Ferie i Slovenien

Dette lille, grønne land har et samlet areal på 20.273 km² og et gæstfrit, arbejdsomt folk. Slovenien er et land med uforholdsmæssig mange atleter og en rig kultur. Slovenien er også et land, som ift. til turisme er blomstret op. Der er kommer mere fokus på landet som rejsemål, og der er bestemt også mange grunde til, at f.eks. leje en feriebolig i Slovenien og derfra tage ud og opleve det skønne land. 

Feriehus i Slovenien

Oplev et smukt landskab og en underjordisk verden

Slovenien er præget af et varieret landskab som stort set er dækket af skov. Mere end en tredjedel af landet er fredet. I nord, ved slutningen af Alperne som har høje og spidse fjeldtoppe, er der meget skov. Store fjeldområder præger den østlige del mellem Maribor og Ljubljana. Dette område tilhører den pannoniske slette. Landets mere end 9.000 underjordiske kalkstenshuler er også vældig interessante.

Mad og drikke til ferien i Slovenien

Slovenien har 24 kulinariske regioner og 14 vindistrikter. Man kan opleve gastronomisk variation i Sloveniens mange pubber, restauranter, vinkældere og kaffebarer. Det slovenske køkken er præget af Middelhavet, de pannoniske sletter, Alperne og af Balkan.

En traditionel specialitet er Osmicva-vinkældrene i kalkstensområderne.

Prøv nogle af de mange nationalretter, blandt andet de regionale typer brød, štruklji (en slags rullet kage), fyldt prekmurska gibanica eller potica (en slags gærdej som er fyldt med nødder, valmuefrø, rosiner, krydderier, syrnet fløde, honning og svinefedt, Pršut (lufttørret skinke) og udvalgte sorter vin som Teran, Muskat, Malvasia, Traminer, Sauvignon, Chardonnay og Ranina.

Feriehus Slovenien

Den slovenske kultur 

Kulturen i Slovenien har vært præget af forskellige historiske og politiske hændelser. Kulturel arv findes på mange områder – litteratur, musik, teater og arkitektur. Slovenien er et af de få lande i verden hvor der fejres en national kulturdag. Kulturdagen er den 8. februar, og den er samtidig også digteren France Prešerens dødsdag. Digteren er godt kendt i Slovenien og har blandt andet skrevet den slovenske nationalsang ”Zdravljica”.

Af de 2 millioner indbygger er de fleste slovenere og kun en mindre del er fra andre dele af Eksjugoslavien, Italien eller Ungarn. De fleste indbygger bor i byerne og arbejder i servicesektoren og i industrien. Slovenerne taler mange sprog – hovedsagligt engelsk, tysk eller andre sprog som blev talt i Eksjugoslavien. Ved grænsen til Italien taler mange italiensk.

Den evangeliske præst Primož Trubar, som publicerede den første bog på slovensk i 1550, spillede en stor rolle i slovensk kultur. Med hans publicering blev det slovenske sprog officielt en del af de europæiske skriftsprog.

Følgende forfattere har præget den slovenske litteraturhistorie i 1900-tallet: Ivan Cankar, Srecko Kosovel, Ciril Zlobec, Kajetan Kovic, Tomaž Šalamun, Dane Zajc, Vitomil Zupan, Drago Jancar, Boris Pahor og Lojze Kovacic. Mange af deres bøger blev oversat til andre sprog.

UNESCO kårede Ljubljana til verdens bog-hovedstad i 2010. Maribor er europæisk kulturhovedstad i 2012.

Ferie i Slovenien

Ski og vandreture i Slovenien 

Såfremt du ønsker at stå på ski ned af de smukke fjeldtoppe i de slovenske Alper eller nyde det smukke landskab på vandreture, eller du vil sole dig ved kysten eller slappe af i spa, kan du – afhængigt af interesse og sæson – besøge en af Sloveniens 12 regioner:

  • Gorenjska
  • Region Goriška- "Smaragdvejen"
  • Kysten og kalksten-regionen
  • Central-Slovenien
  • Region Podravska
  • Region Notranjsko-Kraška
  • Sydøst Slovenien
  • Koroška – "den slovenske del af Østrig"
  • Region Savinjska
  • Region Pomurska
  • Region Spodnjeposavska
  • Region Zasavska

NOVASOL Feriehusudlejning kan tilbyde jer at leje feriehuse og lejligheder både ved kysten og inde i landet, hvor I vil bo i en smuk natur.