strande og smukke landskaber

De vigtigste bjergkæder er Cordillera Penibética og Cordillera Subbética. Under bjergmassiverne finder vi Sierra Nevada Nationalpark, som ligger sydøst for Granada, og strækker sig hele vejen til provinsen Almería. Her lever blandt andet Pyrenéerstenbukken (lat. Capra pyrenaica), side om side med mange andre arter. Sierra Nevada huser også bjergtoppen Mulhacén, som med sine 3.481 m udgør den højeste top, på hele den iberiske halvø. Fine sandstrande og mere end 3.000 timers solskin om året, har lokket folk til denne region i mange år, men bjergkæderne, med deres artrige plante og dyreliv, er absolut også et besøg værd. Hvis I får mulighed for, at opleve dette smukke landskab på ryggen af den legendariske andalusiske hest, Pura Raza Española, vil I uden tvivl få en helt særlig oplevelse, som I vil glædes over længe. Lad en feriebolig på Costa del Sol danne rammen om jeres ferieoplevelser i Andalusien!

Ferieleilighed i Cadiz, Andalusien

Kultur i Andalusien 

Den mere end 3.000 år gamle historie om bebyggelserne i Andalusien, har efterladt spor i hele landet. De mest forskelligartede byggestile kan forbindes med Fønikere, Grækere og Tartesses (folk fra nutidens Cádiz). Romerne og araberne har også bidraget til regionens kulturelle mangfoldighed.

Til Andalusien er der forbundet mange kendte navne: den berømte spanske kunstner Pablo Ruiz Picasso blev født her, og mange af hans værker kan betragtes i dag, i regionens næststørste by, Málaga. Den spanske kvindebedårer Don Juan, er også fra Andalusien, nemlig fra den regionale hovedstad Sevilla. Oplev og udforsk Andalusien og lad jer forfører af regionens mangfoldighed og mennesker. Ferieboligen eller ferielejligheden vil give jer en ideelle base, for jeres ferie i Spanien.

Malaga - et populært ferieområde

Holder I ferie i et feriehus i Malaga, vil I få det som blommen i et æg - I kan tage ud og udforske byen og omgivelserne omkring når I ønsker det og slappe af derhjemme, hvis der er behov for det. Det er svært at komme udenom Malaga når man tager på ferie til Andalusien. Byen har en lufthavn, et universitet og er en rigtig turistmagnet, med sine mange kulturelle oplevelser, interessante historie og behagelige klima. Her finder I både udsøgte restauranter, med op til flere Michelin-stjerner og hyggelige hverdagscaféer med gode tapasmenuer. Og så kan I ikke tage hjem fra en ferie i Malaga, uden at have prøvet en Teteria - de særlige eksotiske te-saloner, der er opstået i området efter arabisk inspiration.

Folket i Malaga er kendt for at nyde det gode liv. Der er altid tid til en spontan kop kaffe med venner og bekendte. Når I opholder jer i Malaga, vil I hurtigt opdage, at de lokale her er yderst gæstfrie og venlige - og de har en veludviklet sans for humor, så I skal ikke blive overrasket, hvis I får serveret en vittighed eller to sammen med sangriaen. Et tip til ferien, er et besøg i byen Marbella, hvor I finder den luksuriøse bydel Puerto Banús, i udkanten af ​​byen. Her er mange spændende restauranter, store både og dyre biler. 

Lejlighed Andalusien

 Ferieboliger Costa de la Luz

På stedet hvor afstanden mellem Europa og Afrika er kortest, begynder Costa de la Luz. Denne 180 km lange kyst, strækker sig fra Gibraltarstrædet til portugisiske grænse. De finkornede, lyse sandstrande indeholder denne fortryllende uendelighed som mange drømmer om. Krystalklare bølger ruller ind fra Atlanterhavet, kysser den dejlige strand, viger tilbage og gentager erobringen på ny. Lej et feriehus på Costa de la Luz, hvor en mangfoldighed af strande og kulturskatte lokker: Costa de la Luz i vest, ved Jerez de la Frontera, og Costa del Sol mellem Málaga og Almeria, den mauriske arv i byerne Sevilla, Córdoba og Granada med sin Alhambra.

Ferieboliger i Andalusien i alle former og størrelser

Uanset hvilken bugt eller buldrende storby I vælger at leje feriehus i Spanien ved, så kan I glæde jer over at I altid finder et stort udvalg hos NOVASOL. Andalusien byder på en bred vifte af seværdigheder og aktivitetsmuligheder, og det kan derfor være svært at vælge ét bestemt område. Benyt søgekriterierne øverst på siden til at filtrere vores store udvalg af feriehuse i Andalusien og find jeres drømmehus! Her finder I alt fra rustikke fincaer i baglandet til moderne ferielejligheder og ferieboliger langs kysten med alt hvad hjertet begærer af faciliteter. Det er kun jer der sætter grænserne!