Feriehuse ved Walensee

Ferie Walensee

Feriehuse ved Walensee

Mellem fascinerende bjerge og tæt på utallige turistattraktioner i regionen Heidiland, ligger Walensee. Om vinteren forvandler Heidiland sig til et drømmeagtigt vintersportsparadis og om sommeren kan I sejle, cykle, klatre, surfe og stå på vandski ved den smukke Walensee. Byerne Zürich, Chur, St. Gallen, Vaduz og Luzern lokker året rundt med talrige aktiviteter, museer og mange spændende seværdigheder.

Dette kan I opleve ved Walensee

Region Walensee ligger mindre end 1 times kørsel fra metropolen Zürich og forbinder de 2 kantoner St. Gallen og Glarus i det østlige Schweiz. Walensee selv er en af de dybeste og reneste søer i Schweiz og indbyder til en svømmetur, i sommerferien i Schweiz.

Bjergkæden Churfisten hæver sig imponerende, næsten lodret mod himlen på nordbredden af søen. På den anden søbred strækker sig den populære vandre- og skisportsregion Flumserberg. Regionen øst for Walensee er også kendt som ”Heidiland” efter Johanna Spyri’s verdensberømte historie om pigen Heidi.

Ferie ved Walensee

Det særlige klima ved Walensee

Takket være det mediterranske klima om sommeren, inviterer de fantastiske områder direkte ved søen til spadsereture og oplevelser i den smukke natur. Takket være netop dette klima er det på sydsiden af bjergkæden muligt at dyrke eksotiske frugter som f.eks. kiwifrugter. Hvis I synes at det lyder lidt for utroligt at der findes kiwifrugter i Schweiz, kan I jo leje et feriehus i Heidiland hos NOVASOL og f.eks. tage til landsbyen Quinten, der kun kan nås med båd og som er bilfri.

Vi vil også gerne fremhæve Tektonikarena Sardona, en del af UNESCO’s verdensarv, der på smukkeste vis illustrerer, hvordan mødet imellem Afrika og Europa gennem millioner af år har ”skubbet” Alperne sammen.

Arrangementer og events til jeres ferie

På Walensee-scenen har der, siden 2005 fra midten af Juli til slutningen af august, blevet opført musicals over 25 spilledage. Siden 2008 spiller disse musicals hvert 2. år. Med den succesfulde verdenspremiere i 2005 på Heidi – Das Musical del 1, blev grundstenen til Walensee-scenen og de tilbagevendende musicalproduktioner lagt.

Sommeren 2010 blev ”Die schwarze Brüder – Das musical” (de sorte brødre) opført i en ny opsætning på Walensee scenen. Over 40.000 musicalfans så den rørende historie om skorstensfejerdrengene Giorgio og Alfredo, en schweizisk historie om børnearbejdere fra Tessin

Verdenspremieren på  ”Tell – Das Musical” i sommeren 2012 fortryllede gæsterne ved Walensee. Denne ny skrevne og ny komponerede musical var baseret på Friederich Schillers’ drama Wilhelm Tell og opførtes i et fantastisk sceneshow.

Feriehusudlejning i Schweiz

NOVASOL har feriehuse i Schweiz for de, der elsker udsigt over bjerge og dale og som kan lide de traditionelle schweiziske bjælkehytter, køerne med bjælder der græsser på bjergskråningerne, de smukke søer og den friske, klare alpeluft. Når man er på ferie i Schweiz, må man ikke snyde sig selv for at smage deres mange herlige oste, prøv f.eks. den lækre Appenzeller, Gryére eller den velkendte Emmenthaler.