Ferie i Kroatien & Montenegro

D
| Redaktør
(Først publiceret )

At kombinere en ferie i Kroatien med det mere ukendte Montenegro, er både nemt og fuld af fantastiske oplevelser. Den smukke kroatiske by Dubrovnik i Syddalmatien og den stemningsfyldte by Kotor i Montenegro, er oplagte mål for en ferie fyldt med historie og nye oplevelser. Turen i bil mellem de to byer er kun ca. 2 timer.

Hvorfor tage til Dubrovnik

Dette er en af de mest kendte og imponerende byer i middelhavsområdet. De smalle gader, de hyggelige torve, de små butikker, cafeerne, musikken i gaderne og nærheden til det azurblå hav, gør at I ikke kan lade være med at forelske jer lidt i denne perle. Den imponerende ringmur omkring byen er et oplagt sted at starte jeres tur rundt i Dubrovnik. Herfra kan I få et overblik over byen og efter turen rundt langs muren, er det tid til en velfortjent pause på en cafe. Dubrovnik er lige stedet for jer, som elsker at slentre rundt og bare mærke atmosfæren. På jeres tur rundt i byen vil I hurtig forstå hvorfor byen er med på UNESCOs Verdensarvsliste.

Den smukke natur i området, og ikke mindst den kroatiske skærgård gør det også nemt for jer at opleve den kroatiske natur og livet på de mange små øer. Tag f.eks. med på en tur rundt i øhavet, hvor der sikkert også bliver tid til en forfriskende dukkert.

Lej feriehus i Dubrovnik

Hvorfor tage til Kotor

Kotor er en utrolig charmerende by, som ligger i bunden af Kotorbugten. Ens tanker bliver let ledt hen på de norske fjorde, da hele bugten er omgivet af imponerende høje bjerge. Kotors gamle bydel, byens forsvarsværker og den indre del af Kotor-bugten blev i 1979 optaget på UNESCO´s verdensarvsliste, og har man været der er det nemt at se hvorfor. Den gamle bydel indbyder til bare at slentre rundt i de brostensbelagte snævre gader, fare vild i mindre gyder, kigge ind i de hyggelige gårdhaver og i særdeleshed til at slå sig ned på de skyggefulde cafeer og nyde et koldt glas, mens man bare nyder omgivelserne. Der er flere små pladser med hyggelige restauranter og cafeer – flere hvor der spilles levende klassisk musik, når mørket er ved at falde på. På bjerget bag Kotor, ligger der en ruin af en gammel borg. Det er en smuk dog lidt anstrengende gåtur derop. Et godt tip er at gå derop tidligt om morgen, mens stien stadig ligger i skygge og inden krydstogtsturisterne kommer. Når I når toppen bliver i til gengæld belønnet med en betagende udsigt over både byen og bugten.

Lej feriehus i Kotor

Ferielandet Montenegro

Montenegro er nok et lille land, hvis størrelse svare til en tredjedel af Danmark, men mængden af oplevelser er på ingen måde begrænset af landet størrelse. Bjergene, den forskelligartede natur, de stemningsfulde byer og landets spændende historie, sikre jer en ferie I sent vil glemme. Montenegro er et land med mange naboer og det grænser både op til Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Albanien, Kosovo samt Serbien. Montenegro blev et uafhængigt land i 2006 efter en folkeafstemning og har i dag ca. 625.000 indbyggere. Montenegro er et ungt land, og b.la derfor er landet endnu ikke blevet et stort rejsemål. Alle ingredienserne til en skøn ferie med sol, varme og oplevelser er dog til stede, så I skal ikke holde jer tilbage, men endelig sætte kursen mod jeres feriehus i Montenegro.

Ferielandet Kroatien

Kroatien har modsat Montenegro oplevet en blomstrende turisme og er i dag et elsket ferieland af mange. Den lange kyststrækning giver optimale betingelser for en skøn badeferie, i det smukke azurblå vand, kombineret med besøg i de historiske byer som emmer af atmosfære. Udbuddet af ferieboliger til leje i Kroatien er om noget eksploderet de sidste 10 år. Kroaterne har udviklet deres udlejningshuse og lejligheder med sans for kvalitet og ikke kvantitet. Derfor finder man i dag et stort udbud af flotte boliger hvoraf mange har en privat pool til de varme sommerdage.

Ferie i Kroatien