Ferie i Schweiz

Schweiz er måske nok et lille land sammenlignet med Europas stormagter, men forstår altid at gøre positivt opmærksom på sig selv. Pga. landets størrelse, er det muligt at nå de smukkeste udflugtsmål og mange spændende attraktioner, indenfor kort afstand fra den lejede ferielejlighed eller feriehuset, enten i egen bil eller med tog. 

Feriehus Schweiz

Sommerferie i Schweiz

Om sommeren indbyder de smukke bjerglandskaber til vandreture, mountainbiking, klatreture eller golf. Utallige bjerg- og gletsjersøer er ideelle til svømmeture, dykning eller blot lidt vandpjaskeri. Moderne sportsgrene som surfing, bjergbestigning, riverrafting m.fl. kan også udøves her.

De mange smukke byer, som Bern, Zürich, Lugano, Luzern og Fribourg emmer alle af historie, særlige seværdigheder og omkranses alle som en af den smukke natur med bjerge, skove og søer. Et besøg i en af disse eller andre byer, vil uanset årstid, altid give jer mange gode oplevelser med hjem fra en ferie i Schweiz

Vinterferie i Schweiz

Om vinteren forvandler selv søvnige bjerglandsbyer sig til træfpunkt for kendte og kongelige fra hele verden. Vintersportsmulighederne er uttalige og der findes noget for enhver smag. Hvis I vil prøve noget andet end alpin eller langrend, så kan en guidet tur med snesko på anbefales. Prøv det f.eks. i nationalparken i Aletsch, hvor I kan vandre helt uforstyrret gennem de smukke hvide landskaber.

Der findes også flere lidt mindre turistprægede egne i Schweiz, hvor ro og afslapning er nøgleordene. Slap f.eks. af med en dejlig spadseretur, et afslappende termalbad eller et individuelt wellnessprogram. Schweiz har det hele!

Hytte Schweiz

All-inclusive i Schweiz

Alle NOVASOLs ferieboliger i Schweiz tilbyder et All-inclusive koncept. Det betyder at:

  • Sengelinned og håndklæder er inkl. Ved leje af feriebolig mere end én uge, skiftes sengelinned som regel én gang om ugen. (Ved enkelte ferieboliger kan dette dog afvige)
  • Slutrengøring er altid inkluderet i lejebeløbet ved disse ferieboliger.
  • El- og vandforbrug samt evt. omkostninger er inkl. i lejen.