search

Hytte i Austevoll

Drømmer I om et rigtig ø-eventyr i Norge? Så vil det være helt perfekt, at leje en hytte i Austevoll. Selve Austevoll kommune består nemlig af 667 øer og holme, som virkelig giver mulighed for, at holde en helt unik ferie i Norge.

Lej en hytte i Austevoll til en øferie i Norge

Aktiviteter og naturoplevelser ved jeres hytte i Austevoll

At holde ferie i Austevoll handler i høj grad om naturoplevelser. En hytte i Austevoll er perfekt, hvis I ønsker at kombinere en aktiv ferie med afslapning i hyggelige og rolige rammer. 

Aktiviteter på, i og ved vandet er jo helt oplagte. Fiskeri ligger i toppen over populære udendørs aktiviteter i Austevoll. I kan selv prøve lykken og kaste snøren i vandet fra land eller tage med på en tur ud på åbent hav, sammen med de lokale, garvede fiskere. Flere af de hytter, som udlejes i Asutevoll, ligger ganske tæt på vandet, nogle endda lige i vandkanten. Måske dagen starter tidligt, med udsigt over det blikstille vand, og fiskekrogen skvulpende i vandet, mens dagens første kop kaffe nydes? Er der fangst, vil I kunne få et sandt gourmetmåltid senere på dagen. 

Austevoll er også for jer, som elsker vandreture. Bevæger I jer rundt på gåben, får I virkelig den smukke natur helt ind under huden. Der er flere gode stier i Austevoll, som f.eks. Nordsøstien fra Kvalvåg til Våge. Tag mad samt drikke med og I er klar til en heldagstur med pauser i skærgården, soppeture og måske et hvil med fuglepip og bølgeskvulp som baggrundsmusik. Der er også mulighed for, at komme med på guidede vandreture. Cyklen er også et rigtig godt transportmiddel i Austevoll. 

Svømmeture og krabbefiskeri er også altid et hit, når I lejer en feriebolig i Norge. I Austevoll kommune er der 300 kilometer kystlinje, så I finder nemt en lille plet, hvor I kan hoppe i vandet. 

Lej en hytte i Austevoll og prøv lystfiskeri

Besøg smukke Bergen i løbet af ferien i Austevoll 

Får I lyst til nogle helt andre oplevelser i løbet af jeres ophold i Austevoll, så er der ikke langt til smukke Bergen. I Bergen er der mange gode oplevelser, men I bør også tage jer til til, at nyde den smukke by. Bergen er optaget på UNESCOs kulturarvsliste og er et smukt mix af gamle træbugninger og moderne byggeri. 

En af de mest populære oplevelser i Bergen, er en tur med Fløybanen. Svævebanen tager jer op på toppen af af fjeldet Fløyen, 320 m. over havet. Herfra har I en storslået udsigt over byen og naturen omkring. Bergen Akvarium og Bergen oplevelsescenter, VilVite, er også en fine attraktioner for hele familien. 

På Bryggen er der liv og glade dage samt mange spisesteder. Her er det oplagt at holde et hvil og prøve de lokale retter, som bl.a. byder på alt godt fra havet. 

Besøg Bergen mens I holder ferie i en hytte i Austevoll

Forelsker I jer i denne smukke del af Norge, så glæd jer over, at der udlejes en lang række ferieboliger i Hordaland, som Austevoll er en del af. Alle hytter og ferieboilger hos NOVASOL er privatejede. Det betyder, at I vil få en ny oplevelse hver gang, I lejer en feriebolig. Det er bla. noget af charmen ved feriehusudlejning.