Seværdigheder og attraktioner i Dalmatien

Lejer I et feriehus eller en ferielejlighed i Dalmatien kan I nyde ferien med privatlivets fred og et skønt udgangspunkt for at besøge alle Dalmatiens mange attraktioner og seværdigheder. Denne naturskønne ferieregion ved Adriaterhavet byder på paradisiske øer, smukke bugter, samt spændende byer og kystbyer med et vidunderligt landskab i baglandet. Med et feriehus i denne idylliske region kan I forvente nogle af de fedeste seværdigheder og udflugtsmuligheder til jeres ferie i Kroatien.

Attraktioner i Dalmatien

Oplev alle attraktionerne fra et feriehus i Dalmatien

Dalmatien byder på noget for alle – uanset om I er til kulturelle højdepunkter eller betagende naturoplevelser. Især i de historiske kystbyer finder I et væld af attraktioner og kulturelle tilbud. I bør heller ikke gå glip af de fantastiske nationalparker og de mange øer i Dalmatien. Start dagen fra jeres sommerhus og udforsk de historiske pladser, der inviterer jer til at slentre rundt i gaderne hvorfra I kan nyde de arkitektoniske vidunder og de lokale markedspladser!

Byer og kulturelle attraktioner i Dalmatien

Oplev de idylliske badebyer og de hyggelige fiskerbyer langs kysten eller tilbring en kulturel ferie i de historiske byer i regionen. I Dalmatien finder I berømte byer som Dubrovnik, Trogir, Zadar, Sibenik og ikke mindst Split – den næststørste by i Kroatien. Den gamle bydel og Diocletians palads i Split har siden 1979 været på UNESCOs verdensarvsliste, hvilket vidner om deres unikke kvaliteter. Diocletians palads blev bygget på et areal på omkring 30.000 m2 som et pensionat til den romerske kejser Gaius Valerius Aurelius Dicocletianus. I den velbevarede gamle bydel føler man sig næsten en del af middelalderen, hvorfor flere scener fra den berømte HBO serie ”Game of Thrones” blev filmet her og i Dubrovnik, som også står på UNESCOs verdensarvsliste. Også I byen Trogir finder I et verdensarvssted, som igen fortryller besøgende. Få kilometer nord for Trogir møder I byen Sibenik og Sankt Jakovs Katedral, som også findes på UNESCOs verdensarvsliste. Hvis I interesserer jer for Kroatiens historie bør I bestemt besøge den ødelagte by Salona, hvor der står rester fra romerske kolonier fra dioketernes tid. Lej et sommerhus i Dalmatien hvis I ønsker at lære mere om Kroatiens historie og kultur!

Feriehus i Dubrovnik i Dalmatien

Naturseværdigheder nær jeres feriebolig i Dalmatien

Dalmatien er kendetegnet ved sin varierede og absolut betagende natur. På jeres ferie i Dalmatien kan I besøge et væld af fantastiske natur- og nationalparker. Herunder kan vi bestemt anbefale ø-landskabet i Kornati Nationalpark i det nordlige Dalmatien og Biokovo Naturpark i det centrale Dalmatien. Derudover bør I også tage en dagsudflugt til Krka Nationalpark, hvor I finder hele syv eventyrlige vandfald. Hvis I ønsker en længere vandre- eller klatretur skal I tage mod bjergene i Paklenica Nationalpark. For en mere stille og eventyrlig udflugt bør I tage på kanosafari gennem den grønne Zrmanja-flod. Dalmatien byder alle aktive feriegæster på eventyrlige og forfriskende naturoplevelser.

Aktiviteter til jeres ferie i sommerhus i Dalmatien

Det er et must at besøge nogle af de mange øer i Dalmatien, når I lejer en feriebolig i Kroatien. I kan enten leje et feriehus på en af øerne eller tage på en bådtur fra fastlandet og nyde den betagende natur. Langs kysten i Dalmatien – på fastlandet og på øerne – er der rig mulighed for at kaste sig ud i et hav af vandsportsaktiviteter. Prøv f.eks. at surfe eller dykke i det turkisblå Adriaterhav og se havets farver fra en hel ny vinkel. Oppe på land er der selvfølgelig også mulighed for at opleve Dalmatiens landskab på cykel- eller vandretur!

Aktiv ferie i Dalmatien