search

Sommerhus på Djursland

Der er rigtig mange gode grunde til, at leje et sommerhus på Djursland – Jyllands næsetip. Området byder på så mange forskellige oplevelser og ikke mindst sommerhuse, at der vil være noget for enhver type ferie, for enhver interesse og ethvert budget. Uanset hvad I elsker at brugen ferien på, vil i aldrig komme til at mangle noget til at udfylde feriedagene med. Et sommerhus på Djursland er et sikkert hit, for hele familien! Kan I godt lide at holde ferie Danmark, så er Djursland et område som I sagtens kan vende tilbage til - hele året. Området er dejlig overkommeligt og uanset om i vil en tur til stranden, i Djurs Sommerland eller en tur ind til Århus, kan I komme det efter en kort biltur. Se vores mange sommerhuse på Djursland her eller få mere ferieinspiration herunder!

 

Sommerhus Djursland

Top 5 oplevelser nær jeres sommerhus på Djursland:

  • Besøg en af Danmark største forlystelsesparker, Djurs Sommerland, hvor I får rabat  på entreen med NOVASOL
  • Tag en tur på savannen i Ree Park og se eksotiske dyr fra 5 kontinenter. 
  • Gå en tur i den storslåede Nationalpark Mols Bjerge og bestig Jernhatten, hvorfra I får et fantastisk kig ud over havet!
  • Få lidt storbystemning i den gamle købstad Grenaa og shop løs i hele 3 gågader
  • Kalø Slotsruin emmer af historie. Her rejser man 700 år tilbage i tiden og kan gå i fodsporene på bl.a. Gustav Vasa. 

Tips til en ferie i et sommerhus på Djursland med børn

Der er virkelig mange gode oplevelser for børn på Djursland. I kort afstand fra hinanden kan I f.eks. besøge disse 4 rigtig gode attraktioner. Her er der bestemt masser af oplevelser for børn, men de voksne vil bestemt heller ikke kede sig! 

Djurs Sommerland:

Et af de absolutte højdepunkter for børnefamilien, der har lejet et sommerhus i Danmark, er Djurs Sommerland – stedet for legebørn i alle aldre. 8 temalande med forskellige karruseller og rutsjebaner, et stort badeland og gode legepladser sikre sjov hele dagen. I parken er der mange grønne områder med borde og bænke, hvor I kan spise madpakker og få et hvil inden det går videre til næste karruseltur.

Ree Park Safari:

En tur til en dyrepark er også altid noget, som hele familien kan få glæde af. Dette er Djursland naturligvis også leveringsdygtig i. Ree Park Safari er en dyrepark opdelt i 4 kontinenter, på et stort naturområde, hvor alle dyrene har god plads og hvor I, kan komme helt tæt på både løver, bjørne, giraffer, geparder og mange andre dyrearter – store som små.

Skandinavisk Dyrepark:

I Skandinavisk Dyrepark er det de nordiske dyr som er i centrum – ulve, isbjørne, rovfugle, elge og ræve er blot nogle af de dyre, som I kan se på de store åbne arealer, hvor gangbroer fører jer direkte henover de spændende dyr.

Kattegatcenteret:

I Grenå er det i Kattegatcentret at dyrenes verden under havet åbner sig for jer. Det store hajbassin giver jer et unikt indblik i hajernes verden, når de svømmer lige henover jer i den underjordiske tunnel. Udenfor kan I se sælerne blive trænet og lave sjov på vandlegepladsen. Kattegatcenteret ligger ved siden af Grenå Lystbådehavn, hvor sejlskibe og yachts fra hele verden ligger til i løbet af sommeren.

Husk at gøre brug af jeres mange gode kundefordele, når I lejer sommerhus på Djursland. 

Lej sommerhus på Djursland og besøg Kattegatcentret

Få kulturelle oplevelser med et sommerhus på Djursland

Djursland kan også byde på museer, som bestemt også er børnevenlige. Det store museumsskib Fregatten Jylland i Ebeltoft er spændende for alle, uanset om man er 5 eller 80 år gammel. I kan med fordel tage med på en af de guidede ture på skibet, for guiderne formidler fregattens historie meget levende, entusiastisk og i børnehøjde. I er også velkomne til at kigge ind i de arbejdende værksteder. Fregatten ligger lige ved siden af Ebeltoft Glasmuseum, som også løbende har sjove events målrettet mod børn.

Det Grønne Museum nær Auning er bestemt også for alle. I de flotte og ofte interaktive udstillinger fortælles historien om dansk landbrug og de erhverv, som knytter sig dertil. På de store udendørsarealer er der en landbrugsbotanisk have med humlehave og æbleplantager med 281 danske æblesorter, en legeplads og mange dyr, som kan klappes – altid et hit! I løbet af året er der flere forskellige events på museet, såsom æbledag, dyreskue og høstdag.

Oplev strande og hyggelige badebyer på Djursland

Djursland er absolut også stedet at leje et sommerhus i Danmark, hvis I godt kan lide at bruge tid ved havet og på stranden. Den lange kystlinje, som går langs dejlige ferieområder på Norddjursland, rundt langs næsen ved Grenå, forbi Mols og ned til Århus Bugten, er garant for mange gode ferieoplevelser. Om sommeren har flere af strandene i området Blå Flag, så I kan roligt kaste jer ud i bølgerne. De fleste strande har fint sand og bløde klitter. Flere steder grænser skovområder også op til klitterne og skaber en charmerende stemning. Uanset hvor I lejer et sommerhus på Djursland, vil I aldrig have langt til kysten.

Langs kysten nord for Grenå kan I udforske Djurslands svar på Møns Klint, nemlig klinterne ved Sangstrup og Karlby, hvor I kan gå på jagt efter forssiler og forstende søpindsvin.

På Djursland er der også stadig et par fiskeribyer tilbage - Bønnerup og Grenå som de største. Begge steder er der stadig aktive fiskere, og på de to havne, kan I købe lækre friske fisk og andet godt fra havet. Køb et par frisk rødspætter, som sammen med nye danske kartofler, er et sandt festmåltid. Mange steder på Djursland sælges der grøntsager, frugt og bær fra små boder i vejkanten og i lidt større gårdbutikker. Djursland er generelt et super ferieområde for jer, som sætter pris på god mad og lokale råvare.

Feriehus Djursland

Snup en miniferie i et sommerhus på Djursland

Der er bestemt nok at opleve til en hel eller to ugers skøn ferie på Djursland, men har I plads i kalenderen til en miniferie midt på ugen, til en forlænget weekend eller trænger I blot til at se på nye horisonter, så er Djursland et rigtig godt valg. Den korte afstand til alverdens oplevelser samt den skønne natur, gør det dejligt nemt, at få en rigtig god miniferie – året rundt.

Drømmer I f.eks. om at prøve de vilde rutsjebaner i Djurs Sommerland, uden at stå alt for meget i kø eller vil I gerne nærstuderer de imponerende hajer i Kattegatcenteret, så er det oplagt at tage på miniferie på Djursland i foråret eller i sensommeren. Her er der endnu ikke fyldt helt op med feriegæster i området, og I får derfor mere plads til at hygge jer i de forskellige attraktioner og seværdigheder på Djursland. De store attraktioner på Djursland holder typisk åben fra påske og frem til midt oktober, med varierende åbningstider.

Trænger I ”bare” til et par dage helt uden hverdagens pligter? Så er der utallige muligheder på Djursland. Det store udbud af sommerhuse gør, at der både er muligheder for jer, som søger et sommerhus med masser af hygge og charme og for jer, som gerne vil have lidt ekstra godt til miniferien som f.eks. en indendørs pool eller et udendørs vildmarksbad. Uanset hvilken type sommerhus I er til, kan I bruge de private rammer til rendyrket afslapning. Vi kan alle få lyst til og brug for et par dage, hvor vi har tid til at læse en god bog, se 4 film i træk, tulle rundt i nattøjet hele dagen, nyde varmen i en privat pool og måske snuppe en middagslur på sofaen – bare fordi vi kan.

Den smukke natur på hele Djursland er skøn året rundt. Alt efter sæson er der masser at se og udforske i løbet af en miniferie. Gå masser af gode ture langs vandet eller i det bakkede landskab. Måske er I mere til en forfriskende tur på mountainbiken eller en tur på vand på et paddleboard, efterfulgt af en god middag enten i sommerhuset eller på et lokalt spisested. Alt dette kan I sagtens nå i løbet af en miniferie på Djursland.

Luksus sommerhus på Djursland 

På Djursland kan I også leje luksus sommerhuse. Blandt disse luksus sommerhuse er der mange med egen pool. Disse sommerhuse har ofte en masse skønne faciliteter, som gør jeres ferie lidt mere luksuriøs. Luksus sommerhuse med indendørs pool, finder du tit i Danmark og disse vil gøre selv den koldeste vinterdag til en lun fornøjelse. De indendørs pools er altid et kæmpe hit blandt børn og selvfølgelig også de voksne vandhunde. Et luksus feriehus har ofte osgå et dejligt spabad og en sauna, som giver velvære for krop og sjæl. 

De store luksus sommerhuse på Djursland kan også ofte tilbyde gode aktiviteter som f.eks. billard, bordfodbold og dart. Med sådanne aktiviteter er der lagt op til flere timer med masser af hygge og sjove konkurrencer. Derfor er denne type af ferieboliger også meget populære til en miniferie sammen med hele familien. Måske skal I fejre en rund fødselsdag eller starte en ny familietradition? Så er disse luksus sommerhuse helt perfekte. Her får I god plads til at hygge, spise sammen og der vil være aktiviteter for alle aldre. 

Storbyoplevelser tæt på jeres sommerhus på Djursland

I Aarhus er der et utal af hyggelige gader, spændende kulturelle oplevelser, lange shopping-gader og restauranter for enhver smag. Aarhus er en lille storby, som gør det nemt for jer at opleve rigtig meget på en dagstur til byen. Besøg kunstmuseet Aros, Den Gamle By, Moesgaard Museum og I har fået et godt indblik i historien om Aarhus og set kunst i verdensklasse.

Langs åen, som snor sig gennem midtbyen, er der, særligt om sommeren, en hyggelig stemning, når de mange restauranter og cafeer åbner op for udendørs servering. Aarhus ligger lige ud til Kattegat, så efter et par timer i byen kan I gå ned til Marselisborg lystbådehavn og få en is, mens I kigger på de mange både i havnen. Fortsæt turen op til Dronning Margrethes hvide Marselisborg Slot og slut af i Mindeparken. Så har I både fået byliv, kultur og natur på én og samme dag. Fra jeres sommerhus på Djursland vil der være mellem en halv til en hel times kørsel i bil ind til Aarhus. 

At leje et sommerhus på Djursland er også det helt perfekte valg, for en ferie i Danmark, hvis I godt kan lide at færdes i naturen. Nationalpark Mols Bjerge er et dejligt område til både familievenlige gåture, til de længere vandreture og til et par timer på mountainbiken. Følg f.eks. den Italienske Sti rundt i nationalparken og find et smukt sted, hvor I kan nyde jeres madpakker. For at opleve den meget forskellige natur og områdets mange herregårde, så kan I med fordel følge den afmærkede rute Margueriteruten, som vil bringe jer vidt omkring på Djursland.

Oplevelser i Aarhus nær jeres sommerhus Djursland

Sommerhusudlejning på Djursland

På hele Djursland finder I sommerhuse til udlejning. Særligt langs kysterne ligger der mange fine sommerhusområder. Det har nemlig altid været populært, at søge mod vandet, når ferien står for døren. Ind i landet finder I også mange gode sommerhusområder med beliggenheder, som gør det nemt for jer at suse rundt til de mange attraktioner, seværdigheder og naturoplevelser som Djursland er så rig på. NOVASOL Feriehusudlejning har egne kontorer på Djursland, så mangler I et godt råd til ferien eller søger I et ganske specielt sommerhus på Djursland, er vi klar til at hjælpe med lokal viden i baghånden. 

Hvilke typer sommerhuse kan man leje på Djursland?:  

  • Sommerhus på Djursland med hund: Rigtig mange vil gerne holde ferie sammen med deres hund, eller et andet kæledyr. Her er sommerhusudlejning et helt oplagt valg. På hele Djursland kan der lejes mange sommerhuse, hvor det er tilladt at medbringe to kæledyr. I et ferehus vil hele familien kunne holde en dejlig ferie sammen og I slipper for bekymringer, når hunden skal passes, mens I er væk hjemmefra. Så tag et kig på vores hundevenlige sommerhuse, når der skal planlægges en ferie for Hund & Co.
  • Sommerhus på Djursland med pool: Blandt udlejningssommerhusene på Djursland finder I flere gode sommerhus med indendørs pool. Her er der plads til sjov og leg i det varme vand, fra morgen til aften. Her kan familiens mindst tage de første svømmetag i trygge rammer, sammen med mor og far. Et feriehus med indendørs pool er især meget populære til ferierne i de kolde måneder. Her bliver den koldeste vinterdag til en lun feriedag i poolen. 
  • Sommerhus på Djursland med spabad: En tur i en spabad er velvære for krop og sjæl. De varme bobler får hurtigt kroppen til at slappe af. Forestil dig en frisk gåtur langs vandet og derefter en tur i det boblende, varme vand. På Djursland er udvalget af sommerhus med spa stort og ofte vil der også være en sauna i tilknytning til spabadet.    

Dette er blot et par af de typer sommerhuse, som I kan leje på Djursland. Det kan være I går efter noget andet, når I skal beslutte hvor og i hvilket sommerhus på Djursland, I skal holde den næste ferie. I kan nemt lave en tilpasset søgning på vores hjemmeside. Her kan I også søge på andre kriterier som; afstand til vand, brændeovn, børnevenlige sommerhuse og sommerhuse med internet. Alt dette skulle gerne gøre det nemt for jer, at finde præcis den feriebolig, som matcher jeres ønsker og behov. Sommerhusudlejning handler netop om valgfrihed.

Oplev Møllen fra et sommerhus på Djursland

Populære sommerhusområder på Djursland 

Sommerhus på Djursland i Ebeltoft 

Vælger I at holde ferie i et af sommerhusene i Ebeltoft og omegn, vil I få flere rigtig gode fordele. Ebeltoft ligger smukt ud til vandet med Fregatten Jylland som byens flotte vartegn. Nærheden til havet er noget af det, som mange feriegæster elsker ved Ebeltoft. I kan nemt finde en god badestrand, når I opholder jer i et sommerhus i Ebeltoft. Strandene og det rolige hav er perfekte til stranddage for hele familien. Sommerhusområderne ved Ebeltoft giver også den perfekte placering for, at udforske hele Djursland. I kommer nemt rundt til de mange attraktioner på Djursland. I kan besøge flere dyreparker, forskellige kultur - og naturhistoriske museer samt forlystelsesparken Djurs Sommerland, som er en park for alle aldre. 

Langs hele kysten i Ebeltoft og i de nærliggende områder, ligger der gode sommerhuse. Det har længe været populært at holde sommerhusferie ved Ebeltoft, hvilket også afspejles i udbuddet af ferieboliger. I kan f.eks. vælge et af de mindre, helt klassike sommerhuse, som emmer af danske sommerhustraditoner. Nærvær og hygge er i centrum i de klassiske sommerhuse, hvor minder om barndommens ferier dukker op. Der er også opført en række moderne og større feriehuse ved Ebeltoft. Disse feriehuse er for jer, som sætter pris på en høj grad af komfort og god plads. I den mere luksuriøse ende af skalaen finder vi feriehuse med egen indendørs pool i Ebeltoft samt feriehuse med wellness faciliteter som udendørs spabad og vildmarksbade. 

Har I fået lyst til at holde ferie i Ebeltoft og omegn, så tag et kig på de mange forskellige sommerhus i Ebeltoft. 

Sommerhus på Djursland ved Fjellerup Strand 

På den nordlige del af Djursland, finder I byen Fjellerup og sommerhusområdet ved Fjellerup Strand. Et område som virkelig kan byde på dejlige sommerhusophold lige i vandkanten. Størstedelen af de feriehuse, som udlejes ved Fjellerup Strand, ligger mindre end 1 km fra de gode badestrande ved Fjellerup. Det betyder også, at der fra flere af sommerhusene er en skøn og ugeneret udsigt til det åbne hav. Selve stranden ved Fjellerup er en fin sandstrand med lavt vand. Helt perfekt til badedage med børn. Stranden er tildelt det Blå Flag, som bevidner strandens gode kvalitet og rene badevand. 

Ved Fjellerup Strand er der flere kunstnere som har åbne gallerier og værksteder. Her kan I købe flot glaskunst og billeder med b.la. motiver fra det naturskønne Djursland. Naturen er netop noget af det, som mange forelsker sig i, når de lejer et feriehus i Fjellerup. Hav og strand giver forfriskende naturoplevelser og plads til leg om sommeren. I de store skove og på de åbne hedeområder på Djursland venter andre oplevelser. Her er masser af plads til gode gåture i skovens dybe stille ro samt for aktiviteter med mere fart på. Der er b.la. flere gode mountainbike ruter, hvor I kan få pulsen op og opleve Djursland på en anden måde. 

Har I fået lyst til at holde ferie ved Fjellerup Strand, så tag et kig på de mange forskellige sommerhuse ved Fjellerup Strand. 

Fjellerup Strand på Djursland