search
D
| Redaktør
(Først publiceret )

Feriehuse i Nordland

Ønsker du at leje en feriebolig i Norge, hvor du er omgivet af betagende natur, så bør du vende blikket mod Nordland. Fylket Nordland, har en lang kystlinje og en omfattende skærgård med mere end 14.000 øer, holme og skær. Inde i landet strækker vilde, stejle fjelde sig mod himlen, og i stille bugter og langs fjordene ligger små landsbyer og mindre byer.

Landskabet egner sig godt til vandreture, klatring, cykelture, dykning, fiskeri og rafting, eller om vinteren, langrend, alpinski og anden leg og aktivitet i sneen.

Ferie i Norge

Spændende ferieoplevelser i Nordland

Den store afstand til større, støjende byer, gør at mange fugle og dyr har fundet sig vel til rette her. Her findes blandt andet havørne, sæler, spækhuggere, ræve og elge. Nordland har i flere hundrede år været centrum for et stort norsk kystfiskeri, og kulturen langs kysten er stærkt præget og forbundet med denne industri.

NOVASOL har et stort og varieret udvalg af feriehuse i Nordnorge, så det bliver intet problem at finde en feriebolig, der passer til dine behov og ønsker. I den nordligste del af Nordland, som en arm ud i Nordatlanten, ligger øgrupperne Lofoten og Vesterålen. Det er på disse øer, og særligt Lofoten, at du finder NOVASOLs feriehuse og hytter i Nordland.

Rejsen hertil kan være lang. Ønsker du at gøre rejsen til og fra Lofoten og Vesterålen til en oplevelse i sig selv, anbefaler vi at du lægger den ene vej langs Rv 17, en af landets Nationale Turistveje, som går langs den storslåede Helgelandskysten fra Steinkjer til Bodø. Vi anbefaler en overnatning undervejs, så du får tid og ro til virkelig at nyde turen.

I kan også køre bilen omborg på Hurtigruten og sejle til Lofoten. Du kan køre ombord flere steder langs kysten. Vælg den havn som passer bedst i din planlægning, og glem ikke at reservere plads i god tid inden rejsen, særligt hvis du rejser i perioden maj til september. Hurtigruten anløber alle havne langs ruten en gang i døgnet. I nordlig retning anløber den Lofoten om aftenen (19.00 - 21.00) og havnen på Vesterålen lige edter midnat.

Velkommen til Nordland - Norges længste fylke!

Ferie i Norge