Attraktioner i Wien

Den smukke og atmosfærefyldte storby Wien byder på mange oplevelser året rundt. De atmosfærefyldte gader inbyder til rolige slentreture, hvor I kan nyde de smukke huse og de grønne områder. På jeres tur rundt i Wien vil I komme forbi mange smukke bygninger, som er med til at sætte den rolige stemning i byen. Hvis I vælger at leje et feriehus i Østrig, så kan I sagtens få storbyoplevelser med på ferien. Tag et smut forbi Wien enten på vej mod feriehuset eller på vej hjem fra ferien i Østrig. 

Vi har samlet oplysninger om diverse attraktioner og seværdigheder som I kan vælge at besøge på jeres ophold i Wien

Attraktioner Wien

Forlystelsesparker

Wiener Prater er et stort, offentligt parkområde i bydelen Leopoldstadt i Wien. Prater er livlig og hyggelig, samtidig med at parken også har rolige områder, der giver mulighed for at slappe af. I et hjørne finder I alt fra nostalgiske ringspil til en hypermoderne bjerg- og dalbane med loop. I det modsatte hjørne ligger der en nydelig grøn lund med enge, skyggefulde træer og rolige stier. Afslapning og nydelse er passende stikord for prateren. Et super dejligt sted for en pause mellem alle seværdighederne. 

Museer af alle slags i Wien 

Med en rig kulturhistorie er der naturligvis også et stort udbud af museer, hvor I kan både kan opleve østrigsk kunst og komme dybere ned den østrigske historie. Her er et par af de muserr I kan smutte forbi på jeres ferie i Wien. 

  • Schönbrunns zoologiske have
  • Kunsthistorisk museum
  • Naturhistorisk museum
  • Lippizzaner museum (Lippizzaner er hestene ved Den Spanske Rideskole)
  • MAK – Museum for samtidskunst
  • Sigmund Freud museum
Museum Wien

Shoppinggader og gode markeder i Wien 

Wiens hippeste indkøbsgade er Maria Hilfe Strasse. Den ligger mellem 1. distrikt og Westbahnhof. Her finder I ca. hundrede butikker, der blandt andet sælger modetøj, sko, smykker og accessoires. I 1. distrikt finder man mange butikker i gaderne Kärnter Strasse, Graben og Kohlmarkt. Butikkerne er ofte af den lidt mere eksklusive slags som juvelerer, parfumerier og designertøjbutikker.

Markederne i Wien er en oplevelse for sig selv. Her viser Wien sig fra sin multikulturelle side. Her blandes Wiens munterhed med østeuropæisk charme, orientalske trick og sydlandsk temperament. Der findes næsten ingen varer, som du ikke kan få på Wiens markeder. Der findes alt fra dagligvarer som frugt, grøntsager og blomster til persisk kaviar, sushi, indiske retter, kebab, østers og rundstykker med Leberkäse. Wienermarkederne har åbent hele året.

Kirker og slotte i Wien 

Hyppigheden af kirker er størst i 1. distrikt. Alle og en er stilmæssigt interessante. Eksempler er Stephansdomen, Ruprechtskirche, Dominikanerkirche, Jeuitenkirche, Franziskanerkirche, Annakirche, Malteserkirche, Augustinerkirche, Kapuzinerkirche, Micaelerkirche, Minoritenkirche, Peterskirche, Kirche Am Hof, Schottenkirche og Maria am Gestade. Smukke slotte mangler Wien bestemt heller ikke. Besøg Schönbrunn slot, Belvedere slot og Hofburg slot og blive imponeret over deres skønhed og elegance. 

Attraktioner i Wien

Grønne oaser til en pause i Wien 

Wien er en af verdens grønneste byer. Selv i centrum findes der store grønne områder. Friluftsområder som Prater, Wienerwald og Lobau egner sig godt til spadsere- og cykelture samt udflugter. Hvis I ønsker at komme lidt ud i det grønne, kan områder som Schönbrunn og Belvedere slot, Prater og Lainzer dyrehave anbefales. I Wien er der heller ikke langt til strand og flodbredder. Områderne Alte Donau, Donauinsel (Donauøen) og Donaukanal bruges til afslapning, leg og sport. Man kan også få sig en hyggelig stund på strandcaféerne, barerne eller restauranterne.

Et high-light i Wien 

Den Spanske Rideskole. På Den Spanske Rideskole kan man se imponerende ridekunst. I den berømte Lipizzanerballet findes alt fra piruetter til kaprioler. Den Spanske Rideskole i Wien befinder sig i Hofburg og er den eneste institution i verden, som har bevaret den klassiske ridekunst fra renæssancen til i dag. Hestenes præcise bevægelser i harmoni med musikken er et enestående syn, som I bestemt bør overveje når I opholder jer i eller i nærheden af Wien. Hos NOVASOL Feriehusudlejning hjælper jer gerne med at finde det bedste feriehus eller ferielejlighed, som gør det nemt for jer, at besøge spændende Wien.