Ferie i Danmark

Mere end 53 millioner overnattende gæster kan ikke tage fejl. Danmark er bare et skønt land at holde ferie i. Faktisk er Danmark den største turistdestination i Norden med hele 27,6 millioner årlige udenlandske overnatninger, hvilket er 10 millioner flere end vores svenske naboer. Der er mange årsager til dette, blandt andet venter 8750 kilometer kyst, 5 nationalparker, 12 forlystelsesparker, 7 UNESCO attraktioner og 79 slotte, på at blive udforsket af dig, når du holder ferie i Danmark. 

Oplev fyrtårnet i Hirtshals på din ferie i Danmark

 

Top destinationer til din ferie i Danmark

Vesterhavet: Holder man ferie i Danmark, så kommer man sjældent udenom det smukke Vesterhav. Der er netop her at de fleste turister vælger at leje et sommerhus i højsæsonen, og det er der mange gode grunde til. Naturen er fantastisk og let tilgængelig. Fra sommerhusets terrasse kan du høre havets brusen og nyde udsigt til bølgen blå. Der er ligeledes masser af gode aktiviteter ved Vesterhavet for hele familien. Her kan I blandt andet opleve Grenen i Skagen, Nationalpark Thy, Råbjerg Mile, Nationalpark Vadehavet, Cold Hawaii ved Klitmøller samt spændende byer som Esbjerg, Ringkøbing og Blåvand. Den største koncentration af Danmarks sommerhuse findes ved Vesterhavet, så der skulle være mulighed for at finde et sommerhus, som falder i din smag.  

Skagen: Tag hele familien med til Danmarks nordligste spids, nemlig Skagen. Her kan I boltre jer i kultur, museer, Vesterhavet + Kattegat og se spændende attraktioner som Den Tilsandede Kirke, Vippefyret, Grenen og ikke mindst P.S. Krøyers gamle hus, der i dag er indrettet som museum. Der er noget at lave for hele familien i Skagen. De gamle kan tage på museum eller i wellness. De mindste børn kan opleve Bamsemuseet eller få sig en tur i badeland. De unge mennesker kan tage en tur på stranden eller ud og opleve Skagens famøse natteliv. Drømer du om en ferie i Danmark med kultur, oplevelser og god mad? Så book et sommerhus i Skagen

Se Hammershus på en ferie i Danmark

Bornholm: Kontrasternes Ø, Klippeøen, Solskinsøen, ja kært barn har mange navne, men Bornholm kommer vi heller ikke udenom på denne liste. Det er nemlig her danskerne selv ynder at rejse til, hvis de holder ferie i Danmark. På Bornholm finder du en masse fantastiske sommerhuse, hvor du har let adgang til de mange attraktioner og seværdigheder, der findes på øen. Her kan man blandt andet opleve den gamle borgruin Hammershus, gå tur i Almindingen eller tage en dukkert på Danmarks bedste sandstrand ved Dueodde. Her kan du også gå på opdagelse i de mange hyggelige byer, se fantastiske kunsthåndværker og prøve lokale specialiteter. Så det er bare om at komme afsted til et sommerhus på Bornholm!

Djursland: Drømmer du om en ferie i Danmark sammen med børnene, så er Djursland en rigtig god destination. Her finder du et hav af lækre sommerhuse og ikke mindst aktiviteter i lange baner. Djursland er nemlig hjemsted for den store forlystelsespark Djurs Sommerland, hvor hele familien kan være med. Derudover kan I opleve Nationalpark Mols Bjerge, hvor der er rig mulighed for at tage lange vandreture eller prøve kræfter med mountainbiking. Her kan I også få jer en bid lækker mad på Molskroen, besøge Fregatten Jylland, som ligger til kaj i Ebeltoft eller tage et smut forbi Ree Safaripark, hvor savannens dyr venter jer. Lyder det som noget for jer? Så book et sommerhus på Djursland i dag og få jer en rigtig familieferie!  

Hvad kan du opleve på en ferie i Danmark?

Unikke ferieoplevelser i Danmark:

Sort Sol: Sort Sol er et naturfænomen der sker, når de mange stæreflokke samles for at trække sydpå, inden vinteren kommer. Himlen er bogstaveligt talt sort af fugle, deraf navet og på de bedste aftener har man spottet over 1 million fugle. Sort Sol kan opleves flere steder i Danmark fra august og nogle gange helt frem til december og derfor en ideel oplevelse til efterårsferien. Det er især omkring Rømø, Tipperne og ved Tønder at Sort Sol kan opleves. 

Sælsafari: Sælbestanden i de danske farvande er i de seneste år steget betydeligt, hvilket har medført at de søde sæler oftere bliver spottet, mens de slikker sol på en af landets mange strande eller på sandbankerne lige ud for kysten. Derfor er det nu muligt at komme på sælsafari flere steder, når der holdes ferie i Danmark. Både på Fanø og Rømø kan man opleve sælerne, henholdsvis til fods og fra båd. Den samme oplevelse kan fås fra båd i Limfjorden eller på Falster.  

Ferie i Danmark ved Stevns Klint

Stevns klint: Klinten er 1 ud af 7 attraktioner i Danmark, der er optaget på UNESCOs liste over verdensarv og er selvfølgeligt noget som enhver dansker bør have besøgt mindst én gang i livet. Her kan du opleve den spektakulære klint både oppe fra og nede fra vandsiden. Her kan du også opleve den gamle Højerup eller tage dig en gåtur langs klinten ud til Stevnsfyret, hvor du kan spejde ud over Øresund og se helt til Sverige og Møns Klint på en klar dag. 

 

Mønsted Kalgruber: Tag hele familien med på oplevelse i verdens største kalkmine. Her kan i udforske nogle af de mere end 60 kilometer underjordiske gange, hvoraf mange er oplyst. Der lever også mere end 18000 beskyttede flagermuse nede i kalkgruben, som du kan komme helt tæt på. Mønsted er kendt for sin "mineost", der bliver lagret ned i minen og som kan prøvesmages. Et must er, at tage en tur med minetoget, der kører jer rundt i området og frem til mineindgangen. Over jorden finder man et fint museum og det gamle kalkbrænderi. En tur til Mønsted er sjov for hele familien!   

Besøg Den Gamle By på din ferie i Danmark

Den Gamle By: I Den Gamle By kan man rejse tilbage i tiden. Fra en by som på H.C. Andersens tid over de moderne tider i 1920'erne til det danske velfærdssamfund i 1960'erne og 70'erne. I kan opleve 3 forskellige bydele fra henholdsvis 1864, 1927 og fra 1974 med aktiviteter fra samtiden. Derudover består Den Gamle By af en hel række museer som Håndværkermuseet, smykkeskrinet og Dansk Plakatmuseeum. Den Gamle By er også fuld af hygge og aktiviteter op til højtider som f.eks. til jul, hvor stemningen er i top. 

Verdenskortet i Klejtrup: I den lille by Klejtrup ved Hobro kan du tage hele familien med til en miniudgave af vores store verden. Verdenskortet er en gigantisk atlas-version af verden, som måler 45x90 meter og alle verdenshave samt bjergkæder er illustreret med store sten og søvand. Verdenskortet ligger nemlig ved bredden af Klejtrup Sø. I parken kan du også besøge en masse klappedyr, fare vild i en labyrint, spille minigolf og sejle rundt i små både. Verdenskortet er et rigtigt godt sted at tage hen, hvis man er på ferie i Danmark med børn!  

Nationalpark Thy: Danmarks største vildmark som Nationalpark Thy kalder sig selv, er en fantastisk naturoplevelse i Nordjylland. Her kan du opleve hvordan bølgerne fra det brusende Vesterhav skyller ind over de store klitter. Du kan tage på smukke vandreture eller cykelture i terrænet og opleve naturen samt de mange vilde dyr, som findes i parken. Du kan være heldige at spotte en kronhjort, hvis du er meget stille. Nationalpark Thy er fantastisk, hvis du er på ferie i Nordjylland med familien. Her kan du nemlig opleve en storslået natur i fred og ro.  

Oplev Danmarks historie på din ferie i Danmark

Hvor holder man bedst ferie med børn i Danmark?

Om sommeren er næste alle sommerhusområder spækket med aktiviteter og oplevelser, hvorfor det er oplagt at tage familien hertil. Holder du ferie i Danmark, lidt udenfor sommersæson, så kan det være en god ide at vælge de lidt større sommerhusområder eller de, som ligger tæt på en større by, hvor der året rundt er forlystelser og masser af sjove aktiviteter, at tage sig til.

Især det østlige Jylland, Sydfyn og Nordsjælland er kendt for sine gode og børnevenlige strande, så hvis du drømmer om en badeferie med børn, bør du tage et kig på vores udvalg i disse regioner af Danmark.

Fra Djusland har i ikke ret langt til forlystelser som LEGOLAND, Givskud ZOO og Djurs Sommerland, hvor både de små og resten af familien kan få sig en fantastisk dag sammen og hvor du får rabat med NOVASOL. Det samme gælder hvis I holder ferie i det nordlige Danmark. Her finder du Fårup Sommerland, der er en fantastisk forlystelsespark med en stort tilhørende vandland. Her får du faktisk også rabat hos NOVASOL

Ferie i Danmark med børn