search

Feriehuse i Oberaula

I den nordlige del af Hessen finder I det lille åndehul, Oberaula. De idylliske omgivelser er perfekte til en ferie i Tyskland, hvor I gerne trækker stikket ud og slappe af. Den klare luft, den afslappende atmosfære og de mange kurtilbud, er ideelle for en romantisk ”get a way”.

Når I lejer feriebolig i Oberaula, bor I dør om dør med den venlige lokalbefolkning. Den varierede natur byder på grønne skove, blomstrende enge og bjerge. Vandre- og cykelruter ligger lige uden for døren, når I lader et feriehus i Oberaula, danne rammen om jeres ferie i Hessen. Lange, lyse dage med masser af frisk luft og naturoplevelser, kombineret med afslappende besøg i de traditionsbundne kurbade venter jer i Oberaula.

Landskab i Oberaula

Det skal I se i og omkring Oberaula

I den charmerende by med en hyggelig atmosfære, er der flere spændende seværdigheder. Besøg byens fine kirke og læg også vejen forbi den jødiske kirkegård, der fortæller en gribende historie om byens jødiske samfund.

Når I lejer feriebolig i Hessen, bor I midt i ”Rødhætteland”. Tag på tur i eventyrenes og legendernes verden og oplev ren magi. Besøg den gamle fæstning. Ziegenheim og mærk historiens vingesus. Oplev også dyreparken Knüll med de mange forskellige dyrearter. Tag på udflugt til de gamle middelalderbyer Alsfeld, Schlitz Lauterbach Homberg eller Fritzlar, hvor toppede brosten og bygningsværkshuse venter jer.

På en dagstur kan I også køre til universitetsbyerne Marburg og Giessen, som tilbyder masser af spændende shopping og masser af seværdigheder. I er heller ikke langt fra de skønne byer som Bad Herzfeld og Bad Harzberg.

Aktiviteter og bjergtagende oplevelser i Oberaula 

Når I lejer ferielejlighed i Oberaula, kan I opleve den enestående natur på vandre- eller cykelture. Der findes flere afmærkede ruter af forskellig sværhedsgrad, der går gennem dybe skove, grønne enge og pittoreske landsbyer med landlig charme.

Udover de skønne naturoplevelser, findes der virkelig mange aktiviteter i området. Pak golfkøllerne og nyd en dag på den 18 hullers golfbane, eller tag tennisketcherne med og spil et par partier i den friske luft. I kan også benytte den smukke løberute til den daglige løbetur, eller bowle i byens bowlingcenter. Endvidere har I mulighed for at prøve segways eller benytte det lokale tilbud om in-linerture. I kan også besøge én af de hyggelige bondegårde, hvor familiens mindste kan klappe gårdens dyr og se hvordan de forskellige produkter laves til fødevarer.

Golfklub i Oberaula

Badedage og vinterferie i Oberaula 

Får I lyst til en dukkert, kan I bade i en af de spejlblanke søer eller besøge det smukt beliggende skov-svømmebad med udendørsområder og vipper. Her findes både børne- og voksenpool. På søerne kan I desuden dyrke forskellige former for vandsport. Vil I gerne kunne bade, når det passer jer? Så er en feriebolig med pool et godt valg. På kurstederne kan I nyde en massage og få krop og sjæl i balance i de lækre dampbade og saunaer.

Om vinteren kan I suse ned af alpinpisterne i Eisenberg eller vælge en af de mange langrendsløjper. Der findes også en super sjov kælkebakke for familiens yngste. 

Hvorfor holde ferie i Oberaula? 

En ferie i Oberaula er for alle, der gerne vil forkæles og slappe af. Selvom området har masser at byde på, er det heldigvis ikke overrendt af turister og ferieboligerne i Oberaula ligger naturskønt og autentisk. I nærheden finder I altid hyggelige restauranter med både traditionelle retter og mere gastronomiske valg på menukortet. I kan også tilberede jeres egne måltider og nyde dem i ro og mag ”hjemme”.

Oberaula er en velegnet feriedestination hele året. Om vinteren kan I nyde det snedækkede landskab og være aktive på ski. Forår og efterår er det smukke landskab farverigt og byder på masser af skønne oplevelser, og om sommeren venter både spændende aktiviteter og lange, dovne dage i solen.  

Ferie med hund Tyskland

Ferie i Tyskland for hunde, børn, familier og par  

Har I hund med på ferien er en feriebolig i Tyskland et rigtig godt valg. Tyskland er et utroligt hundevenligt land og I må stort set have vovse med overalt, selv på restauranterne. Samtidig er det ikke for lang hjemmefra, så køreturen er til at overskue for vores firbenede familiemedlemmer. Det samme gør sig gældende for jer, som rejser med mindre børn. Med lidt underholdning på bagsædet, klare de nemt køreturen til jeres feriehus i Tyskland.  

Udvalget af ferieboliger i Tyskland er blevet stort. derfor kan NOVASOL tilbyde feriehuse og ferielejligheder i stort set hele Tyskland. Særligt langs de dejlige tyske kyster, bygges der mange nye og moderne sommerhuse. Disse sommerhuse ligger ofte i de såkaldte feriehusbyer og ferieparker, hvor der er flere feriehuse samlet på ét sted.