Ferie i Polen

Polen er et fascinerende ferieland, der hvert år tiltrækker stadigt flere gæster. Og dette ikke uden grund, da den landskabelige skønhed rummer både fine hvide sandstrande ved Østersøkysten og snesikre områder i de sydlige Tatra- og Beskidy-bjergene samt Riesengebirge. Hvis du søger uberørt natur og større søområde, så tag til Det Kaschubiske Schweiz eller til Masuren i det tidligere Østpreussen. Kunstelskere lægger vejen forbi Gdansk, Krakow, Warszawa eller Wroclaw. Polen er dermed ikke længere eksotisk rejsemål men et land for kendere.

Ferie i Polen

Et alsidigt ferieland

Kvaliteten af de polske feriehuse og infrastrukturen er blevet mærkbart forbedret i de foregående år. NOVASOLs udvalg af feriehuse i Polen strækker sig fra vidunderligt beliggende ferieboliger ved den polske Østersøkyst, Kaschubernes eller Masurens søområde til Schlesien.

Polens ferieområder har meget at byde på for børnefamilierne og da ikke mindst de lave priser og den korte afstand til Danmark. Polen er også attraktivt for lystfiskere, jægere, svampe- og bærsamlere. Ligemeget om du skal afsted for en weekend eller en længere periode, om det er sammen med venner, familie eller en partner, så har Polen garanteret noget for jer - om I holder af historie, kunst, shopping eller natur - og med NOVASOL finder I nemt den helt rigtige feriebolig til jeres ferie.

Polakkerne er et yderst gæstfrit og hjælpsomt folkefærd, der ser frem til at byde dig velkommen som gæst på jeres sommerhusferie med NOVASOL.

Ferie i Polen