search

Feriehuse i Luxembourg

Provinsen Luxembourg ligger i hjertet af de belgiske Ardenner og har mange gode udsigtspunkter, hvorfra I kan nyde panoramaudsigten over brede landskaber og nostalgiske landsbyer. Prøv de lokale specialiteter på en af de små kroer. Mest kendte er de typiske kødretter og øl fra de lokale bryggerier. Belgien er måske for mange et lidt ukendt feriemål, men tøv ikke med at udforske det lille og meget smukke land fra en privat feriebolig. Bestil en NOVASOL-feriebolig i provinsen Luxembourg og tilbring en uforglemmelig ferie i de belgiske Ardenner.

Ferie i Belgien

Ferie i fred og ro

Tag fra jeres feriebolig i Vallonien til Ardennerne og besøg hovedstaden i provinsen Luxembourg, Arlon. Her kan I slentre i fred og ro gennem de små gader og stræder, når I besøger byen uden de store turiststrømme. Her finder I også mange kendetegn fra den romerske periode. I Ardennerne lægger befolkningen konstant mange kræfter i og vægt på at hylde og bevare traditionerne, bl.a. gennem arrangementer med folklore i centrum. Efter en spadseretur gennem de charmerende gader, bør I unde jer selv at nyde en ”Maitrank”, den lokaltypiske drink på en fortovsrestaurant.

Hovedstaden i Luxembourg

Hovedstaden i provinsen Luxembourg, Arlon, er en af de mindre byer i Belgien. Denne by er endnu ikke kendt som et turistmål, men bestemt et besøg værd. I byen finder I mange monumenter fra den romerske periode. Flere folkloristiske begivenheder finder sted her. Lige uden for byen kan I også finde smukke områder med vandrestier. Attert-dalen er også inden for rækkevidde, når ferie holdes i et feriehus eller en ferielejlighed i nærheden af Arlon.

Ferie i Belgien

Sjove ferieoplevelser

Fra jeres feriebolig i Luxembourg kan I nemt nå flere forlystelsesparker for en dejlig og festlig feriedag. Besøg også ”Houtopia” i Houffalize, en indendørs park, hvor børn kan lære en masse om forskellige emner fra hverdagen. I kan også finde en udendørs legeplads her. I ”Euro Space Center” i Transinne kan I beundre en rumstation og blive uddannet til astronaut i simulatoren, prøv det!. I Barvaux sur Ourthe ligger ”Le Labyrinthe”, en meget stor og unik labyrint med skiftende emner og underholdning hvert år.

Landsbyidyl i Luxembourg

I provinsen Luxembourg findes mange landsbyer, der er omgivet af smuk natur. Besøg f.eks. landsbyen Wéris, en af de smukkeste landsbyer i provinsen. Find stendysser, bautasten og bindingsværkshuse. Rochehaut er en meget stemningsfuld landsby med udsigt over to smukke dale. Også Torgny, den sydligste landsby i Belgien, er et besøg værd. Takket være mikroklimaet og vinmarkerne, bliver denne landsby også kaldet 'Det belgiske Provence '.

Ferie i Belgien