Ferie i Spanien
Der er mange forskellige faktorer, som spiller ind, når valget falder på en ferie i Spanien. Spanien er nemlig ikke kun leveringsdygtig i en ting, men i alt. Derfor er Spanien også en af de helt klare favoritter blandt alle slags feriegæster.

Planlæg jeres ferie i Spanien efter vejret
Det spanske vejr er klart en af de helt store tiltrækningskræfter for feriegæsterne i Spanien. Eftersom Spanien er et stort land, opdeles landet i tre klimazoner.
I den centrale del af Spanien hersker det kontinentale klima med de gode, varme somre og ganske lidt regn. I den nordvestlige del af Spanien er det nærheden til Atlanterhavet som påvirker vejret. Her er klimaet mere mildt, med lavere temperature der præges af vindene fra havet samt med mere regn. Mod syd rammer de varme vinde og sender sommertemperaturerne helt til tops. Efterårs – og vintersæson er ligeledes milde i denne del af Spanien.
Spanien kan altså byde på alt slags vejr, så der er både noget for den solelskende feriegæst, som bare ikke kan få varme nok samt for den mere tempererede nordiske feriegæst, som ikke synes de hede spanske sommerdage er et udpræget hit.
Gennemsnitstemperature vil vi ikke kaste os ud i, for dels er forskellene store i Spanien, og som vi alle ved; så skifter vejret jo som vinden blæser. Men søger I på vejret i en specifik by eller et mindre område, så får I et godt overblik over, hvad I kan forvente af vejret til jeres ferie i Spanien.

Hold ferie i Spanien i foråret og efteråret
Der er ingen tvivl om, at der er mest gang i ferielivet om sommeren i Spanien. Når sommerferien melder sin ankomst, suser vi af sted mod Spaniens dansende sol. Men er I blandt dem, som ikke helt trives i Sydeuropas varme somre eller har I mulighed for, at holde ferie udenfor den absolutte højsæson? Igen er Spanien et oplagt rejsemål - I skal nemlig bare holde jeres ferie i Spanien i løbet af foråret eller efteråret.
På denne tid af året, er der nogle andre fordele ved en ferie i Spanien:
- I kan sagtens få skønne og lune dage i Spanien i ydersæsonen. Dage som mest af alt minder om en brand lækker sommerdag i Danmark.
- Der er knap så fyldt på gaderne, ved strandene og på de spanske attraktioner. Der er luft og tid til at gå i dybden på de historiske museer, inden I slentre en tur langs strandpromenanden og slutter en dejlig dag af med spanske lækkerier på en lokal restaurant.
- Priserne på dels transport og på leje af ferieboliger i Spanien er også lavere uden for højsæsonen. Det giver luft i feriebudgettet til ekstra forkælelse.
- Er I til en aktiv ferie i Spanien, så er klimaet lige tilpas i foråret og efteråret. Tag på mountainbike ture, gode vandreture i de spanske bjergområder eller dyrk diverse vandsportsaktiviteter, uden at solen brænder for meget på den lyse hud.

Hvor i Spanien skal I holde ferie?
Er I usikre på hvor i Spanien I skal holde ferie? Eller søger I efter en ny destination i Spanien, som I kan udforske? Så bare rolig, for der er mange rigtig skønne destinationer i hele Spanien, hvor I kan få en skøn ferie, kort som lang. Bliv klogere på et par af de spanske ferieperler og begynd jeres spanske ferie-eventyr.
- Valencia: Regionen omkring Valencia ligger på den spanske østkyst og byder bl.a på nogle af de bedste strande i Spanien - ikke uden grund at området også kaldes Costa Blanca. Inde i landet kan I udforske smukke bjerge og dale og langs kysten kan I besøge flere gode byer, med spændende oplevelser. Blandt de mere kendte kystbyer finder I Torrevieja og Alicante.
- Andalusien: Det solrige Sydspanien i Andalusien er for for mange nok bedre kendte som Costa del Sol! Her nydes solferie og siesta i fulde drag på de lækre strande. I Andalusien er det primært de større byer som Malaga og Marbella de fleste besøger, men i mindre byer som f.eks. Estepona og Torremolinos er der også masser at opleve og spansk charme.
- Katalonien: I det nordlige Spanien kan I holde ferie i regionen Katalonien. Her kan I nyde ferielivet og den spanske kyst på Costa Brava, Costa Barcelona samt Costa Dorada. En vaskeægte badeferie i Spanien, kombineres nemt med de fede storbyoplevelser i Barcelona, hvis I tager til Katalonien.
- Mallorca : Danskerne tog hurtig Mallorca til sig, da Eilif Krogager, også kendt som Tjæreborgpræsten og Simon charterkongen Spies, fik sat rejser til Mallorca på programmet - og vi har elsket den skønne ø lige siden. Mallorca har også bare ALT til en rigtig god ferie i Spanien og alt er inden for en overskuelig rækkevidde.

Ferie i Spanien for madentusiasten
Uden mad og drikke dur feriegæsten ikke! Det vil dog aldrig blive et problem at finde lækre og udsøgte smagsoplevelser til jeres ferie i Spanien. Hver region, ja nærmest hver eneste by, har sine egne egnsretter, så for madentusiasten er Spanien også et sandt slaraffenland af nye smage og inspiration.
En af de mest berømte spanske retter er naturligvis paellaen. Vil I gerne prøve den helt traditionelle og mest autentiske paella skal I tage til Valencia. Paellaen blev nemlig skabt i Valencia i d. 19. århundrede. Paellaen er nærmest en religion i Valencia, hvor der også afholdes en paella festival. Og husk så, at paella udtales ”Pay-Eya” og ikke ”pajella”, som dog for mange danskere er noget nemmere at udtale. Men rammer I den korrekte spanske udtale, kan I se frem til anerkendende blikke fra tjeneren.
Foruden paellaen, skal I også prøve f.eks disse retter på jeres ferie i Spanien; tortilla de Patatas (spansk omelet), en kold Gazapcho suppe, Escalibada (grillede peberfrugt og aubergine) + alle de smagfulde tapas. Slut et festmåltid af med en spansk dessert som Crema Catalana eller en mandelkage.
Det er også dejligt nemt at få fingre i de lokale spanske tapas, som kan købes alle steder. Aller bedst er det, hvis I kan finde et lokalt marked, hvor I kan forsyne jer med lækre pølser, friskbagt brød, oliven og tapenader, lufttørret skinke og frisk frugt. Naturligvis toppes en rigtig spansk tapas aften af med en lokal, spansk vin. Er I i tvivl om, hvilke spanske tapas, I bedste kan lide, så test smagsløgene på en eller flere restauranter, inden I selv kaster jer ud i indkøb af de mange muligheder.
Nogle af de mest berømte og anerkendte kokke kommer også fra Spanien. Kokke som har været med til at sætte standarden, ikke kun for spansk mad, men for mad i hele verden.