Attraktioner og aktiviteter på Costa Brava

På Costa Brava er det selvfølgelig strandene som tiltrækker sig størst opmærksomhed. Her kan man slappe af i herlige omgivelser og nyde ferien i fulde drag. Vi har nedenfor samlet et udvalg af de flotteste strande. Her kan I for alvor nyde ferien i Spanien med masser af varme, sol og god stemning.

Vil I være lidt mere aktive i ferien og interesserer I jer for regionens kultur og historie, har vi også her samlet nogle højdepunkter.

Strande ved feriehusene på Costa Brava

  • Moll Grec i Sant Martí d´Empuries: Den ca. 600 m lange og ca. 40 m brede strand, er forsynet med finkornet, gult sand og ligger mellem et roligt hav uden særligt høje bølger og et uberørt klitlandskab med pinjetræer. Ikke så langt fra kysten, ligger der en klippeø som nemt kan nås med vandcykel eller ved at svømme derud. Stranden har god infrastruktur og er blevet tildelt det blå miljøflag for sin førsteklasses badevandskvalitet.
  • Les Muscleres i L'Escala: Stranden, som er ca. 300 m lang og temmelig smal, består af gult, finkornet sand og er specielt egnet for familier med børn. Rundt om stranden ligger der høje klipper hvorfra man kan fiske. Også her vajer det blå flag.
  • Riells i L'Escala: Denne ca. 750 m lange og ca. 30 m brede strand, er den største i L'Escala. Sandet er gult og finkornet, bølgerne moderate og vandet kvalitetsstemplet med det blå flag. Stranden byder på gode faciliteter med bl.a. en sejlskole, restauranter og butikker og er desuden egnet for bevægelseshandicappede.
  • Gran de Tossa de Mar i Passeig de Mar: Stranden, som er ca. 400 m lang og ca. 60 m bred, har en grov sandtype og en vandkvalitet som har gjort sig fortjent til det blå flag. Stranden byder på gode faciliteter og er egnet for bevægelseshandicappede.
  • La Mar Menuda i Av. San Raimon de Penyafort: Dette er en mindre strand som ikke måler mere end 200 m og er dækket af groft sand. Stranden byder på gode faciliteter og er egnet for personer med bevægelseshandicap. Også denne strand er tildelt det blå flag.
  • Playa de Lloret: Den ca. 2 km lange bystrand er præget af finkornet sand, små bølger og den bedste vandkvalitet som understreges via det blå flag. Stranden har gode faciliteter og en god infrastruktur.
Strand Costa Brava

De romanske klosterruiner Sant Pere de Rodes

Benediktinerklosteret Sant Pere, som blev grundlagt i år 945, oplevede sin glansperiode i det 11. og 12. århundrede. I enkelte kilder bliver stedet nævnt allerede så tidligt som år 878. Efter at have været udsat for adskillige angreb, blev klosteret omsider definitivt opgivet i 1793 og bygningen overladt til sig selv. Først i 1935, fem år efter at klosterbygningen havde fået status som bevaringsværdig, startede restaureringsarbejdet.

I dag er det stadig muligt at se de forskellige stilelementer, hvor bl.a. arabisk byggekunst kombineres med den franske og spanske fløj af den romanske arkitektur. Den velbevarede ruinen troner højt over havet.

Teatro-Museo Dalí

Teater-museet Dalí i Figueras byder på værker af den verdensberømte maler Salvador Dalí, som går for at være surrealismens største geni. Her kan man beundre mange kendte kunstværker, samt en række som endnu ikke har fundet vej til den brede offentlighed. I dette museum kan man virkelig tilbringe op til flere timer; hele tiden opdager man nye ting og dykker da ned i en ganske anden verden. Museet holder åbent året rundt.

Peralada fæstning

Peralada er en fæstning fra 1300-tallet, som i dag huser et museum og et spillecasino. Et forhenværende augustinerkloster er integreret i fæstningen. Om sommeren er fæstningsanlægget regelmæssigt vært for kulturarrangementer.

Pals

Den lille, historiske by Pals, omfatter også landsbyerne Els Masos de Pals og Sa Punta (Platja de Pals). Her bor tilsammen ca. 2.000 mennesker. En gammel bymur omgiver Pals hvis middelalderlige bykerne tiltrækker mange besøgende. Særdeles seværdigt er det gotiske kvarter med sine brostensbelagte gader og historiske herregårde. Sandstranden er vidunderlig og strækker sig, med få landskabsmæssige afbrydelser, næsten 10 km langs kysten.

Girona

Girona er provinshovedstaden i Katalonien og ligger i krydset mellem 4 flode, og har derfor fået tilnavnet De fire floders by. I den historiske gamle bydel finder man spor efter stedets romerske, mauriske og jødiske forfædre. Girona blev grundlagt af romerne i det 1. århundrede f.Kr., og fra denne tid stammer den antikke bymur, hvis rester endnu kan beskues. Særdeles seværdig er katedralen og det gamle benediktinerkloster Sant Pere de Galligants.

Baños Árabes – arabiske bade

De arabiske bade i Girona befinder sig i det gamle kapucinerkloster og stammer fra 1100-tallet. Bassinerne, garderoberne og afkølingsrummet er fortsat velbevarede, hvorimod hvilerummet og dampbadet har lidt noget mere under tidens gang. Badene kan besøges året rundt.

Catedral de Girona

Byggeriet af katedralen i Girona samt dens klokketårn, blev startet allerede i 1000-tallet. I det 12. århundrede fulgte korsgangen, hvorefter resten af byggeriet stod færdigt i det 16. århundrede. Dermed består også denne katedral, i lighed med mange andre i Spanien, af forskellige byggestile. Her finder man verdens bredeste gotiske kirkeskib. Tapiz de la Creatión (da.: Skabelses-vægtæppet) bør særligt nævnes. Katedralen holder åbent hele året og på mandage får man mulighed for at beskue kirkeskibet og korsgangen gratis.

Feriehus Spanien

I vil se, at der findes utroli mange forskellige ferieboliger på Costa Brava, og der er heller ingen tvivl om, at dette område er blandt de mest populære, når ferien går til Spanien. Hos NOVASOL Feriehusudlejning forsøger vi hele tiden at få nye ferieboliger til udlejning, så der altid er noget nyt på programmet. Der er nemlig mange som vælger at holde ferie her mange gange og måske flere ganage om året.