Begivenheder og events i Brandenburg

Delstaten Brandenburg bliver besøgt af mange turister i løbet af året og er et af de mest populære ferieområder i Tyskland, hvilket til dels kan tilskrives den mangfoldige natur med vidunderligt duftende fyrretræer og bøgeskove, klukkende søer og floder, og omfattende floddale og enge, der giver en lang række muligheder for at holde en aktiv ferie. Også de attraktive byer og mange interessante steder, samt mange naturparker og fritidsaktiviteter gør Brandenburg til en ideel feriedestination. Der bliver også afholdt en bred vifte af arrangementer, festivaler og events i Brandenburg hele året rundt – på denne side vil vi gerne introducere dig til nogle af de smukkeste og sjoveste begivenheder, som du kan opleve, når du lejer et sommerhus i Brandenburg hos NOVASOL.

Begivenheder og events for hele familien under jeres ferie i Brandenburg

Unikke events i Brandenburg

I byen Werder bliver foråret sunget ind på en meget speciel måde. Byen inviterer hvert år i maj til Baumblütenfest, eller blomstringsfestival på dansk, hvor en stor parade bevæger sig gennem byen til åbningen af festivalen. I flere uger bliver der solgt alskens delikatesser, herunder regionalt presset frugtvin fra jordbær, rabarber og endda kirsebær fra omkring 400 boder. Oplev den unikke atmosfære under din ferie i Brandenburg, når tusindvis af besøgende sidder i frugtplantagerne på hyggelige træbænker og smovser på delikatesser. Derudover kan man opleve live musik på forskellige scener og underholdning i form af forskellige karruseller.

Oplev den lokale kunst i Brandenburg

Mange kunstnere fra Brandenburgs distrikter og uafhængige byer inviterer gæster til at besøge deres atelierer og workshops hvert år en weekend i maj, hvor man kan se deres arbejde. På en ferie i Brandenburg kan du se frem til interessante diskussioner med kunstnerne, samt andre kreative, kunstneriske og kulinariske oplevelser.

Sommerfestivaler under din ferie i Tyskland

En særlig kulturel attraktion i løbet af din ferie i Brandenburg er landsbykirkernes sommerarrangementer. Fra maj til slutningen af oktober finder en lang række koncerter, oplæsninger, udstillinger og sommerfestivaler sted på mere end 130 kirkelige steder i Brandenburg, der alle besøges af mange gæster hvert år.

Oplev Brandenburgs store udvalg af spændende events med sommerhusudlejning fra NOVASOL

Festivaler for enhver smag i Brandenburg

I maj finder havefestivallen også sted i det historiske Schlossgärtnerei i Branitzer Park og tilbyder hobbygartnere, naturelskere, og folk, der elsker smukke ting, et sandt paradis. Mange gartnerier, planteskoler og andre forhandlere sælger deres produkter, og der er mange underholdningsmuligheder sideløbende. Havefestivalen er også oplagt at besøge for familier med børn under deres ferie i Tyskland.

Musik events under din ferie i Brandenburg

I juni, foran terrasserne på Sanssouci-paladset i Potsdam, åbnes deres musikfestival med en udendørs koncert og fyrværkeri. Især cykelkoncerten er meget populær – her cykler besøgende fra koncert til koncert. Du kan også deltage i guidede ture gennem slotsparken, de historiske bygninger, samt Potsdams bycentrum.

Events for hele familien i Tyskland

En stor begivenhed, der vil glæde hele familien på ferien i Brandenburg, er Brandenburger Landpartie i juni, for her venter der også mange gode underholdningstilbud og attraktioner i børnehøjde. På Brandenburger Landpartie kan du komme bag kulisserne på mange gårde, ride stalde, havecentre og andre virksomheder og se, hvordan der produceres mad. Blandt de mange forskellige begivenheder på Landpartie er gårdfester, ture i markerne, hestevognsture og cykelture, samt guidede ture af virksomhederne. Der findes også en petting zoo med forskellige husdyr og rideture, der med garanti vil begejstre de yngste gæster.

Lej et feriehus i Brandenburg og oplev de spændende begivenheder

Hop i vandet i Brandenburg

I juli i Wittenberge, ved Nedwighafen, finder den traditionelle Elbebadedag sted, hvor en masse sjove vandaktiviteter er på programmet. Disse omfatter for eksempel svømning og dragebådsræs. På bredden er der også et godt underholdningsprogram for tilskuerne. Begivenheden blev startet i år 2002 med fokus på at gøre floden Elbe så ren, at alle skulle kunne bade i den.

Besøg Storkefestivalen i Rühstädt

Selvfølgelig drejer alt sig om storken på storkefestivalen, som finder sted i juli. Under din ferie i Tyskland kan du deltage i guidede ture til Horsten eller høre interessante fortællinger fra Naturwacht. Festivalen er traditionelt åbnet med jagthorn og i Rühstädt, der siden 1996 har været ”Europas storkeby”, er der et farverigt marked, der har åbent indtil sent om aftenen. For børn er der mange muligheder for leg til rådighed, og de kan også klappe alpakaer, æsler og ponyer. Derudover er der en stor kagebuffet, et loppemarked, musik, dans og en tombola. Lej et feriehus i Brandenburg og få nogle uforglemmelige feriedage.