Tjeklisten til kør-selv-ferien i Skandinavien til de kolde måneder

Gode råd til bil, sikkerhed, underholdning og pauser på vejen nordpå

Af: Christina S.

Ferien starter lige så snart, at den sidste bildør smækker. Når I har valgt bilen som feriekatalysator, er turen lige så vigtig som destinationen, og det mærkes der i kabinen. Hverdagens to-do’s fortaber sig, og forventningens glæde breder sig i takt med, at landskabet lige så stille skifter fra grønt til hvidt. 

For, at I netop bare kan læne jer tilbage i sæderne, har vi samlet den ultimative tjekliste til jeres kør-selv-ferie til Norge og Sverige. Læs med her og få vores 7 bedste råd til en sjov, tryg og trafiksikker køretur.

Se alle kør selv-ferie sommerhuse

1) Bilen skal være klar til ruten på den anden side af Øresund

Vinteren bider sig anderledes fast i vores nordiske broderlande, og det er derfor vigtigt, at I får pakket det rette og nødvendige udstyr i en fjeldsikker bil. Sne, frost og glatte veje er ikke noget man bare tager på gefühl på disse breddegrader. 

Inden I bakker ud af indkørslen skal I tjekke, at: 

  • vinterdækkene er intakte og har korrekt dæktryk

  • snekæder er pakket (det giver en tryghed, og i visse norske områder er det påkrævet)

  • sprinklervæsken tåler minusgrader

  • olie, kølervæske og batteri er i orden

  • lygter og viskerblade virker som de skal

Husk at pakke:

  • advarselstrekant

  • isskraber og lille kost

  • startkabler

  • sneskovl (hvis I skal langt op i fjeldene)

Redaktørens tip: Pak refleksvest og pandelampe - og gem dem et sted, I hurtigt kan komme til dem. Der må ikke være nogle forhindringer, hvis I - mod forventning - må ud af bilen undervejs. 


2) I skal være klædt varmt på til broderlandenes kulde

Det er ikke kun destinationen, der kræver varm påklædning, når I tager nordpå. Nej, på en kør-selv-vinterferie kræver selve turen også ekstra og varme lag. I skal sidde stille i flere timer ad gangen, og når I skal tanke både benzin og lidt godt til ganen, er det rart at kulden er noget, I er klædt på til frem for noget, I skal kæmpe med.

Kører I i elbil, bliver pauserne særligt en del af rejsen. Planlæg på forhånd hvor og hvornår i skal lade - se f.eks. kort over ladestandere i Norden fra RECHARGE her. Ladepauserne giver anledning til små gåture, kaffe i vinterluften og grundig inspektion af svenske og norske legepladser. Det siger sig selv, at temperaturforskellen her – fra lun kabine til frostklar rasteplads – ikke altid er sjov. 

Derfor handler det ikke om at pakke mest muligt, men om at kunne justere undervejs.

Tænk i lag, så I nemt kan tage af og på:

  • inderste lag i uld eller svedtransporterende materiale, som holder jer varme, også når I sidder længe

  • mellemlag, der isolerer og er lette at smide over skuldrene ved korte stop

  • yderlag, der tager vind og sne, når I stiger ud af bilen

Husk også:

Hue, vanter og halstørklæde, ekstra sokker og tæpper i bilen til alle.


3) Opladere, kabler og strøm på farten

Det er nemmere at læne sig tilbage i sædet, når I ved, at de små, men nødvendige ting spiller. Når GPS’en guider ubesværet, playlisten er kurateret, og podcasts er linet op – også dér, hvor vinterlandskabet bliver mere øde, og afstandene til næste pause trækker ud.

På en kør-selv-vinterferie i Skandinavien er strøm ikke noget, man har lyst til at improvisere med. Det er en af de detaljer, der gør, at turen kan fortsætte roligt og ubesværet, kilometer efter kilometer.

Hav derfor styr på:

  • biloplader til telefoner og tablets

  • fuldt opladede powerbanks

  • offline kort i jeres GPS-app, hvis forbindelsen driller

Redaktørens tip: Lav én mappe på telefonen kun til køreturen og saml navigation, musik og podcasts dér. Offline indhold downloades i de enkelte apps – mappen giver overblik, også når signalet forsvinder.


4) Snacks, varme drikke og pauser, der redder humøret

Der er et tidspunkt på enhver kør-selv-ferie, hvor energien dykker en anelse før næste planlagte stop. Hvor sulten melder sig, eller kaffen føles meget langt væk. Det er her, de små pauser og de rigtige snacks gør hele forskellen.

En velpakket bil kan forvandle et tilfældigt stop til en lille oplevelse – og en lang strækning til noget, der faktisk glider. Især, hvis I selv eller medrejsende reagerer dårligt på sult. I vil opdage, at mange uoverensstemmelser eller frustrationer kan tages i opløbet med lidt mundgodt.

Pak bilen med:

  • nødder, chokolade og energibarer til de lange stræk

  • frugt og snacks, der kan tåle både kulde og ventetid

  • en termokande med kaffe, te eller kakao, klar til et stop i vejkanten vand – også om vinteren, hvor tørsten let bliver glemt

5) Spil og underholdning, der giver turen rytme

Der er strækninger, hvor vejen føles lidt længere, end den egentlig er. Hvor udsigten gentager sig, og tiden trænger til et lille skub.

Her kan spil og underholdning give turen rytme – ikke for at overdøve den, men for at samle opmærksomheden og gøre køretiden lettere at være i.

Gode idéer til underholdning for børn på køreturen i bilen:

  • klassiske billege som nummerplader eller “jeg ser noget…”

  • quizzer eller små udfordringer, der kan flette både kørsel og pauser sammen

  • 20 spørgsmål. En tænker på noget, de andre må stille ja eller nej spørgsmål.

  • hvad ville du vælge: Giv to valg, f.eks. strand eller bjerge, pizza eller pasta.

Redaktørens tip: Lydbøger eller podcasts bringer også glæde, og kan være med til at få tiden til at gå for både børn og voksne.


6) Førstehjælp og sikkerhed – for ro i baghovedet

De fleste kør-selv-ferier forløber uden dramatik. Men netop derfor er det rart at vide, at det basale er på plads – uden at det fylder i tankerne, mens I kører.

Små uheld, hovedpine eller kolde fingre kræver ikke de store løsninger. Bare at I har tænkt et skridt frem.

Medbring:

  • en enkel førstehjælpskasse

  • smertestillende og personlige lægemidler

  • plastre og håndsprit

  • tæpper eller nødfolie, hvis pauserne bliver længere end planlagt

Redaktørens tip: Tjek jeres forsikring og vejhjælp, inden I kører. Det giver ro at vide, hvem man ringer til – også selvom det aldrig bliver nødvendigt.



7) Dokumenter og praktiske detaljer samlet ét sted

Når ferien går over landegrænser og strækker sig over flere dage, er det rart at samle de små, vigtige ting. Ikke for at kontrollere turen – men for at kunne give slip på den.

Et samlet overblik gør det lettere at fokusere på det, der faktisk betyder noget undervejs.

Hav styr på:

  • kørekort og sygesikringskort

  • rejsedokumenter og bookingbekræftelser

  • kontaktoplysninger til vejhjælp

  • betalingskort og lidt kontanter

Redaktørens tip: Gem de vigtigste dokumenter både fysisk og digitalt. Det er sjældent nødvendigt – men meget betryggende at vide, at de er der.


Målet er ikke kun destinationen, men også turen

Når bilen er pakket med omtanke, og de små detaljer er på plads, kan I give slip. Ikke bare på hverdagen, men på behovet for at have styr på det hele undervejs.

For en kør-selv-ferie i Skandinavien handler ikke kun om at komme frem. Den handler om vejen dertil. Om smukke landskaber, der langsomt skifter karakter. Pauser, der opstår af sig selv. Og følelsen af, at turen allerede er en del af ferien.

Så læn jer tilbage i sæderne, lad bilen gøre arbejdet – og lad feriestemningen krybe ind under huden på jer, én kilometer ad gangen.  

Se alle sommerhus i Skandinavien

Om os

Velkommen til NOVASOL, en af Europas ledende virksomheder inden for sommerhusudlejning. Hos os finder du en bred vifte af hyggelige sommerhuse og unikke ferieboliger på tværs af de mest populære destinationer i hele Europa. Siden 1968 har vores mål været at give dig en uforglemmelig oplevelse, og sikre at du er i trygge hænder før, under og efter din ferie. Med mere end 55 års erfaring ved vi, at et sommerhus er mere end et sted at overnatte. Det er et sted, hvor uforglemmelige ferieminder skabes, og hvor du får tiden tilbage til det, der betyder allermest. Book din næste ferie med NOVASOL, og glæd dig til en ferie fuld af frihed.

NOVASOL – Få tiden tilbage