Seværdigheder i Småland

Der er rigtig mange seværdigheder i Småland for unge og gamle. Besøg Astrid Lindgrens verden, Kalmar Slot og spis lækkerier i Gränna. Leje af sommerhus i Småland er en fantastisk måde at opdage landskabet på samt for at tage på udflugter rundt i området. Efter en dejlig dag med nye oplevelser, venter der nemlig ro og fred hjemme i feriehuset eller hytten.

Feriehus i Småland

Sjove, søde og familievenlige attraktioner i Småland 

Smålands smukke landskab ligger på sydsveriges østkyst. Her er fantastisk meget at opleve og se på. En af de mange attraktioner i Småland, er selvfølgelig Astrid Lindgrens verden i Vimmerby. Her kan hele familien møde Pippi, Emil og Ronja Røverdatter og se scener fra de bøger, som vi er mange der elsker. For de lidt ældre børn,med en fascination for det vilde vesten, anbefales naturligvis et besøg i High Chaparral forlystelsespark i Kulltorp. 

Et par kilometer fra Vimmerby ligger Greta Garbomuseet, som er et andet eksempel på seværdigheder i Småland. Greta Garbos mors familie var fra Småland og i Högsby er der studiebilleder, filmartikler og andre ting, der gør det muligt for Greta fans at komme endnu tættere på en af filmens store stjerner. 

En anden attraktion er selvfølgelig byen Gränna, som er kendt for polkagrise. Det har dog hverken noget at gøre med dansen polka eller grise, derimod er det de rød/hvide sukkerstænger, som vi f.eks. kender fra jul. I Gränna er der flere bolsjebutikker, hvor man kan forsyne sig med lækkerier. Er du ikke sukker-fan, så kig alligevel ind i de små, fine slikbutikker, for de er så hyggelige. 

Naturen i Småland er altid fuld af oplevelser

Fra Gränna kan du også tage færgen til en anden af seværdighederne i Småland, nemlig Visingsö. Øen er blevet besøgt af mange konger gennem årene, og er også blevet brugt som fængsel for de russiske krigsfanger, som Karl XII tog til fange. 

En anden ø, som er et besøg værd, er selvfølgelig Öland. Tilbring et par timer på Borgholm Slot, Sollidens Slot og blive fascineret af de underlige kalkstenssøjler, raukerne ved Byrum. Men Smålands mest berømte slot er naturligvis renæssanceslottet i Kalmar. Om sommeren forvandles slottet til "Børnenes Slot", hvor der er masser af sjove aktiviteter.

Ferie i Småland

Feriehuse og hytter i Sverige 

Når tanken falder på leje af et feriehus i Sverige, er det ofte rød- og hvidmalede træhuse og ødegårde, som dukker op i vores tanker. Et idyllisk lille feriehus med veranda og udsigt til en svensk skovsø, omkranset af træer er også bare helt vidunderligt. Men Sverige byder også på mange andre typer af ferieboliger. Der er også en del store, moderne villaer, hvor alt er topmoderne og ofte med plads til mange gæster. Ferielejligheder til to personer i f.eks. Stockholm er også noget I kan leje hos os. 

I må også hjertens gerne have jeres hund med i mange af ferieboligerne. På denne måde kan hele familien holde ferie sammen og I slipper for bekymringerne om pasning, mens I er på ferie. I over halvdelen af alle vores ferieboliger i Europa er der plads til jeres hund. Husk at tjekke reglerne for indrejse i Sverige med hund og tag en snak med jeres dyrelæge om vaccinationer.