UNESCO attraktioner i Thüringen

Her hos NOVASOL synes vi at delstaten Thüringen i Tyskland er en helt igennem enestående feriedestination – og det er vi ikke ene om. FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, UNESCO er også helt vild med regionen – ikke kun den fantastisk natur er på deres liste over verdensnaturarven, men også en lang liste af kulturelle monumenter og bygninger er blevet optaget på deres liste over verdenskulturarv. Med sommerhusudlejning i Tyskland fra NOVASOL kan du vælge mellem et bredt udvalg af feriehuse i Thüringen, der alle, trods deres forskelighed, vil give dig det perfekte udgangspunkt for at opleve den lange liste af UNESCO attraktioner i regionen.

Ferie i Thüringen

Besøg UNESCO fredede naturområder

På en ferie i Thüringen vil du aldrig være langt fra smukke naturområder. Den imponerende nationalpark Hainich har landet en plads på UNESCOs eftertragtede liste over verdensnaturarv. Det 7.500 hektar store naturområde er næsten uberørt, hvilket har givet naturen plads til at udvikle sig til en snart oprindelig, europæisk urskov.

UNESCO har også udmærket de to biosfærereservater Rhön og Vessertal for deres skønhed og usædvanlige landskaber. Udover at opleve naturen i de to reservater, kan man også besøge små museer og gårdbutikker, der sælger traditionelt håndværk. Desuden er der mulighed for at være aktiv, samt tage til arrangementer året rundt, for eksempel kan man tage på vandreture eller cykelture gennem reservaterne fra forår til efterår, om vinteren er der dømt skiløb for alle pengene, og ellers kan man også nyde et afslappende wellnessophold.

Naturoplevelser i Tyskland

UNESCO Verdenskulturarv nær dit feriehus i Thüringen

Lejer du et feriehus i Thüringen bør du ikke snyde dig selv for et besøg til kulturbyen Weimar, hvor det vrimler med bygninger og monumenter, der er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste. Byen var et åndeligt centrum tilbage i det 18. og 19. århundrede, ikke mindst på grund af de mange forfattere, filosofer, videnskabsmænd og digtere, der opholdte sig i Weimar under oplysningstiden – mange af de bygninger, der er at finde på UNESCOs verdenskulturarvsliste har huset nogle af Tysklands største tænkere.

Bygninger og steder, der er at finde på listen, omfatter: forfatteren Johann Wolfgang von Goethes hus, Goethehaus, hvor han boede i 50 år, digteren Friedrich Schillers bolig, Schillerhaus, hvor han færdiggjorde sine værker såsom Wilhelm Tell, og hertuginde Anna Amalias bibliotek, hvor man kan beskue originale skrifter og bøger fra de klassiske mestre. Dette er bare tre bygninger fra en lang liste, der også omfatter Weimars smukke og historiske parker.

Slottet Wartburg ved byen Eisenach bør også være på din liste over steder at besøge, når du lejer et feriehus i Tyskland. Ifølge legenden blev slottet grundlagt på en høj over Eisenach i 1067. Den hellige Elisabeth boede her, utallige pilgrimme har valfartet her, og det var også her, at Martin Luther oversatte det Nye Testamente.

UNESCO attraktioiner nær dit feriehus i Thüringen

Besøg moderne verdenskulturarv på din ferie i Tyskland

I starten af det. 20. århundrede åbnede kunstskolen Bauhaus sine døre i Weimar. Skolen blev kendt som det moderne designs vugge, og var den mest indflydelsesrige designskole; mange af skolens elever har produceret, hvad der i dag betegnes som designklassikere, for eksempel Wassily stolen, Bauhaus lampen og tekanden designet af Marianne Brandt. Det var af den grund, at UNESCO optog Bauhaus på deres verdenskulturarvsliste i 1996 – det gælder skolens tidligere atelier, kunsthåndværkerskolen og Haus Am Horn, der skulle være en ny form for beboelse, der blev designet af Georg Muche, der var elev på skolen.

I år 2019, 100 år efter Bauhaus’ åbning, åbner Bauhaus Museum Weimar. Udover at opleve den ældste Bauhaus samling i verden, kan man også lære om skolens historie og dens lærer og elever. Et besøg til Bauhaus vil uden tvivl sikkert blive et hit blandt de kunst- og arkitekturinteresserede feriegæster!

Du vil nemt kunne få et indblik i Tysklands største kultur- og naturskatte, når du lejer et feriehus i Thüringen gennem sommerhusudlejning fra NOVASOL. Ligesom UNESCO er vi også meget glade for Thüringen og vi glæder os til at byde dig velkommen til dit feriehus i Tyskland!