Rødby ligger på sydkysten af Lolland. Området byder på alt fra dejlig natur og børnevenlige badestrande til en masse aktivitetsmuligheder og seværdigheder for hele familien. Selve Rødby ligger 5 km inde i landet bagved Rødbyhavn, hvor man kan tage færgen til tyske Puttgarden. Rødby er et dejligt sted at leje feriehus på Lolland, for I kommer nemt rundt på hele øen samt f.eks. til Falster og Møn.
4.6
ud af 5
19. apr.•7 nætter
3.9
ud af 5
1. dec.•7 nætter
4.5
ud af 5
4. jan.•7 nætter
2.5
ud af 5
3. maj•7 nætter
3.9
ud af 5
1. dec.•7 nætter
Lystfiskerhuse i Rødby: Findes der noget bedre end at kaste sin snøre ud, nyde den dejlige natur og håbe på at en fisk bider på krogen? Hvis I er enige i det, så kan I med fordel leje et af NOVASOLs lystfiskerhuse i Rødby, der er det ideelle udgangspunkt for fisketure ved havet og indlandsfiskeri. Sørg dog for at have styr på fiskekort og de lokale bestemmelser, før I fisker på livet løs.
Sommerhuse med spa/sauna i Rødby: Trænger I til et ekstra niveau af luksus på jeres næste ferie, bør I leje et af NOVASOLs sommerhuse med spa og/eller sauna! En tur i spabad er både godt for krop og sjæl, så hvorfor ikke tilføje lidt mere velvære til jeres allerede afslappende ferie?
Sommerhuse med hund tilladt i Rødby: Rigtig mange har svært ved at skulle efterlade deres kæledyr, når de tager på ferie – og netop derfor er sommerhusudlejning et oplagt valg, da flere af NOVASOLs feriehuse i Rødby tillader op til to kæledyr! Lejer I et af vores kæledyrsvenlige sommerhuse vil hele familien kunne holde ferie sammen uden at skulle stresse over hundepasning.
I Rødbyhavn, der er en hyggelig lille havneby med lystbådehavn, finder I en fin middelalderkirke og både restauranter og diverse indkøbsmuligheder, hvilket er alt hvad der skal til, for at få en afslappende ferie i sommerhus i Danmark. Sommerhusområderne ved Rødby og Rødbyhavn er perfekt til en aktiv ferie på cykel, hest, i vandet eller med en fiskestang i hånden, såvel som en afslappende ferie nydt fra terrassen ved sommerhuset med en god bog. Fra molen i Rødbyhavn er der rigtig fine muligheder for at få især en fladfisk på krogen, hvis I vil prøven lykken som lystfiskere på Lolland. Fra kysten kan der fanges havørrede og hornfisk, alt efter sæson.
Der er også gode forhold for at dyrke vandsport i form af kite – og windsurfing langs kysten. De dejlige danske sommerdage kan I også vælge at nyde på stranden ved Rødbyhavn. Denne strand er meget børnevenlig og I kan finde en plads i solen både på sandet og på digerne omkring. Ved stranden er der både bord og bænke, hvor I kan spise frokosten samt toiletter og parkeringspladser.
Den helt store attraktion på Lolland er Knuthenborg Safaripark. På de store arealer lever vilde dyr som giraffer, løver og næsehorn. Der er gode muligheder for, at opleve disse eksotiske dyr på tæt hold. Der er også flere andre oplevelser i Knuthenborg Safaripark, som Limpopoland, med Danmarks sejeste vand- og naturlegeplads.
I byerne Nakskov og Maribo kan I også få en masse gode ferieminder med hjem fra. Maribo er en hyggelig by, som ligger smukt ud til Maribosøerne. Her kan I se den flotte Maribo Domkirke samt frilandsmuseet, hvor I går rundt mellem gamle huse og gårde fra både Lolland og Falster. Om sommeren vil en sejltur rundt blandt søernes øer være en hyggelig udflugt. I Nakskov, Lollands største by, er der flere seværdigheder og attraktioner. Besøg f.eks. Danmarks Sukkermuseum og Nakskovs Skibs – og Søfartsmuseum. Nakskov ligger desuden smukt ud til fjorden og med Postbåden kan I komme med rundt på fjorden. I byen er der mange hyggelige gader og fine gamle huse.
NOVASOL Feriehusudlejning har eget lokalkontor i Kramnitse på Lolland. Kramnitse ligger ca. 5 km fra Rødbyhavn og det vil være her, I skal hente nøglen til jeres feriehus i f.eks. Rødby. NOVASOL er nemlig ikke kun en formidler af sommerhuse og ferieboliger til leje, vi er også til stede lokalt og har alene i Danmark mere end 25 lokale kontorer. De lokale servicekontorer kan være behjælpelige med alt lige fra gode tips til oplevelser, hvor der kan lejes cykler, hvor I skal fiske, samt naturligvis med at finde det helt rette sommerhus til jer. Alle medarbejdere på kontorene er lokalkendte og de deler gerne ud af deres vide om området. Ligegyldigt hvor I lejer sommerhus i Danmark, så vil vi kunne være behjælpelige med at finde et passende sommerhus eller en lejlighed.
Lande
Regioner
Områder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag, og få vores bedste ferie-inspiration samt adgang til [Holi]Deals direkte i din indbakke fra d. 25. november.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.