Attraktioner i Värmland

Er du naturelsker? Kan du lide at fiske, vandre, cykle eller padle? Jamen så er du kommet til det helt rigtige sted. Se bare her: Riverrafting i Filipstad og Torsby, klatring i Degerfors, dræsinekørsel i Hagfors & Degerfors & Säffle samt bæver- og elgsafari i f.eks. Hagfors, Filipstad og Säffle - Alt dette og mere til kan opleves på en ferie i Värmland.

I det fredede område Glasskogen er der anlagt 300 km. vandrestier, der slynger sig mellem 80 søer, hvor kanosejlads og lystfiskeri er fremherskende. Her kan du slå telt op, overnatte under et dækken eller bo i en hytte langs vandrestierne. I august måned afholdes den årlige kanomaraton på 55 km. Håveruds akvædukt fungerer som bro, jernbanebro og akvædukt. Derfor er den et besøg værd!

Aktiv ferie i Sverige

Ferieoplevelser til sommer of vinterferien i Värmland 

Her i Värmland og Dalsland har kultur en vis betydning. Snyd ikke dig selv for et besøg i Selma Lagerlöfs hjem i Mårbacka. Også Rottneros Park, en skulpturpark, med pragtfulde birkealléer skulle du lade vejen gå forbi. Nord for Karlstad i Ransäter ved Hembygsgård kan man prøve forskellige aktiviteter i oplevelsescentrummet. Håndværkets hus i Upperud, glasværket Dalslands Glashytta, Baldersnäs herregård, glasværket Glava Glasbruk og mange forskellige museer garanterer, at tiden aldrig bliver lang.

Vinterhalvåret garanterer en helt anden type af aktiviteter. I Sunne kan snowboardet komme i aktion. De meget modige kan forsøge at klatre op i det 20 m. høje tårn af is. Den lokale boardercrosspiste garanterer sjove timer i sneen. I skiområdet Långberget kan man vælge mellem de flade pister og de sorte løjper. Mattila-skiområdet kan tilbyde løjper, der er mellem 10 m. og flere kilometer, så her kan alle i familien vælge sit niveau.

Har du altid haft skøjteløberdrømme? På de tilfrosne søer finder du fremragende muligheder for at danse skøjteløbervalsen. Ikke mindst den 60 km. lange og kendte Bergslagskanal egner sig til udfoldelser på skarpe klinger.

Vinterferie i Sverige

Flere aktiviteter og seværdigheder nær NOVASOLs feriehuse i Värmland

  • Picasso-skulptur i Kristinehamn
  • Tømmerflåde-ture på Klarälven
  • Dalslandkanalen
  • Dalslandsmuseum med kunsthal i Åsensbruk
  • Dalslands aktiviteter i Steneby ved Dals-Långed

 Som du kan se bliver en ferie i Sverige alt andet end kedelig - de mange oplevelser byder på noget for enhver smag! Med et feriehuse i Mellemsverige får du og din familie et ideelt udgangspunkt for at få en fantastisk ferie fyldt med spændende oplevelser. Når dagen er ved at være slut og I er godt mætte af dagens gode oplevelser, så er det dejligt at kunne vende tilbage til enten et af NOVASOLs feriehuse eller hytter i Värmland og bare få slappet af, mens I hygger med aftensmaden. 

Ferie i Värmland og Dalsland