Kulturoplevelser i Wien

Wien er en kulturel perle. Verdensberømt musik, teater og ikke mindst mad og drikke kommer fra Wien. Giv jer tid til at opleve den klassiske musik i den smukke opera og slut en smuk oplevelse af med nogle af Wiens forskellige lækkerier. Mange vælger at tage en lidt kortere ferie i Wien, for derefter at holde resten af ferien i Østrig ude i de smukke bjergrige landskaber. 

Kultur i Wien

Oplev Wiener Staatsoper på ferien i Østrig 

Wien er verdens musikhovedstad. Her har der boet flere komponister end i nogen anden by. Her hører vals og operetter hjemme og når ud til et internationalt publikum. Store stemmer og udmærket skuespil – Wiens operahus og operettescener inviterer til fantastiske oplevelser. Fremragende solister, geniale dirigenter og betydningsfulde orkestre. Alle elsker de at optræde i Wien.

Ikke bare på grund af den fremragende akustik eller det fantastiske publikum, men også den følelse man får, når man optræder i verdens musikhovedstad, kan ikke sammenlignes med noget andet.

Wiens musicalscener som Theater an der Wien, Rainmund Theater, Ronacher og Volksoper indbyder til forrygende aftener med opførelser som ”Elisabeth”, ”Romeo og Julie” eller ”Mamma Mia”. I Wien diskuterer man ofte teater og man interesserer sig for det, der sker på både på scenen - og bagved. Eksempler på teatre er Burgtheater, Adademietheater, Theater in der Josefstadt eller Volkstheater.

I kan altså med god grund tage turen til Wien, hvis I er interesserede i klassisk kultur og teater. I kan finde flere ferieboliger i nærheden af Wien hos  NOVASOL Feriehusudlejning. Vælger i en feriebolig lidt udenfor byen, kan I kombinere jeres ophold i Østrig med smuk natur og dejlge kulturelle oplevelser. 

Tur til Wien

Lækkerier til opholdet i Wien

Caféhusene i Wien er meget gamle. Til trods for alderen – eller netop derfor – er de mere levende og mangfoldige end nogensinde. I Wien findes der ikke bare traditionelle caféhuse men også forskellige cafékombinationer som café med værtshus, boghandel, bar, musiklokale, kabaretscener osv. Enkelte caféer er også mere det, vi ville kalde konditori og restaurant i Danmark. Man har også forsøgt at kombinere caféer med fastfood- kulturen. Alt i alt er et Wiener-caféhus en oase i hverdagen, et sted hvor man trækker sig tilbage og nyder tilværelsen.

Wiener-Schnitzel må I også smage mens I er i Wien. Dette er en tynd paneret kalveschnitzel og en af de mest berømte specialiteter i wiener-køkkenet. Historien fortæller, at wiener-schnitzelen oprindeligt stammer fra Norditalien og at den fandt vej til Wien i 14. eller 15. århundrede. Navnet Wienerschnitzel kom frem i ca. år 1900. Berømte schnitzelrestauranter i Wien er Figmüller, Plachutta og Steiereck

Der er også andre gode lækkerier som kan forsøde ferien i Wien. Manner Waffeln er en vaffelkiks med nougat, som sælges i pakker med billeder af Stefansdomen. De blev et kultfænomen efter østrigeren Arnold Schwarzenegger spiste en pakke i filmen ”Terminator 3”. Nu har vaffelkiksen fået egen butik, lige ved Stefansdomen. Grundlæggeren af firmaet Joseph Manner, havde også sin første butik på Stefanspladsen. En anden kendt sød spise er Sacher-Torte. Ved Hotel Sacher bliver denne chokoladekage bagt efter en hemmelig opskrift.

Wien er ikke kun en moderne pulserende storby midt i Europa, men også en vinregion i sig selv. Ca. 700 hektar vinmarker befinder sig indenfor bygrænsen – ingen anden by i verden kan skilte med dette. Heurige er vinstuer, hvor der også serveres mad. Dette er en fin chance for at nyde det ægte østrigske køkken. Størsteparten af Wiens vinstuer ligger i udkanten af Wien, i Grinzing eller Neustift am Walde. Uanset om man foretrækker Riesling, hvid Burgunder eller Zweigelt er Wiens vin yderst velsmagende. De dejlige vine kan naturligvis også nydes i resten andre steder, hvis I vælger at leje en østrigsk feriebolig et andet sted end lige i nærheden af Wien. 

Wien kultur