search

Feriehuse på Gran Canaria

Gran Canaria er De Kanariske Øers tredjestørste ø efter Tenerife og Fuerteventura. Landskabet er gennem århundreder præget af naturkræfterne og indflydelse fra menneskene. Gran Canaria er en elsket ferie-ø blandt mange, grundet det behagelige klima året rundt, øens særlige charme, de mange seværdigheder i naturen og byerne og sidst men ikke mindst de fantastiske strande, der omkranser øen. Lej jeres feriehus på Gran Canaria og få det meste ud af jeres ferie i Spanien

Lej Feriehus på Gran Canaria

Naturen på Gran Canaria 

Øen har en så stor mangfoldighed af landskabsformer, således at intet sted synes at ligne et andet. På grund af kløfter, stejle bjergskråninger og dybe slugter er der dannet talrige forskellige økosystemer.

Gran Canarias relief viser et stigende landskab fra kysten op til øens centrum, hvor centralmassivets centrum befinder sig med det højeste punkt Pico de las Nieves (1.950 m.) og Roque Nublo på 1.813 m. Bjergtoppenes centralmassiv er omgivet af en række erosionskratere. Øens kyststrækning er ialt på 236 km. med flade kyster og sandstrande i syd. De kendteste er Playa del Inglés og området om klitterne ved Maspalomas.

I øst og sydøst finder man primært stejlkyster, mens nord og nordøst har en kombination af begge kysttyper. Således er der en enorm variation af strande og små bugter. Naturen har tildelt Gran Canaria landskaber af meget forskellige typer, og derfor er der en stort udbud af aktiviteter under ferien. Mange vælger at holde ferie på De Kanariske Øer netop fordi landskaberne indbyder til at være aktiv på cyklerne eller med vandrestøvlerne på fødderne. I kan også hoppe på hesteryg og udforske kysten og skråningerne eller tage gennem sandklitterne på kameler. Med et feriehus på Gran Canaria kan I slå jer løs i bedste forstand og nyde den skønne natur og det dejlige klima.

Aktiv ferie på Gran Canaria

Seværdigheder og aktiviteter på Gran Canaria

Når I har lyst til det, så kan I tage på ture rundt på øen og der er masser at opleve for hele familien. I kan f.eks. tage turen ud til den fascinerende ørken i Maspalomas og den særprægede klippeformation Roque Nublo. I kan også kaste jer ud i en af de mange former for vandsport og andre sportsgrene som øen tilbyder. I kan windsurfe, prøve parasailing, golf, ride, vandrer eller dykke. Det er sjovt for hele familien at tage udfordringen op med surfbrættet. Giv jer god tid til at prøve det og få en masse gode grin, når I hver især må en tur i bølgen. 

Når I lejer en feriebolig på Gran Canaria, får I mulighed for både at dyrke afslapning og byliv. Her kan I både besøge de maleriske bjerglandsbyer og opleve byen Las Palmas, som har et bredt udvalg af restauranter, barer og museer. Benyt lejligheden til at besøge det arkæologiske museum og Columbus Museum under jeres ophold i byen. Gå heller ikke glip af katedralen eller slottet Castillo de la Luz. Besøger i øen i februar må I heller ikke gå glip af karnevalet i Las Palmas, som fejres på stranden, hvor både lokale og feriegæster er inviteret til fest på spansk. 

Det kan I se frem til på Gran Canaria: 

  • En livlig ø med fascinerende variation
  • Herlige strande, klitter, landskaber og aktive ferieområder i syd. Mange attraktioner for børn
  • Typiske landsbyer i bjergene og vidunderlige landskaber centralt på øen
  • Et frodigt nord med rolige fiskelejer, pinjeskove, stejlkyster og små sandbugter
  • Fremragende muligheder for sport: Talrige fantastiske golfbaner, ridning, vandsport o.a.
  • Et bredt udvalg af kulturelle arrangementer
  • Et sundt og varmt klima
  • Hovedstaden Las Palmas med verdens næstbedste bystrand „Las Canteras"

 

Lej feriehus Gran Canaria

Ferie i Spanien 

Spanien er et spændende ferieland med sin geografiske og kulturelle mangfoldighed. Spaniens rige historie har efterladt sig sine spor og arkitekturen bærer præg af en lang række stilepoker. Traditionerne genspejler sig i en række borge, kirker, mindesmærker og huse, som ses overalt i landet. Spanien består af 17 helt forskellige regioner fra Pyrenæerne mod nord, til de Kanariske Øer mod Syd, midt ude i Atlanterhavet. Så én ferie i Spanien er ikke helt nok, hvis I gerne vil opleve alle facetter af lander. Oplev hovedstaden Madrid, fortryllende Barcelona, de fine middelhavsstrande i Costa Blanca, Costa del Azahar og Costa Bravas strande og barske klipper, solskinsøen Mallorca, det turkisblå vand ved Ibiza, det konstante sommervejr på De Kanariske Øer, det indbydende natteliv på Costa del Sol eller den udprægede natur ved Pyrenæerne i Catalonien. 

Med NOVASOLs udvalg af ferieboliger i Spanien, så kan I nemt sikre jer et godt sted at bo til den næste spanske ferie. Lav blot en hurtig søgning her på hjemmesiden og I er godt på vej mod enten helt nye eller endnu flere oplevelser i Spanien. Når I vælger feriehusudlejning som jeres ferieform, så får I desuden også alle forudsætninger for at planlægge lige præcis den ferie I drømmer om. I bestemmer nemlig helt selv hvad I har lyst til at lave og hvornår der skal ske noget. 

Ferieboli Gran Canaria