search

Sommerhus Højer

Den lille marsk by Højer er rendyrket idyl. Kun 10 kilometer fra den tyske grænse, og midt i noget af Danmarks mest spektakulære natur, ligger denne lille perle af en landsby. Når I lejer sommerhus i Højer, er I helt tæt på Vadehavet og dets rige fugleliv. Højer ligger bag digerne, og i de små gader emmer det af landsbyatmosfære, hvor I finder både slagter, kunsthåndværksbutikker og cafeer. Byens beliggenhed er ideel hvis I vil udforske Sønderjylland, besøge byer som Tønder og Møgeltønder samt for naturoplevelser i verdensklasse som f.eks. ”Sort Sol” over Vadehavet, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. 

Lej sommerhus i Højer ved Vadehavet

Hvorfor leje sommerhus i Højer?

  • Autentisk stemning og idylliske omgivelser
  • Naturoplevelser i verdensklasse med ”sort sol”, sæler og østerssafari
  • Fantastiske udflugtsmuligheder
  • Masser af aktiviteter for hele familien
  • Tæt på Rømøs vidunderlige strande

Det kan I opleve når I lejer sommerhus i Højer

I Højers hyggelige gader, vil I føle jer hjemme med det samme. Byens vartegn er Højer Mølle, som kan ses vidt omkring. Den gamle hollænder mølle fra 1857, er i dag museum og knejser stolt over byen, hvor den bidrager til den romantiske stemning. Der findes mange små specialbutikker i Højer og også flere hyggelige cafeer og spisesteder. På byens torv kan I slappe af på en bænk og få en sludder med lokalbefolkningen.

En tur til Højer Sluse samt den nye Vidå Sluse, er er kæmpe oplevelse for hele familien. Højer har være beskyttet af diger siden 1861 og sluserne spiller en stor rolle for området. Vil I til stranden, ligger den børnevenlige strand Emmerlev Klev kun få kilometer fra Højer. De fantastiske sandstrande på Rømø er også kun en kort køretur væk.

En unik oplevelse er et sønderjysk kaffebord! Her kan selv den største slikmund få sin lyst stillet med masser af lækkert bagværk, bagt efter de gamle, traditionelle opskrifter.

Sommerhus i Højer ved diger

Naturoplevelser ved Højer

Når I lejer sommerhus i Sønderjylland, er I omgivet af enestående natur. Marsken og digerne er hjemsted for et rigt fugleliv, som kan opleves via masser af vandreruter. Nationalpark Vadehavet, der er på UNESCOs Verdensarvsliste, er ramme om unikke naturoplevelser, aktiviteter og udflugtsmuligheder, så afsæt god tid til dette skønne område. Naturpark Vadehavet er spisekammer for millioner af trækfugle og det er også her, at I kan opleve det betagende fænomen ”Sort Sol” når tusindvis af stære letter samtidig. Sort Sol kan opleves både forår og efterår. Udover ”Sort Sol” er der gode chancer for at se sæler. I kan også på østers safari og samle et lækkert måltid. På de mange besøgssteder i forbindelse med Vadehavet, kan I få viden om det specielle område og booke udflugter med naturguider.  

Aktiviteter nær jeres sommerhus i Højer

Når I vælger et sommerhus i Højer, er der rig mulighed for at forskellige aktiviteter under åben himmel. Snør vandrestøvlerne og gå på oplevelse i det skønne marskområde. I kan også udforske området på cykel eller på guidede rideture. Er I til golf ,er der flere gode golfbaner at vælge imellem. Lystfiskere kan prøve lykken i områdets søer eller åer, eller i en af ”put and take” søerne.

Udflugter fra jeres sommerhus i Højer

I har rig mulighed for at opleve Sønderjylland med et sommerhus i Højer som base for jeres ferie. Tag en tur til Danmarks ældste købstad Tønder, der emmer af historie. I Møgeltønder kan I gå en tur i den smukke slotsallé , spise en god frokost og se Schackenborg Slot. Et besøg i Løgumkloster er et must. Her kan I gå på opdagelse i det kloster, der har give navn til byen. Klostret blev bygget i 1100-tallet af munke og er et betagende bygningsværk. Endelig er I kun 10 kilometer fra den tyske grænse, så et besøg i nabolandet med evt. shopping er også en glimrende udflugtsmulighed.

Når I vælger at holde ferie i et sommerhus i Danmark, vil I selv kunne tilrettelægge jeres ophold. Giv jer tid til at besøge de attraktioner I synes er spændende, pak bilen og tag på udflugter, som passer til jeres familie og kast jer ud i de aktiviteter, som passer til jeres temperament og interesser. Sommerhusudlejning er nemlig ferie med frihed, uanset om det er i Højer eller hvilket som helst andet sted i Danmark. 

Lej sommerhus i Højer og opleve Sort Sol

Sommerhus i Højer  – hele året

I kan med fordel leje sommerhus i Højer hele året. Fænomenet ”Sort Sol”, hvor tusindvis af stære letter eller lander, kan f.eks. opleves forår og efterår. Sommerhusudlejning i Danmark er altid den ideelle ramme om hygge og afslapning med familie eller venner – uanset årstid. Vil I bare have en miniferie eller en forlænget weekend i sommerhus, er det også muligt. Nogle gange skal der blot et par dages pause fra hverdagen til, for at få ladet batterierne op. En miniferie i sommerhus i Højer er også perfekt til en romantisk get a way for to.

Mange af sommerhusene i Højer er opført i lokal byggestil og indgår som en naturlig del af det lille, idylliske bysamfund. Har familien en hund? Den må I selvfølgelig gerne tage med – helt gratis. I skal blot vælge en sommerhus hvor kæledyr er tilladt.

Vælg sommerhus i Højer til en ferie for børn 

Vadehavet, med de søde sæler og masser af spændende fugle, vil helt sikkert være en kæmpe oplevelse for familiens yngste. I har også mulighed for en dagsudflugt til  Universe, hvor der er masser af sjove og lærerige forlystelser for børn og barnlige sjæle. Endelig er en tur i LEGOLAND altid et hit. I får rabat på entreen til både Universe og LEGOLAND, når I lejer sommerhus gennem NOVASOL. Tag et kig på de mange gode kundefordele hos os, og find indpsiration til rigtig gode oplevelser for børn og voksne.