Beskrivelse
Drømmer I om at holde ferie på første parket til den fantastiske sandstrand på Marielyst, og samtidig indlogere jer i et skønt, arkitekttegnet sommerhus, opført i de bedste materialer? Så har I muligheden her! Huset er indrettet med to soveværelser og et dejligt badeværelse. Den hyggelige spiseafdeling ligger i forbindelse med det åbne køkken. Trappen fører op til hemsen, hvorfra I kan se Østersøen. I stueplan ligger den store østvendte terrasse, hvor udelivet kan nydes med solbadning og tilberedning af aftenmåltiderne. Her er der også udsigt over den store græsplæne og klitterne på stranden. På den vestvendte terrasse kan de smukke solnedgange nydes i fred og ro. Start dagen med en dukkert ved stranden, tag tilbage til huset og nyd en kop kaffe - så er dagen godt i gang!