Lad roen sænke sig, når du lejer et sommerhus på Anholt. Her venter en ferie med total fordybelse og stilhed, og den lille ø ligger så tilpas langt ude i Kattegat, at du næsten ikke kan komme længere væk fra fastlandet (og hverdagen). Netop derfor kaldes Anholt ganske passende for ‘enkelhedens ø’, og når du lejer et sommerhus på den charmerende og isolerede ø, kan du glæde dig til en unik ferie, hvor tempoet er lavt og livet er simpelt. Læs mere om sommerhusudlejning på Anholt herunder.
Anholt er på alle mulige måder en unik feriedestination i Østjylland. Øen, der ligger ude midt i Kattegat (halvvejs i Sverige) er en af de mest isolerede øer i Danmark, og derfor kan du godt glæde dig til en ferie, der foregår i et lidt langsommere tempo end mange andre destinationer. Eksempelvis er Anholt bilfri, og derfor er der masser af plads til at udforske den naturskønne ø til fods, på cykel eller måske endda på hesteryg. Anholt har kun én by, der også hedder Anholt, og her finder du også de fleste af øens butikker og spisesteder. Og der er faktisk et par stykker at vælge imellem! Færgen til Anholt sejler fra Grenaa en gang om dagen, dog oftere i højsæsonen.
Når du lejer et sommerhus på Anholt, opdager du hurtigt, at det er naturen, der spiller hovedrollen på den charmerende ø. Her finder du ikke populære attraktioner og seværdigheder, men i stedet finder du masser af unik og forskelligartet natur, der indbyder til eventyr og udflugter. Blandt andet det store naturområde 'Ørkenen', der fylder det meste af øens beskedne areal. Området er Nordeuropas største lavhede, og her kan du opleve sandbanker, porsemoser, sletteland og et enestående dyre- og fugleliv, herunder en stor bestand af sæler. Der findes forskellige vandreruter gennem ørkenen, der alle byder på god udsigt over den flade ø og Kattegat. Anholt byder også på en række skønne sandstrande, og den brede Nordstrand er særdeles børnevenlig, da vandet her er lavt og roligt.
Du skal være hurtig, hvis du gerne vil leje et sommerhus på Anholt. Der er nemlig ikke særligt mange af dem, og Anholt er en stadigt mere populær feriedestination. Hos NOVASOL finder du et godt udvalg af unikke sommerhuse omkring Anholt By, der spænder fra helt klassiske til moderne og arkitekttegnede sommerhuse tæt på øens enestående natur og Kattegat. Book dit sommerhus på Anholt før det er for sent, og glæd dig til en unik ferie på en af Danmarks dejligste øer.
Lande
Regioner
Områder
Lad os inspirere dig til din næste ferie – modtag vores nyhedsbrev med gode tilbud på alt lige fra en hyggelig sommerhustur i vores egen baghave til nye rejseeventyr i en feriebolig rundt om i Europa.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.