Feriehuse i Montignac

Den maleriske landsby Montignac ved Vézère-floden, er mest kendt som hjemsted for de berømte Lascaux-huler. Den idyllisk beliggende landsby har dog meget andet at byde på. Langs flodbredden ligger de smukke gamle bygninger med balkonerne vendt mod floden, og i de smalle gader dufter der af hundredvis af blomster. Mange af byens bygninger kan dateres tilbage til 1400-tallet og her emmer af atmosfære og historie.

Når I slentrer en tur op til byens højeste punkt, har I en betagende udsigt over hustagene, floden og ruinerne af Montignac slottet. Med en feriebolig i Montignac er I sikre på en autentisk ferie i Frankrig i idylliske omgivelser. I kan bade i floden, ligesom de lokale, eller leje en feriebolig med pool. Der er således rig mulighed for at få en forfriskende dukkert på en ferie i Montignac. Montignac ligger i departementet Dordogne, der er en del af Aquitaine-regionen. Dordogne er kendt for sin skønne natur med utallige floder og underjordiske huler og grotter. Derudover er området rig på historie, gamle slotte og fæstninger og ikke mindst masser af gourmet specialiteter som trøfler, foie gras og lokalt bryggede vine.

Feriehus pool Montignac

Populære feriehuse i Montignac

Loading...

Dyrevenlige feriehuse i Montignac

Loading...

Feriehuse med pool i Montignac

Loading...

Feriehuse med fleksibel ankomst i Montignac

Loading...

Det kan I opleve i Montignac

Det er en god ide, at starte på det lokale turistkontor, der ligger i Hopital af Saint Jean l'Evangeliste. Her kan I få et godt kort over byen og gode tips til seværdigheder og oplevelser. Overfor turistkontoret finder I en udstilling med lokal kunst og kunsthåndværk.

Når I slentrer en tur langs floden og betragter de smukke, historiske bygninger, kommer I helt automatisk forbi en af byens seværdigheder, nemlig en gammel stenbro, der blev bygget helt tilbage i 1766.

Chateau de Montignac var tidligere et af regionens vigtigste slotte, men i dag er der kun ruinerne tilbage. I kan dog stadig mærke historiens vingesus og nyde de smukke omgivelser.

Kirken i Montignac er også et besøg værd og i nærheden finder I Place d'Armes, der er omkredset af historiske bygninger. Når I slentrer rundt i byen, kommer I automatisk forbi masser af hyggelige fortovscafeer og restauranter, hvor I kan tage en pause med en forfriskning og nyde livet omkring jer.

Ferie i Montignac

Det kan I opleve i nærheden af Montignac

Når I lejer en feriebolig i Aquitaine regionen, er et besøg i de berømte Lascaux-huler et must. De berømte huler rummer nogle fantastiske hulemalerier, der er ca. 17.000 år gamle. Hulerne blev, ifølge historien, opdaget i 1940 af nogle teenagere, der ledte efter deres hund. De blev åbnet for offentligheden efter 2. verdenskrig, men blev lukket igen i 1963, da de mange besøgende ødelagde malerierne. For stadig at kunne vise de fantastiske malerier, lavede man en kopi af hulerne i nærheden, med en tro reproduktion af de oprindelige malerier. Disse huler er nu åbne for offentligheden. Der findes masser af andre huler og grotter i området, spørg på den lokale turistinformation om råd og tips.

Når I lejer feriehus i Montignac er I kun en kort køretur fra de små pittoreske byer Saint Armand de Coly og Saint Leon sur Vezere. I Saint Amand de Coly kan I bl.a. opleve det smukke kloster og den tilhørende kirke og i Saint Leon sur Vezere de smukke, gamle huse, der er nænsomt restaureret. Fælles for begge landbyer er den idylliske stemning og små hyggelige fortovscafeer i autentiske omgivelser. Endelige bør I tage en tur til middelalderbyen Sarlat, som byder på talrige restauranter og butikker, en livlig atmosfære og hyggelige torve og stræder.

Aktiviteter i Montignac

Udendørsaktiviteter nær jeres feriehus

Området byder på masser af spændende vandre- og cykelruter. Langs de mange floder er der talrige badesteder og I kan også leje kano eller kajak. Når I lejer en ferielejlighed i Montignac, er I heller ikke langt fra en dyrepark, et badeland og andre familievenlige attraktioner. På nogle af de mange slotte, kan I få en guidet rundvisning og i parkerne kan I holde en hyggelig picnic, med jeres medbragte mad.

Mad og drikke til ferien i Montignac

Når I lader en feriebolig i Frankrig danne rammen om jeres ferie, er der altid små, hyggelige cafeer med rødternede duge og lækre gourmet restauranter med et første klasses køkken i nærheden. I området omkring Montignac er der især fokus på gæs og ænder i de lokale opskrifter. De mange valnøddetræer i området afspejles også i de lokale retter og endelig er snegle, foie gras og trøffel på menuen. Når I lejer feriebolig i Montignac kan I også selv tilberede lækre måltider. Besøg det lokale marked og shop løs af solmoden frugt og grønt til menuen. Til måltiderne kan I nyde lokalt producerede vine og slappe af under åben himmel – det er da ferie.