Feriehuse i Calvi

Den maleriske by Calvi er en rigtig lille ferieperle. Byen er berømt som Christopher Columbus fødested og har en lang og spændende historie. I Calvi finder I en labyrint af stejle, brostensbelagte gader, spækket med eksklusive butikker, hyggelige cafeer med ude-servering og restauranter i alle prislejer.  På strandpromenaden der går fra byens havn til den skønne strand, er der en livlig atmosfære og masser af muligheder for at få en god frokost eller en middag med friskfangede fisk på menuen. Byens vartegn er det store befæstede citadel, som troner højt over byen og vogter dens indbyggere. Calvi er det perfekte udgangspunkt for en kombination af bade- og byferie på Korsika.

Feriehus Calvi

Populære feriehuse i Calvi

Loading...

Feriehuse med fleksibel ankomst i Calvi

Loading...

Gode aktiviteter og seværdigheder

Udover de mange vandsportsaktiviteter som windsurfing, vandski, jetski og paraglidning, byder Calvi på meget andet. Der findes f.eks. 250 kilometer vandrestier i området omkring Calvi og naturparadiset Pointe de Revellata, som er den halvø der strækker sig ud i havet vest for byen. Korsika har desuden fremragende dykkerspots, tag f.eks. en dagstur til naturreservatet Scandola. Der er dagligt afgang fra havnen i Calvi.

Få luft under ”vingerne” og prøv paraglidning eller lej en cykel og tag på udflugt i det blå. Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser for aktivitetsmulighederne, når I lejer feriebolig på Korsika.

Gå også på opdagelse i citadellets gamle bydel med lukkede tunneller, snoede trapper og smalle gangbroer. Citadellet var i det 15 århundrede byens militærpost og man mærker tydeligt historiens vingesus i de maleriske omgivelser, hvor man bl.a. kan se resterne af det hus, hvor Christopher Columbus skulle være født. Desuden findes her et gammelt guvernørpalads, en kirke, en katedral samt et spændende museum for etnografi.

Strand på Korsika

Strande nær jeres feriehus i Calvi

Calvi de Plage: Den knap 6 kilometer lange fine sandstrand kan nås til fods fra centrum. Det rolige, lave vand og tilstedeværelsen af en livredder, gør stranden velegnet for børnefamilier. Stranden har desuden fine faciliteter som picnicområder, snackbarer, windsurfing, vandski, jetski og paraglidning. 

Plage de l´Alga: Knap så besøgt strand der ligger lidt længere ude af kysten mod Pointe de Revellata. Her er ro og fred og en dejlig sandstrand.

Arinella og Algaio: De bedste badestrande i området med en blanding af sandstrand og klipper samt en vidunderlig udsigt ind over bugten og Calvi By.

Feriehus Frankrig

Udflugter rundt på Korsika

Uanset om I dykker eller ej, vil en dagstur til nationalparken Scandola være en oplevelse. De grafiske klippeformationer med dybe grotter og små bugter er bare betagende, og er I heldige kan I se både delfiner og sæler i Scandola. Hvis I vil opleve det autentiske Korsika, bør I tage på rundtur til nogle af de små landsbyer i bjergene. Her står tiden stille og livet leves i et behageligt tempo. I kan f.eks. vælge Corbara, Pigna, Aregno, Montemaggiore, Calenzana og ikke mindst Sant Antonino, som er en af de smukkeste landsbyer på Korsika.

Når I vælger en feriebolig på Korsika, som base for jeres ferie, kan I tilberede jeres egne måltider ”hjemme” og nyde dem på terrassen under åben himmel. En feriebolig fra NOVASOL er det perfekte valg, hvis I vil nyde en ferie med ro og fred og selv bestemme hvad, hvor og hvornår plus opholde jer på en lidt anderledes destination i Frankrig, ift. hvad der normalt vælges, når ferien går til Frankrig.