Beskrivelse
Nyd en dejlig ferie i denne lejlighed i Hvide Sande med fjorden lige uden for døren.
Her bor I meget centralt i populære Hvide Sande. Stedet, hvor Vesterhavet møder Ringkøbing Fjord. Den komfortable lejlighed ligger i en stille gade og giver jer ro og fred. Dagslyset strømmer ind gennem panoramavinduerne og lyser lejligheden op. Køb lækkert morgenbrød hos Hvide Sande Bageri og planlæg dagens aktiviteter ved spisebordet. Gå ned til klitterne og spring i Vesterhavets friske bølger eller i fjorden. Køb røget fisk til frokost hos Havnens Røgeri. Råvarerne til dagens aftensmad på altanen kan I købe hos Nordsø Fisk. Nyd lange gåture ved vandet, glæd jer til sand mellem tæerne og mærk den friske havbrise.
Byliv, havn, strand, lystfiskeri og lækker mad fra havet. Hvide Sande har det hele! Nyd panoramaudsigten fra Lyngvig Fyr, studér verdenen under havet i Fiskeriets Hus og tag på en tidsrejse tilbage til gammel tid på Abelines Gaard. En guidet bådtur på Ringkøbing Fjord er altid et hit, ligesom Kabelparken tiltrækker mange vandskientusiaster. Ringkøbing Fjord er desuden et af Nordeuropas bedste områder for vandsport. Her kan I suse hen over vandet og mærke adrenalinet pumpe. Hvis I ikke før har oplevet en fiskeauktion, har I også her muligheden! Oplev byens Sildefestival sidst i april og for surfere m.fl. byder Hvide Sande også på WATERZ, Skandinaviens største vandsportsfestival med aktiviteter og konkurrencer inden for windsurf, kitesurf, surf, wakeboard, SUP og kajak. Der er også gode fiskemuligheder, og familier kan nyde en sjov dag med orienteringsløb eller ræs på cyklen.