Feriehuse i Barbat

Den maleriske lille by Barbat ligger på den smukke ø Rab, omgivet af middelhavsvegetation og glitrende hav. Den lune sommervind er fyldt med duften af pinjer, salvie og lavendel. Byen er omgivet af stenstrande, der indbyder til lange, dovne dage i solen og ved det blå hav. Barbat har en lang tradition for fiskeri og I finder friskfangede fisk på næsten alle menukort på byens restauranter. I baglandet ligger vinmarker og olivenlunde, som perler på en snor, og det milde klima gør stedet til den ideelle ramme for en skøn ferie i Kroatien i autentiske omgivelser.

Feriehus Barbat

Populære feriehuse i Barbat

Loading...

Dyrevenlige feriehuse i Barbat

Loading...

Feriehuse med pool i Barbat

Loading...

Feriehuse med fleksibel ankomst i Barbat

Loading...

Strandliv nær ferieboligerne i Barbat

Når I først er ankommet til jeres feriehus ved Kvarnerbugten, vil I hurtig blive tiltrukket af den skønne kyststrækning. Her blinker det blå hav i solen, og I vil uden tvivl blive meget begejstrede for det klare vand, som byder på mange oplevelser. 

Den 6 kilometer lange sandstrand i Barbat strækker sig i hele byens længde, så I kan altid finde jeres egen lille plet med udsigt over det glitrende, blå hav. Øen Rab er i det hele taget et mekka for soldyrkere og badedyr, da der findes over 30 strande på øen. Så uanset om I leder efter en strand med grotter, en sandstand eller måske en nudiststrand – så finder I det på Rab.

Strand på Rab

Seværdigheder og udflugter nær Barbat

Tag en udflugt til ruinerne af det kristne fort, der ligger på Mount St. Damejan eller gå på opdagelse langs havet og se nogle af de gamle skibsbyggere, som arbejder efter gamle traditioner. I byens smalle gader kan I slentre en tur og mærke den autentiske stemning. De hyggelige fortovscafeer indbyder til kaffepause eller måske et glas af den lokale vin. Et besøg i den romantiske by Rab (samme navn som øen) er et must. Gå på opdagelse i de snoede gader og se byens 4 klokketårne fra 1100-tallet. I Rab findes også en idyllisk havnepromenade og masser af hyggelige fortovscafeer og restauranter. Tag på ø-rundtur i jeres egen bil og bestem selv farten. Undervejs kommer I igennem idylliske olivenlunde, forbi grønne vinmarker og små hyggelige landsbyer. Husk badetøjet, så I kan tage en pause i en af de mange afsidesliggende vige med krystalklart vand. Der arrangeres masser af forskellige bådturer fra Rab. Tag med på en tur i en båd med glasbund og udforsk livet under havets overflade, eller tag på en guidet fiske- eller badetur.

Den 6 kilometer lange strandpromenade i Barbat er fantastisk til morgenløbeturen eller en cykeltur i ro og mag. Der findes desuden et meget alsidigt tilbud af aktiviteter på Rab. Deltag f.eks. på guidede cykel- eller vandreture, hvor I kommer helt tæt på naturens skønhed. I kan også sejle kano eller kajak, dykke, klatre, fiske og spille tennis.

Ferie i Barbat  - Kroatien

Sådan kommer I til feriehuset på Rab

Der findes flere færgeruter til øen, men den letteste (hurtigste og billigste) er fra Stinica færgehavnen på fastlandet til Mišnjak på Rab. Turen tager 15 minutter og i sommerperioden sejles der konstant frem og tilbage.

Når I vælger en NOVASOL feriebolig i Barbat, som ramme om jeres ferie i Kroatien, har I frihed til at udforske øen Rab helt som det passer jer, og samtidig slappe af i private omgivelser i ”jeres” feriebolig.