Beskrivelse
Gør jer klar til et herligt ophold med hele familien i dette dejlige hus med fælles pool.
Velkommen til dette skønne hus, der ligger i dejlige omgivelser, og hvor I får en autentisk ramme om årets familieferie. Indretningen fremtræder pænt og varmt med et klart rustikt strejf, og efter en herlig dag på farten kan familiens kokke kræse om livretterne i køkkenet, der er rummeligt og fuldt udstyret. Lad aftenen gå på hæld med snacks og et godt glas vin i stuen, inden I finder roen i de komfortabelt indrettede soveværelser.
På de varme dage, og dem er der mange af her, kan I nyde solen på jeres private terrasse og i den fælles have lige fra morgenstunden. I haven finder I den store swimmingpool, volleyballnet, trampolin og petanque-bane, så hverken unge eller ældre kommer til at kede sig. Hvis I gerne vil have hele stedet for jer selv som større flok, kan I leje alle tre boliger, dersom de er ledige.
Fontareches er en idyllisk landsby i Gardois med gode muligheder for at slappe af og komme på spændende udflugter. Besøg de charmerende landsbyer som La Roque sur Ceze med sine vandfald eller kulturskattene i Uzès. Gå på opdagelse i de imponerende Ardèche-kløfter på en kanotur eller på vandre- eller ridestierne. Området egner sig ligeledes glimrende til at sanke svampe, når det er sæson for det. Uanset hvornår på året, I kommer på besøg, er der masser at lave og se i denne charmerende region i det sydlige Frankrig.
God ferie.