Aktiviteter og attraktioner i Thüringen

Byerne i delstaten Thüringen fremstår som historiske perler med seværdigheder af ekstraordinær betydning. Det være sig Martin Luther, Johann Wolfgang von Goethe, Johann Sebastian Bach eller Friedrich Schiller; mange verdensberømte navne er tæt forbundet med byer i regionen såsom Erfurt, Jena, Weimar, Gera og Eisenach. Lejer du et af NOVASOLs feriehuse i Thüringen kan du opleve de mange aktiviteter og attraktioner som regionen har at byde på – alt fra levende historie, mesterlig arkitektur og kulturelle highlights.

Oplev Erfurt med et feriehus i Thüringen

Overvejer du en at leje et feriehus i Tyskland til din næste ferie, kan du sagtens lade dig friste af et ophold i nærheden af Erfurt. Byen er hovedstaden i delstaten Thüringen, der ligger midt i Tysklands grønne hjerte. Byen blev grundlagt i år 742 af Sankt Boniface og voksede som et skæringspunkt for gamle handelsruter i middelalderen til i dag at være et kraftfuldt handelscentrum og livlig universitetsby. På en gåtur gennem byen kan man stadig opleve byens forrige rigdom. De nænsomt restaurerede renæssance bygninger og bindingsværkshuse, der sammen med de andre bygninger og den berømte bro Krämerbrücke danner tilsammen en af de bedst bevarede middelalderlige bykerner i Tyskland.

Feriehuse i Thüringen

Besøg Jenas attraktioner på en ferie i Tyskland

I det 18. og 19. århundrede var Jena et af Tysklands åndelige centre; siden den tid, er byen blevet synonymt med store navne som Schiller, Feuerbach, brødrene Schlegel, Fichte, Hegel og Goethe. Dog er Jena blevet mindst lige så kendt i resten af verden for det ildfaste Jenaglas, som for Goethe. Et besøg til det optiske museum på Carl-Zeiss Platz bør være højt på din liste over ting du skal opleve under din ferie i Thüringen. Ud over at have en af Europas største brillesamlinger, så har museet også en udstilling med optiske instrumenter gennem fem århundreder, samt verdens ældste planetarium.

Unikke oplevelser i Gera

I delstatens næstestørste by, Gera, blev maleren Otto Dix født i 1891. Museet Otto-Dix-Haus har en samling på ca. 400 af Dix’ værker, der stammer fra alle hans perioder. Også Rådhuset fra 1600-tallet med sin udsmykkede hoveddør og torvets omkringliggende bygninger anses som en af Thüringens skønneste pladser. De unikke huler, Höhler blev i løbet af det 17. og 18. århundrede brugt som bryggerikældere og løber under Geras centrum og har en længde på omkring 9 km. Alt dette og mere til kan du opleve, når du lejer et feriehus i Tyskland fra NOVASOL!

Historiske attraktioner nær dit feriehus i Thüringen

Byen Eisenach og Wartburg Slot er blevet gjort kendt gennem talrige verdensberømte personligheder og historiske begivenheder. Jordgrevinde Elisabeth boede på Wartburg Slot, der blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1999, og modtog helgenstatus efter sin død; det var også her, at Martin Luther oversatte det Nye Testamente til tysk. Desuden er Eisenach fødestedet for den verdensberømte komponist og virtuos Johann Sebastian Bach.

Attraktioner nær dit feriehus i Thüringen

UNESCO attraktioner i Weimar

Goethe sagde engang: Es ist in Weimar noch viel Gutes beisammen (på dansk: Der er stadig meget godt i Weimar), og også i dag sprudler byen med kulturelle monumenter. Her har UNESCO, med god grund, fredet næsten alt; mere specifikt det klassiske Weimar, der ikke kun omfatter bygninger, men også parker. På listen er Goethes hus, Schillers bolig, steder, hvor Herder opholdte sig, byens slot, Wittumspalais, hertuginden Anna Amalias bibliotek, de grønne områder: Park an der Ilm og Schlosspark Belvedere, slottet og parken Ettersburg Slot, parken Tiefurt og også Fürstengruft – med andre ord, er der rigeligt at besøge i Weimar, når man lejer et feriehus i Thüringen.

Vilde oplevelser i bjørneparken Worbis

I den unikke bjørnepark Worbis får de besøgende mulighed for at opleve bjørne og ulve helt tæt på i deres oprindelige og naturlige omgivelser. På et område på 40.000 m2 lever tolv bjørne og ulve. Der er også en informativ natursti og en stor voliere, hvor kan vandre blandt fugle, der flyver frit rundt. Parken er åben hele året rundt.

Besøg akvariet i Erfurt på din ferie i Thüringen

Akvariet i Erfurt huser 4.000 forskellige marine dyr, herunder hajer, kæmpemoræner, piratfisk, dybhavsfisk, koraldyr og specielle ferskvandsfisk fra hele verden. I udeområdet er der også fugle, krybdyr og midnre pattedyr. Også denne park er åben hele året rundt.

Som du kan se er der meget at give sig i kast med, når ferien går til Thüringen. Med et feriehus i Tyskland fra NOVASOL får du det ideelle udgangspunkt til at opleve alt hvad denne fantastiske region har at byde på – velkommen!

Oplevelser på din ferie i Tyskland