Informationer om Norge

Skal ferien gå til Norge? Det er altid en god ide at lære sin næste feriedestination lidt at kende, før man tager afsted - derfor har vi samlet lidt information til jer, så I kan blive fortrolige med det smukke land, inden I lejer en feriebolig i Norge.

  •  Areal: 323 758 km² (Fastlandet) – d.v.s. mere end 7 gange større end Danmark
  • Indbyggere: 4,5 millioner, ca. 14 per km²
  • Helligdage: 1/1, Skjærtorsdag til 2. påskedag, 1/5, 17/5, Kristi himmelfartsdag, pinsen, 25-26/12
Ferie i Norge

Åbningstider i Norge

Åbningtiderne varierer, men generelt er åbningstiderne:

  • Banker: 09.00 – 15.00, lukket lørdag og søndag
  • Butikker:10.00 – 17.00 eller længere. Lukket søndag og ofte kortere åbningstider om lørdagen.
  • Vær opmærksom på at det norske postvæsen ude i distrikterne ofte har sine kontorer i dagligvarebutikker.

     

  • Valuta / Betalingsmiddel:Norske kroner. Kreditkortene Mastercard, Visa og Diners kan bruges i de fleste forretninger og restauranter. Rejsechecks skal veksles i banker, på posthuse eller på vekselkontorer.
  • Sprog: Norsk
  • Strøm: 220 V
  • Nødnummer: Brand: 110, Politi:112, Ambulance: 113.

Klimaet i Norge

Norge er ikke så koldt som man skulle tro, beliggenheden taget i betragtning. Takket være den varme Golfstrøm som følger størstedelen af den norske kyst, har steder på samme breddegrad i Canada og Rusland temperaturer som gennemsnitlig er 20 grader lavere end i Norge.

Norges lange kyst har et kystklima som kendetegnes ved en lille temperaturforskel mellem sommer og vinter (milde vintre og kølige somre), relativt meget nedbør og høj luftfugtighed. Den sydøstlige del af Norge har mindre nedbør, køligere vintre og varmere somre. I Norge generelt falder der mest nedbør i efteråret, og mindst sidst på vinteren og om foråret.​​​​​​

Feriehuse i Norge

Trafikbestemmelser

Norske veje er generelt smalle og går gennem et kuperet landskab som til tider kan give dem et dårligt udsyn. På grund af disse forhold er fartgrænserne moderate, med en max. hastighed på 100 km/t på motorveje, 60 - 80km/t på regionale veje udenfor bymæssig bebyggelse, og 30-50 km/t i byerne. Under vejrforhold med tæt tåge, regn, sne og isslag må man tilpasse farten til forholdene.

Politipatruljer kontrollerer regelmæssigt trafikken, og der findes også mange automatiske fartkontroller (fotobokse). Bliver man taget for fartoverskridelser er bøderne forholdsvis høje og skal som regel betales på stedet. Brug af sikkerhedssele, samt brug af kørelys er påbudt hele døgnet. Det er forbudt at snakke i mobiltelefon under kørslen. Håndfri mobiltelefon undtaget.

Promillegrænsen i Norge er på 0,1 promille, hvilket er så lavt at du for en sikkerheds skyld bør afstå helt fra at drikke alkohol når du skal køre bil.

Bompenge

Flere steder i Norge skal man betale bompenge ved passage af broer, tunneler, ved indkørslen til byer eller på specielle vejstrækninger. Beløbet, som varierer, skal betales kontant (hav norske valuta klar).

Bilferie i Norge

Specielt udstyr til bilen

Skal du køre i Norge om vinteren (1. november til midten af april), skal bilen, ifølge norsk lov, være udstyret med vinterdæk eller pigdæk. I fjeldområderne kan der i specielt snerige perioder være behov for at bruge snekæder (disse kan købes på benzinstationer). Det er også en god idé at have en spade og varmt vintertøj, inklusiv handsker, hue og halstørklæde, tilgængeligt i bilen i tilfælde af at bilen skal graves fri undervejs.

Færger fra Danmark

  • Hirtshals – Oslo, Kristiansand, Stavanger og Bergen
  • Fredrikshavn – Oslo und Larvik
  • Hanstholm (Jylland) – Egersund, Stavanger og Haugesund
  • København – Oslo

Færge fra Tyskland

  • Kiel – Oslo (Colorline)

Færger fra Sverige

  • Strømstad - Sandefjord
  • Gøteborg - Kristiansand
Sejl til Norge

Vej

I dag kan man komme færgefrit fra kontinentet til Norge ved at køre gennem Danmark og krydse Øresundsbroen til Sverige.

Fly

Oslo har landets vigtigste lufthavn (Gardermoen) og har daglige og direkte ruteflyvninger til de fleste lande i Nordvesteuropa, og dermed gode forbindelser til resten af verden. Lufthavnene i Sandefjord, Kristiansand, Stavanger, Haugesund, Bergen og Trondheim har også direkte ruteflyvninger til steder udenfor Norge.

Skal man flyve til Lofoten og Vesterålen i Nord-Norge flyver man via Bodø og ud til de lokale flyvepladser. Skal man til Troms flyver man til Tromsø lufthavn.

Bestill din flyrejse hos dit rejsebureau eller direkte hos flyselskaberne.

Tog

Der er togforbindelse fra Europa til Norge via Sverige og Danmark. Den norske topografi og det begrænsede befolkningstal gør at man i Norge ikke har udbygget det nationale jernbanenet væsentligt. Oslo er hovedknudepunktet for togforbindelser i landet. Dette er hovedstrækningerne:

  • Sørlandsbanen:Oslo – Kristiansand – Stavanger
  • Vestfoldbanen:Oslo – Larvik – Skien
  • Bergensbanen:Oslo – Bergen
  • Dovrebanen:Oslo – Hamar – Trondheim
  • Rørosbanen:Oslo – Røros – Trondheim
  • Nordlandsbanen:Trondheim – Bodø
Ferie i Norge

Bus

Der findes et godt netværk af ekspressbusser som dækker hele Norge på kryds og tværs, og som er organiseret under navnet NOR-WAY BUSSEKSPRESS. Selskabet har også udenlandsruter. Der er ikke krav om forhåndsreservation på de fleste af ruterne så længe du rejser i et følge på mindre end 12 personer.

Generelt om transport i Norge

Transportnettet og transporttilbuddet er nært knyttet til landets befolkningsmønster og årstid. I tættere befolkede områder kan man vælge mellem flere transportmidler med hyppige afgange, mens man i mindre befolkede områder ofte kun har et bustilbud med få afgange. En del af de ferieboliger, som udlejes via NOVASOL Feriehusudlejning i Norge, ligger i mindre befolkede områder, og her kan det være en fordel, at have egen bil med, eventuelt leje bil for opholdet i Norge. Langs kyststrækningerne er der mange øer og fjorder som skærer ind i landet. Her hjælper færger, tunneler eller broer dig med at komme frem. De lokale færger har flere afgange om sommeren. Store snemængder og uvejr kan føre til at udsatte steder ved kysten eller på fjeldet er helt eller delvis utilgængelig i korte perioder sidst på efteråret og om vinteren.

Ferie i Norge