Attraktioner i Luxembourg

For dem, som ønsker at opleve endnu mere på ferien end det smukke vejr og den dejlige natur, er der i Luxembourg mange oplevelser for store og små. Således er det oplagt at holde ferie i Luxembourg med børn eller tage en romantisk ferie for par. I Luxembourg, vil du finde mange maleriske landsbyer, fantastisk natur og smukke bygninger. Et besøg i hovedstaden, der bærer samme navn, nemlig Luxembourg, vil gøre jeres ferie helt perfekt, for her er der masse at lave uanset hvad man er til, byen er nemlig spækket med shopping, kultur, hyggelige cafeer og meget mere. Byen har været en dobbelt europæisk kulturhovedstad, ligesom Århus er det i 2017. Luxembourg byder desuden på mange spændende museer for både unge og gamle. Den fantastiske gamle bydel i Luxembourg hører til UNESCO verdens arv. Læs videre herunder for gode tips til hvad i kan lave på jeres ferie i Luxembourg. 

Hold ferie i Luxembourg

 

Besøg Päiperleksgaart sommerfuglehaven i Luxembourg

På jeres ferie i Luxembourg må I ikke snyde jer selv for en tur i den smukke sommerfuglehave Paiperleksgaart, der ligger i smukke omgivelser ved vinens by Grevenmacher, et fremragende sted for naturelskere. Den eksotiske have er på hele 600 m2 og har hundredvis af tropiske sommerfugle fra hele verden. Dette paradis er ideelt til lange gåture, hvor man føler sig i et med naturen. I haven er der konstant temperatur på 27 grader celsius, hvilket for nogle er dejligt. Dog er fugtigheden relativt høj, for at simulere et tropisk klima for sommerfuglene. I haven kan I lære om den fantastiske livscyklus hos sommerfuglene og se deres gradvise udvikling fra larve til pubbe til smuk sommerfugl. Som udgangspunk går man selv på opdagelse i sommerfuglehaven, men på forespørgsel, er guidede ture også mulige i Parperleksgaart. Dette er en sjov oplevelse og anderledes ferieoplevelse i Luxembourg, hvor hele familien kan være med. 

Oplev Esch-sur-Sûre på en ferie i Luxembourg

Fra jeres feriehus eller ferielejlighed i Luxembourg bør i besøge byen Esch-sur-Sure, der er en hyggelig lille by i den nordvestlige del af Luxembourg, med kun et par hundrede indbyggere. Esch-sur-Sure har sit navn fra floden Sure, der flyder gennem den idylliske naturområde. Et godt tip er at besøge den enorme dæmning i floden Sure, der er et imponerende byggeri og bestemt et besøg værd. Der er faktisk også gode muligheder for svømning flere steder i floden. Ruinerne fra det 12. århundrede og fra byens smukke slot kan i opleve en panoramaudsigt over resten af byen, floden Sure og det omkringliggende naturområde. Esch-sur-Sure er bestemt et must at besøge hvis familien har booket et feriehus i Luxembourg. 

hold ferie i Luxembourg og se Adolphe Broen

Hold storbyferie i Luxembourg og oplev Adolphe-Broen

Går ferien til Luxembourg kan i ikke undgå at opleve Adolphe broen på den ene eller den anden måde. Et af landets største vartegn florerer nemlig på alt fra postkort til rejsebøger, og med god grund. Adophe Broen i Luxembourg, der er opkaldt efter Hertug Adolf af Luxembourg er nemlig et nationalt symbol på landets uafhængighed og bestemt et besøg værd. Broen forbinder Gare-kvarteret med centrum af byen Luxembourg. Den kan krydses til fods og således kan den billedskønne udsigt over Petrusse-dalen nydes i fulde drag. Broen er 153 m lang og 42 m bred og oprindeligt opført i 1903. Broen var på daværende tidspunkt, den største stenbuebro i verden. Er I til storslået natur, blandet med storbyferie, så book jeres næste feriehus i Luxembourg allerede i dag! 

Se det smukke Fort Thüngen på ferien i Luxembourg

Hvis I har lejet en ferielejlighed i Luxembourg er et besøg til Fort Thüngen en oplagt ferieoplevelse. Fortet er som navnet angiver et historisk fort i den nordøstlige del af hovedstaden Luxembourg, der i fordumstid skulle værne om byen. Fortet står i alt sin pragt i parken Drei Eicheln Park, der på dansk kan oversættes til De Tre Agern. Fortet kendes måske bedst som ” Drei Eicheln” på grund af de overdimensionerede agern, som er afbilledet på fortets tre tårne​​. Disse tre tårne ​​og fundamentet af slottet er alt, hvad der er tilbage efter den østerriske-prøyssiske krig, der blev afsluttet ved London konferencen i 1867. På samme jordlod kan I på jeres ferie i Luxembourg besøge det fantastiske ”Mudam”, et museum for moderne kunst. Lyder en ferie i Luxembourg som noget for jer? Så book et af NOVASOLs feriehuse eller ferielejligheder i Luxembourg allerede i dag.