Steder og byer i Dalmatien

Dalmatien er en region ved Adriaterhavets kyst i Kroatien med en lang og spændende historie. Regionen ligger i det sydlige Kroatien og er hjem til 78% af de kroatiske øer. Med et feriehus i Dalmatien kan I altså besøge en række storslåede historiske byer, samt de mange smukke øer tæt på fastlandet. Nedenfor er en liste over de mest berømte steder og byer i Dalmatien, som bestemt er et besøg værd på jeres ferie i Kroatien!

Oplev Dubrovnik fra et feriehus i Dalmatien

Den berømte by Dubrovnik ligger lige ved Adriaterhavet og er en af de bedst bevarede, murede, middelalderbyer i verden. Det er nemt at komme til Dubrovnik med et af NOVASOLs feriehuse eller ferielejligheder i Dalmatien. Når I besøger Dubrovnik kan det bestemt anbefales at booke en guidet tur rundt om de historiske bymure, der fortæller om fortidens historie. Herfra kan I også nyde en fantastisk udsigt ud over Adriaterhavet og den farverige havn. Når I slentre rundt i den gamle by er I omgivet af smukke kirker, klostre, pladser og monumenter fra fortiden. Efter en lang dag byder byen selvfølgelig også på et hav af shoppe- og spisemuligheder i verdensklasse, så I kan få en ægte smag på Dalmatien. Det bør også nævnes at I finder eksklusive filmsteder fra den berømte HBO-serie Game of Thrones i Dubrovnik. Kom helt tæt på den fiktive by King’s Landing og forestil jer de blodige kampe, der blev kæmpet her på muren.

Feriehus i Dubrovnik i Dalmatien

Oplevelser i Split

I Split finder I også steder fra Game of Thrones serien. Her går I i fodsporene på Daenerys, der besøger den fiktive by Meereen. Når I bevæger jer ind i Split er det som at rejse tilbage til middelalderen, hvor I spadserer gennem snoende gader, forbi storslåede attraktioner og hyggelige torve med caféer og restauranter. Besøg f.eks. Diocletians palads og lev jer ind i historien fra de sidste årtusinder. Indimellem de fede seværdigheder kan I udforske de lokale markeder og små butikker, der gemmer sig rundt omkring. I hjertet af den gamle bydel ligger den travle plads Narodni Trg, hvor der venter mange restauranter og souvenirbutikker, samt den storslåede katedral.

Ferie i Zadar

Zadar er en hyggelig badeby, der byder på arkitektoniske vidunder og kunsteriske spektakler. Her bør I bestemt tage forbi det såkaldte ’Sea Organ’, som spiller musik ud fra bølgernes bevægelse og skaber en helt unik atmosfære. Sæt jer komfortabelt ved vandet og nyd solens varme mens I nyder de beroligende lyde fra havet. Ikke langt herfra finder I også Zadars Solhilsen, som er et kunstobjekt, der bruger solens lys til at danne et ægte visuelt mirakel, når mørket falder. I den gamle bydel bør I ikke undlade at besøge den storslåede katedral, samt kirken St. Donat. Overalt i Zadar finder I arkitektonisk skønhed, hvor I kan undersøge resterne fra gamle kulturer på jeres ferie i Kroatien.

Feriehuse i Zadar

Andre interessante byer i Dalmatien

Udover de storslåede byer Dubrovnik, Split og Zadar er der masser af andre spændende steder og byer i Dalmatien som I nemt kan besøge fra jeres feriebolig i Dalmatien. Besøg f.eks. UNESCO verdensarvet i Trogir, udforsk de små gader i Peovica eller besøg hyggelige Cavtat. I Cavtat kan I bevæge jer ned på strandpromenaden eller slentre rundt i den gamle bydel og nyde udsigten over bygningerne og det turkisblå ø-hav i baggrunden. I fæstningen Spanjola finder I et lille museum, hvor I kan opleve de gamle fængselsrum. Udsigten over Adriaterhavet og den formidable solnedgang er det hele værd, uanset hvor I befinder jer i Dalmatien!

Ø-ferie i Dalmatien

Når I rejser til Dalmatien er det selvfølgelig ikke kun fastlandet og de mange interessante byer der tiltrækker, men også de utallige idylliske øer i Adriaterhavet. Besøg f.eks. en af de 150 øer og rev i Kornati Nationalpark, som byder på den største samling af øer i Adriaterhavet. Her kan vi bestemt anbefale at besøge øerne Lopud og Korcula. Lopud ligger kun en kort sejltur fra Dubrovnik og er en bilfri ø, hvor I kan opleve fantastisk natur på lange vandrestier og smukke sandstrande langs kysten. Den maleriske landsby Lopud på øen emmer også af en helt unik atmosfære.

Ø-ferie i Dalmatien

Nationalparker i Dalmatien

I Dalmatien venter også 4 af de 8 nationalparker i Kroatien. I nationalparken Krka venter der imponerende vandfald og grønne floder. Den fornævnte maritime nationalpark Kornati er et ægte paradis for dykkere. Nationalparken Paklenika var kulissen til flere Karl May film og tiltrækker idag klatrere fra hele verden, samt aktive feriegæster der nyder godt af de mange cykel- og vandrestier her findes. Sidst men ikke mindst er her også nationalparken på øen Mljet med sine dybe bugter og varierede natur. Med et feriehus i Dalmatien er der varierede oplevelser uanset hvor I vender snuden!