search

Feriehuse ved Tivat Riviera

Byen Tivat og området langs Tivat Riviera er et af de smukkeste steder I kan holde ferie i Montenegro. Tivat er en rigtig charmerende by, smukt beliggende ved Kotorska bugt. Tivat blive rhvert år besøgt af mange lystsejlere, som cruiser rundt blandt de mange øer både ud for Montenegro og Kroatien. Havnen i Tivat blev tidligere brugt af krigsskibe, og er derfor også egent til de helt store yachts. 

De feriehuse og lejligheder der udlejes via NOVASOL Feriehusudlejning på Tivat Riviera, er vidt forskellige. I kan både holde ferie i et helt klassiske stenhus midt i byen og i villaer med egen pool udenfor bymidten. Der er også flere ferielejligheder i Tivat, som er helt perfekte til jer, som rejser to og derfor ikke har brug for så meget plads. Et par af feriehusene ligger direkte ned til vandet, hvor I kan starte feriedagene med en dejlig svømmetur, inden I spiser morgenmaden på terrassen. Andre feriehuse og lejligheder ligger midt i det grønne landskab med de skønneste udsigter over området. 

Feriehus med pool i Montenegro

Tag på tur til Budva og ud på havet 

Fra jeres feriebolig i Tivat er der ikke langt til spændende oplevelser. Tag f.eks. på tur til byen Budva, ligger smukt omgivet af klipper og med dejlige strande på begge sider af byen. Her kan I nyde det smukke blå hav, og tage en afkølende svømmetur inden I fortsætter turen rundt i Budva. I skal nemlig også huske at opleve den gamle bydel i Budva, Stari grad, som er en skøn blanding af brostensbelagte gågader, flere kirker, butikker, spisesteder og den gamle fæstningsmur. 

Der er mange muligheder for, at tage på forskellige dagsture fra Tivat. Fra havnen i Tivat kan I tage med båd ud til de skønne øer og rundt i bugten. Disse ture er ofte heldagsture, hvor I kommer ud til øer som Prevlaka og Ostrvo cvijeca. Der er også ture til byen Kotor. Den gamle bydel i Kotor har været på UNESCOs liste over verdens kulturelle arv siden 1979, så benyt endelig muligheden for, at besøge byen med de mange smukke monumenter, kirker, katedraler, paladser og museer. De smalle gader fuldender det hele med en meget charmerende atmosfære. Uanset om I tager med på en ø-tur eller tager til Kotor, er det dejligt forfriskende med en tur ud på havet, når solen står højt på himlen.

Har I lejet en bil, så er der flere spændende steder at besøge lige i nærheden af Tivat. Tag f.eks. til den meget hyggelige fiskerby Bigovo, som ligger 8 km fra Tivat. Bigovo er stadig en fiskerby, hvor både de gamle fiskemetoder og nye bruges. På turen til Bigovo kan I nyde det smukke grønne landskab, hvor gamle stenhuse dukker op mellem oliventræer og små parker. 

Ture til Budva

Badeferie ved Tivat Riviera 

På Tivat Riviera finder I 17 dejlige strande, som indbyder til ren afslapning i det skønne klima. I selve Tivat by ligger de fleste strande i forbindelse med hotellerne, men ude langs bugten er der mange gode strande. 

Stranden "Plavi horizonti" anses for at være den mest attraktive strand langs den montenegrinske kyst. Stranden finder I i den sydlige del af Tivat bugten. Stranden er velbesøgt af især børnefamilier, som nyder godt af den lave vanddybe inde ved stranden. Stranden bruges både af turister og lokale og særligt i højsæsonen kan der godt være mange mennesker. Ved stranden er der restauranter, så I kan godt bruge en del timer på denne skønne plet, hvor børnene også kan hygges sig på legepladsen. 

En anden dejlig strand er Cape Seljanovo. Stranden har et lidt andet udtryk end de øvrige strande pga. af klipperne som stikker op i området. Ved stranden er der flere restauranter og får I lyst til en lille sejltur, kan der lejes pedalbåde. det er også muligt at tage med på bådrundfart ud på bugten. 

På halvøen Luštica kan I også boltre jer i det smukke hav, mens I kobler af og får sol på kroppen. På halvøen møder I en utrolig smuk kystlinje, med flere gode strande, såsom Oblatno stranden. Her er også et livligt strandmiljø med udgangspunkt fra Almara Beach Club. Der er også mange gode restauranter på halvøen Lustica. 

Strande i Montenegro