search

Feriehuse på Cote d'Azur

Hold en ferie i Frankrig ved en af de mest populære kyststrækninger i Europa, nemlig Cote d'Azur. En ferie her består af mange timer brugt på en af de skønne strande, men også besøg til byer som Nice og Cannes, der er verdenskendte for deres smukke bycentre, samt deres mange seværdigheder, området har selvfølgelig også en betagende natur – er der noget Cote d'Azur ikke kan?!

Ferie i Frankrig

Verdenskendte strande i Cote d'Azur 

Har man lyst til at prøve kræfter med vandsports, så er Cote d'Azur også den helt rigtige destination til jeres ferie i Frankrig. Her kan man prøve at windsurfe, dykke, sejle i kajak og stå på vandski – selvfølgelig med hjælp fra professionelle instruktører. Det er også muligt at leje en båd, så man selv kan tage ud og udforske det azurblå hav.Hvis der er en ting, som området er kendt for, så er det selvfølgelig strandene; området hedder jo ikke Cote d'Azur, eller ”den azurblå kyst”, for ingenting! Siden strandene er så smukke og kendte, betyder det også at det er umuligt at finde en øde strand, hvis man holder ferien i højsæsonen. Stranden Pampolonne i Saint-Tropez er en af de længste, mest kendte og mest populære strande på hele Cote d'Azur. Men selvom det er her de rige kommer for at solbade, betyder det ikke at vi andre skal holde os væk – stranden er 4 km lang, og om sommeren kan der komme op til 30.000 besøgende om dagen!

Strand Cote d’Azur

Berømte byer nær dit feriehus ved Cote d'Azur

Ud af de mange smukke og romantiske byer, er der især tre byer langs Cote d'Azur, der er særligt kendte, og som man ikke må gå glip af på ens ferie i et feriehus i Frankrig. Områdets hovedby Nice er en af Frankrigs mest besøgte byer, hvilket ikke er spor underligt, for denne by tryllebinder turister med sine fantastiske strande, gode vejr og charmerende gader og stræder. Når man besøger Nice, kan man næsten ikke undgå at gå langs strandpromenaden, Promenade des Anglais (den engelske promenade), hvor man på den ene side kan nyde den smukke strand med det azurblå hav, og på den anden side kan man blandt andet beundre det berømte Hotel Negresco. For at få en fantastisk udsigt over Nice kan man tage elevatoren op til Le Château mod et lille gebyr.

Cremen af filmindustrien drager hver maj til Cannes for at deltage i den årlige filmfestival, hvor hovedprisen ”Den gyldne palme” bliver uddelt. På den store boulevard La Croisette, der er udsmykket med palmer langs vejen, ligger der elegante hoteller fra La Belle Epoque på stribe, som for eksempel det berømte Intercontinental Carlton Cannes hotel. Cannes har faktisk også en lille forbindelse til Danmark; Kong Christian d. 10. var nemlig æresborger i Cannes, og man kan stadig se hans statue stå på et lille torv nær vandet.

Byen Grasse ligger i det smukke bagland nær Cannes og Nice, og er kendt som verdens parfume hovedstad. Grasse har været kendt for parfume siden det 16. århundrede, hvilket ikke er nogen overraskelse – området er nemlig fyldt med dufte fra de mange roser, jasminen, og lavendelmarkerne.

Ferie på la Cote d'Azur

Seværdigheder og attraktioner i Sydfrankrig

En ferie ved Cote d'Azur bliver alt andet end kedelig. Fra jeres feriehus i Frankrig får I det ideelle udgangspunkt til at udforske Cote d'Azur og alt hvad området har at byde på. Den store regionale naturpark Préalpes d’Azur, der ligger lidt længere inde i landet, har et meget alsidigt landskab; her kan man opleve plateauer, kløfter og byer oppe i bjergene, samt over 2.000 plantearter – det er helt klart enhver naturelskers og vandreentusiasts drøm!

Nice har en lang række af museer, men der er selvfølgelig nogle der skiller sig ud. Den verdenskendte maler Henri Matisse boede i Nice fra 1918 til hans død i 1954, derfor er det heller ikke så underligt at Músee Matisse er hjemsted for en af de største samlinger af Matisseværker. De første værker blev doneret af Matisse selv, og senere er resten blevet foræret af Matisses familie – i dag indeholder museet 68 malerier, 236 motiver, 218 tegninger og 56 skulpturer, hvilket er næsten alle skulpturer Matisse nogensinde har lavet.

Der kan ikke herske nogen tvivl om at Nices museum for moderne kunst og samtidskunst er et spektakulært museum med en bred vifte af kunst, når man ser de store og skøre skulpturer der står uden foran museet. Museet har store samlinger med en masse forskellige kunstarter fra det 20. århundrede – alt lige fra pop art til minimalistisk kunst og fluxus-kunst til ny realistisk kunst.

Er I interesserede i arkitektur og kunst, smukke haver og middelhavet? Så bør I bruge en dag på at besøge Villa Ephrussi de Rothschild nær toppen af Saint-Jean-Cap-Ferrat. Dette palæ, der blev bygget i starten af det 20. århundrede til Béatrice Ephrussi de Rothschild, har udsigt til Middelhavet fra tre sider. Inde i villaen er den en stor samling af værdifuld kunst og dekorationer, men det mest imponerende ved palæet må nok være de ni haver, der hver har sit eget tema. 

Lej et feriehus i sydfrankrig

Ferieboliger på Cote d'Azur

Ferieboligerne på Cote d'Azur er lige så forskellige som der findes feriegæster. Fælles er alle de ferieboliger som NOVASOL Feriehusudlejning udlejer er dog, at de er privatejet. Det betyder at I får et indblik i den enkelte ejers smag og vil kunne opleve stilen blandt franskmændene. Det er med til at give jeres ferie et mere autentisk præg. På Cote d'Azur kan I både leje feriehuse og ferielejligheder. Til en del af feriehusene er der også en privat pool, hvor I kan slappe af og få en kølende dukkert, mens solen står højt på himlen. Der er også feriehuse med fælles pool, hvor børnene kan lege sammen med andre børn, mens I slapper af på en solseng. Mange af ferielejlighederne i Cote d'Azur ligger i de større byer som Nice. Her bor I tæt på byenmidten og kan for alvor opleve den sydlandske stemning og det dejlige klima.