Autentiske ferieboliger i Córdoba

Når I vælger at benytte en feriebolig i Córdoba, er I helt sikre på at få en uforglemmelig ferie i Andalusien midt i underskønne omgivelser. Córdoba er en af Spaniens smukkeste og mest velbevarede byer, som helt fortjent har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1984. Byen har en lang og utrolig spændende historie, da den har været under både romersk og maurisk herredømme. Når I slentrer i den gamle bydel, med labyrintlignede smalle gader og skønne patioer, vil I se påvirkning fra mange forskellige tidsperioder og kulturer i en stor blanding. Der hersker en autentiske og charmerende stemning overalt i den smukke by, som bl.a. rummer La Mezquita, som er en af verdens største moskeer, romerske ruiner og en jødisk bydel.

Attraktion i Córdoba

Populære feriehuse i Córdoba

Loading...

Dyrevenlige feriehuse i Córdoba

Loading...

Feriehuse med pool i Córdoba

Loading...

Feriehuse med fleksibel ankomst i Córdoba

Loading...

Seværdigheder i smukke Córdoba

En spadseretur i Córdobas smalle stræder er en seværdighed i sig selv. På husmurerne hænger et hav af duftende blomster, og de smukke patioer ligger, som perler på en snor. Den største seværdighed i byen er dog La Mezquita de Córdoba – byens berømte moské. Byggeriet af Moskéen blev sat i gang i 785 og den stod først færdig i 987. Den imponerende bygning bjergtager alle besøgende med sin pragt. I dag fungerer moskéen som Córdobas domkirke, og den katolske kirke har da også tilpasset den oprindelige bygning, men den bærer stadig præg af fordums storhed som moské.

En anden af byens store seværdigheder er romernes gamle bro over floden Guadalquivir. Den ligger tæt på mezquitaen og var i mange år den eneste bro over floden. Nu fungerer den udelukkende som gangbro, og er smukt restaureret med et tårn i den ene ende og en triumfbue i den anden. Når I lejer en ferielejlighed i Córdoba, vil I altid bo tæt på én af byens smukke plazas. Især i den gamle bydel, kan I forvente imponerende bygningsværker, i forskellige stilarter og rundt om pladserne ligger de hyggelige tavernas side om side.

At holde ferie i Spanien, handler bestemt også om, at indsnuse den spanske kultur og daglidagens gang blandt de lokale. Sæt derfor altid tid af til, bare at være. Sæt jer f.eks. på en af de hyggelige tavernaer, med udsigt til torvet. I stilhed kan I observere livet i byen, og hvordan de lokale snakker og handler. 

Endelig må I ikke gå glip af et besøg i byens jødiske kvarter, hvor hyggelige butikker og pittoreske bygninger danner rammen om en autentisk og historisk atmosfære. Hvis I trænger til en pause, findes der flere skønne parker i Córdoba, der er velegnede til en picnic. I pakker bare kurven med jeres yndlings tapas og lidt vin, slår jer ned på de frodige plæner og nyder duften af blomster og lyden af rislende vand i den mange fontæner. Hvis I besøger Córdoba i maj måned, kan I overvære den årlige blomsterfestival, hvor byens indbyggere konkurrerer om de smukkeste blomsterudsmykninger. Byen er en stor overdådig have og man inviteres ind I indbyggernes private patios til et orgie af farver og dufte.

Gade i Córdoba

Udflugter fra jeres feriebolig i Córdoba

Med en feriebolig i Andalusien er I tæt på rigtig mange spektakulære seværdigheder – én af de vigtigste ligger kun 6 km. fra Córdoba, nemlig Medina Azahara med det officielle navn, Madinat al-Zahra. Madinat al-Zahra blev opført i 900-tallet af kalifferne og var tænkt som et luksuriøst magtcentrum, i pragtfulde omgivelser mellem floden Guadalquivir og Sierra Morena. Det overdådige byggeri fik desværre kun en kort levetid på ca. 80 år før konkurrerende kaliffer angreb og plyndrede den pragtfulde by. I dag kan man besøge et museum og betragte de tilbageværende kunstskatte samt se en film, der viser paladset, som det menes at have set ud oprindeligt. Der er gratis adgang til museet. Efter et besøg på museet, kan I tage shuttlebussen op til selve ruinbyen (eneste adgang) og mærke historiens vingesus, i det der engang var et overdådigt byggeri af ufattelig rigdom.

Feriehus med pool Córdoba

Private feriehuse og lejligheder i Córdoba

Vil I gerne opleve smukke Córdoba, har I flere forskellige valgmuligheder, når I skal finde boligen, som skal danne ramme for jeres ophold. Vi udlejer f.eks. dejlige ferielejligheder i selve Córdoba by. Lejlighederne ligger i kort afstand til byens mange attraktioner, restauranter samt de dejlige torve. Lejlighederne har gode terrasser, hvor I kan slappe af og nyde det skønne spanske klima. Udenfor selve byen, udlejer vi lidt større feriehuse. Her kan I holde en dejlige ferie i Andalusien, hvor I både kan kombinere spændende oplevelser i f.eks. Córdoba med rolige dage ved feriehuset. Langt de fleste feriehuse nær Córdoba er bygget i traditionel spansk stil, som bidrager med en ekstra autentisk dimension til jeres ferie i Spanien. Córdoba ligger inde i landet, så hvis I vil have mulighed for en forfriskende dukkert, er det helt oplagt at leje et af feriehusene nær Córdoba med en privat pool. I vil elske at have en pool lige direkte i baghaven og særligt de mindste feriegæster, vil have en fest i det blå vand. Poolen bliver hurtigt jeres samlingssted, hvor der kan leges i vandet og solbades på kanten af poolen.

Feriehuse i Córdoba

Vil I være aktive på ferien?

I Córdoba er fokus mest på kulturen og de ægte autentiske oplevelser. Der findes dog stadig aktiviteter i området omkring Córdoba, hvis I gerne vil være fysisk aktive, opleve natur eller have et adrenalinkick. I kan vandre, cykle eller ride i det spektakulære område, enten på egen hånd eller på guidede ture. Der findes også mulighed for riverrafting, kano og kajak udlejning.

Efter en god dag med en masser af fysisk aktivitet eller oplevelser for sjælen, er det tid til lidt godt at spise. På en ferie i Spanien, vil der være masser af gode oplevelser for smagsløgene. Tapas, af alle slags, står højt på menukortet, men fiske- og skaldyrsretter er også eftertragtede. Solmodne grøntsager og friskplukket frugt fås på det lokale marked, hvor I kan handle ind til lækre måltider, som I kan tilberede hjemme i jeres feriebolig og nyde i ro og mag.

I skal vælge et feriehus i Córdoba, hvis I vil opleve ægte spansk atmosfære, langt fra overfyldte strande og badedyrsbutikker. I Córdoba kan I udforske seværdigheder, der bliver på nethinden længe efter at ferien er slut.