Autentiske ferieboliger i Alezio

Strand nær Alezio

Autentiske ferieboliger i Alezio

Når I vælger at leje en feriebolig i Alezio, vil I komme til at bo midt i autentiske Italiensk omgivelser. Den hyggelige by ligger i regionen Apulien, som I finder i ”hælen” af støvlelandet. Selve byen Alezio ligger kun få kilometer fra kysten og de skønne badestrande ved det krystalklare hav. Byen har rødder langt tilbage i historien. Den blev ødelagt omkring 1000 e.Kr. og genopbygget af munke i 1200-tallet. Munkene byggede et kloster og en kirke, hvor dele stadig kan ses i dag.

Når Alezio er rammen for jeres ferieophold i Italien, kommer I til at opholde jer midt i et berømt vinområde med maser af frodige vinmarker. Der findes nogle få butikker og restauranter i Alezio, men vil I shoppe igennem, ligger Alezio kun få minutter fra den større by Gallipoli. Her kan I hygge jer på den livlige havn og besøge masser af restauranter og sjove butikker. Det er også i Gallipoli I finder nogle af Italiens mest berømte strande og en strandpromenade fyldt med barer og cafeer.

Vil I på badeferie i Italien?

Så er en feriebolig i Apulien et godt valg og ikke mindst byen Alezio. Her ligger nemlig masser af skønne strande i kort afstand af byen. Området er kendt for nogle af Italiens smukkeste og reneste strande. Den mest berømte er Lido San Giovanni i Gallipoli, hvor I finder alle former for faciliteter. Vil I hellere være jer selv, kører I blot lidt op af kysten og finder jeres egen lille drømmeplet.

Kirke i Gallipoli

Det skal I opleve når I holder ferie i Alezio

Det berømte kapel Santa Maria della Alezio er en af de ældste bygninger i byen, og er stadig centrum for en årlig festival, hvor man hædrer skytsenglen. Der findes fresker fra forskellige tidperioder i kapellet og i 1600- tallet byggede man et slot, lige ved siden af kapellet. Besøg også byen barokke kirke, der er dedikeret til Madonna Addolorata. I det lyse kirkerum ses hvælvede lofter, som er dekoreret med de fire evangelister. Hvis I lejer et af de private feriehus i Alezio, bør I også tage et kig på Palazzo Tufari med de smukke balkoner. Paladset blev oprindelig bygget til en af byens førende familier, men rummer i dag Museo Civeco med en udstilling af arkæologiske artefakter fra området.

Oplevelser i naturen ved Alezio

Besøg nabobyen Gallipoli

Den skønne by Gallipoli har alt hvad I behøver til en god ferie i Italien. Her er; skønne sandstrande, en aktiv havn og et spændende historisk centrum, beliggende på en lille ø. Når I passerer den gamle stenbro, mærker I straks historiens vingesus. Det er også ved broen I finder byens livlige fiskemarked. Det historiske centrum er spækket med pittoreske bygninger og rummer ikke mindre end 10 kirker. Bl.a. kan I udforske den barokke basilika Sant ‘Agata. I bør bestemt også slentre en tur langs den smukke strandpromenade og tage en pause på en af de hyggelige cafeer, hvor I kan nyde en kop kaffe eller et glas vin, mens I betragter livet omkring jer.

Forslag til udflugter fra ferieboligen i Alezio

Uanset hvor I vælger at leje feriebolig i Italien, er I aldrig langt fra en nationalpark. Landets underskønne natur kan opleves overalt og det gælder også i omrpdet Apulien, hvor I kan udforske den vidunderlige Gargano naturpark. På en tur igennem området møder I storslåede udsigter over det azurblå hav, duftene pinjeskove, nysgerrige geder og vilde orkideer. Pak en madkurv og tag et tæppe med – der er masser af skønne pletter undervejs, hvor I kan nyde en pause i solen. I kan også besøge nogle af de små, pittoreske nabobyer som f.eks. Tuglie og Parabita.  Endelig er det oplagt, med en udflugt til en af de mange vingårde i området. Her kan I se hvordan den lokale vin produceres samt naturligvis få smagsprøver på de dyrebare dråber.

I skal vælge at holde jeres næste ferie i en feriebolig i Alezio, hvis I vil udforske et relativt ukendt hjørne af Italien, som er rig på skøn natur og lækre strande. I bor i rolige og pittoreske omgivelser, men alligevel tæt på Gallipoli med en livlig atmosfære.