Begivenheder og events i Sachsen

Sachsen imponerer ikke kun med dets mangfoldige landskab, også de forskellige begivenheder og events er mangesidede og spænder fra spændende sportskonkurrencer og kulturelle highlights til atmosfæriske festivaler og festligheder. Der vil helt sikkert være en event i nærheden af dit sommerhus i Sachsen, der vil passe til din smag. Drag fordel af det store udvalg af arrangementer og kom kedsomheden til livs. I øvrigt er det ligegyldigt, hvilket årstid du rejser til Sachsen i, for hele året er proppet med attraktive events. Der er altså god grund til at se frem til din ferie i Tyskland!

Besøg Sachsens historiske byer og oplev spændende begivenheder og events

Begivenheder for dyreelskere

Hvis du er dyreelsker, kan du se frem til mange arrangementer omkring dyrelivet. En event, alle hestevenner må og skal opleve, er et besøg til Moritzburg Hingstparaden i september. Med det barokke slot som kulisse, præsenterer statsstutteriet sine hingste i fine demonstrationer. Fra elegante kvadriller til hurtige kosak-kunstoptrædener til underholdende fremvisninger, vil der være alt, der vil glæde enhver hesteentusiast. Mindst lige så interessant, men meget mere eksotisk er ”Hakuna Matata”-dagen i Leipzig Zoo. På denne særlige dag bliver den zoologiske have forvandlet til en afrikansk festival med trommer, afrikansk mad og drikke og flotte danse. Den atmosfæriske dag afrundes med en safari gennem Afrika-verdenen i Leipzig Zoo.

Fra klassisk til moderne - musikfestivaler i Sachsen

I Sachsen er der altid musik i luften – det er trods alt delstaten med de fleste teatre, koncertsale og orkestre i Tyskland. Ud over de nationale festivaler har Sachsen også gjort sig selv internationalt kendt for sine musikfestivaler. en af de største rock- og popfestivaler i Sachsen er Springfield i Großpösna nær Leipzig. Her kan du opleve internationale og nationale musikere og nude den fantastiske stemning ved Störmthalersøen. Et højdepunkt for fans af klassisk musik er Dresden Musik Festival. Kunstnere fra hele verden spiller på de smukkeste steder i byen og fylder hele byen med musik. Lejer du et NOVASOLs sommerhuse i Sachsen, vil du kunne opleve mange facetter af musik på din ferie i Tyskland.

Tag til musikfestivaler og klassiske koncerter under din ferie i Sachsen

Vintersport på sit bedste

Sachsen er ikke kun et paradis for aktive vintersportsentusiaster – der er faktisk også en række vintersportsarrangementer, der finder sted i den dejlige delstat. Centrummet for delstatens vintersport er Vogtland Arena i Klingenthal. Skihop-faciliteterne er ikke kun imponerende af udseende, men bliver også brugt året rundt som mødested for forskellige skihop-begivenheder. Udover FIS Sommer Grand Prix og FIS Continental Cup, er Vogtland Arena også regelmæssigt vært for verdensmesterskabs-konkurrencer. Her kan du heppe op skistjernerne og opleve spændende konkurrencer. Et andet highlight i kalenderen for vintersportsfans er FIS Nordic Combined World Cup i Klingenthal. I Nordic Combined skal atleterne ikke kun hoppe på ski, men også tackle langrend. Gå ikke glip af disse højdepunkter i løbet af sportsåret i Sachsen.

Interessante events for familier med børn

I Sachsen er familievenlighed meget vigtigt. Af denne grund findes der mange begivenheder og events, der lover selv den yngste feriegæst en masse sjov. Måske har du altid haft lyst til at opleve hverdagen på et slot på førstehånd? Så har du mulighed for det på slottet Mildenstein i Leisnig. Se riddere og deres væbnere træne med sværd eller tag et kig ind i slotskøkkenet. Du vil straks føle dig transporteret tilbage til middelalderen og samtidig lære en masse nye ting. Hvis du drømmer om eventyr, bør du besøge Fabulix International Fairy Tale Film Festival i Annaberg-Buchholz. Den meget unge festival fejrer de smukkeste eventyrfilm fra hele verden i eventyrbyen Annaberg-Buchholz. Nyd den fantastiske atmosfære og lad dig transporteres til en anden verden under din ferie i Sachsen. Du vil ikke fortryde det.

Hold vinterferie i Sachsen og oplev spændende skikonkurrencer og andet vintersport

Julebegivenheder i Sachsen

Op til jul er Sachsen præget af charmerende festivaler og hyggelige begivenheder. Besøg nogle af arrangementerne og kom i julestemning. Det kan klart anbefales at besøge et af de mange slotte i regionen, såsom Dresden Slot eller Moritzburg Slot, der bliver pyntet op til jul. Ofte bliver der også afholdt julemarkeder, hvor der sælges håndlavede juledekorationer og andet nips. Lad dig blive fortryllet af juletiden i Sachsen.

Ferie i Sachsen - arrangementer og events for enhver smag

Sachsens kalender er proppet med begivenheder. Udvalget af arrangementer og events løber hele året rundt og opfylder enhver efterspørgsel. Der vil helt sikkert være en stor begivenhed nær dit sommerhus i Tyskland i den mangfoldige delstat Sachsen. Frem for alt, så byder Sachsens kulturbyer Leipzig og Dresden på fængslende og unikke events. Men der findes også interessante arrangementer i resten af delstaten. Uanset om du er interesseret i musik og teater, sport, regionale festivaler eller familievenlige begivenheder, vil du finde noget for dig på din ferie i Sachsen. Så nyd din ferie og få en masse nye oplevelser med hjem.