UNESCO sights og seværdigheder i Italien

Italien byder på mange smukke bygninger, arkæologiske ruiner, unik arkitektur og svimlende naturoplevelser som er optaget på UNESCOs Verdenskulturarvsliste. Hvis I er interesseret i historie, kunst, kultur eller natur, så kan I med fordel leje en feriebolig i Italien og derfra tage ud og opleve alle disse skønne og overraskende steder. I kan f.eks. besøge byen Tivoli. Selvom navnet leder tankerne hen på et forlystelsestivoli, så er der utrolig meget at opleve i denne skønne by. UNESCO har erklæret to romerske villaer som verdensarv; Villa Adriana og Villa d´Este. 

Ferie i Italien

Oplev Villa Adriana

Villa Adriana blev bygget i 117 e.kr. som et sommerhus for kejser Hadrian. Området, som ligger lidt udenfor Rom, var blandt de foretrukne feriesteder for adelen, som nød godt af de termiske kidler og de smukke udsigter. Kejseren opførte talrige bygninger og haveanlæg på mere end 120 hektar, inspireret af sine rejser i Grækenland og Ægypten. Efter Roms fald blev anlæggene plyndret, men i det 19. århundrede blev der foretaget en en grundig renovering. I dag er Villa Adriana en af de vigtigste antikke romerske villa i landet.

Oplev Villa d´Este

Villa d´Este er et pargteksemplar på den barokke byggestil fra d. 16. århundrede. Villaen er opført med Hadrians villa som inspiration og blev givet af guvernøren i Tivoli til kardinal Ippolito d 'Este II. Kom og nyd det storslåede springvand, grotterne og terrasserne og stierne som snor sig rundt i den smukke have. Haven omkring villaen blev senere en inspirationskilde for mange andre haveanlæg i Europa. Indretningen af selve villaen stod datidens mest kendte kunstnere for, så der er virkelig kræset om denne bolig. 

Oplev romerriget på jeres ferie til Italien

Følg grækernes spor på Sicilien

På tidspunktet for Magna Grecia, de græske kolonier i Syditalien, blev nogle områder på spidsen af Italien og på Sicilien koloniseret af grækerne. Hvis I er interesseret i historie og kultur, så vil Sicilien være et ideelt feriested for jer. Oplev sporene fra den græske civilisation i d. 8. århundrede f.Kr. Magna Grecia bestod af mange tæt befolkede byer og uafhængige stater, som I stadig den dag i dag kan se sporene efter. Mure, for eksempel omkring nogle byer fra denne æra, står stadig mens søjler og andre strukturer også fortæller om græske civilisation. NOVASOL udlejer flere feriehuse og lejligheder på Sicilien, hvis det er her I gerne vil se sporene efter de græske kolonier.

Grækernes historie i syditalien

Hvis I vælger at leje et feriehus i det sydlige Italien, bør I også besøge regionen Calabrien, hvor Museo Nazionale della Magna Grecia ligger. Her på Piazza De Nava, kan I se fascinerende græske artefakter og skulpturer af stor skønhed, som fortælle mere om disse mennesker og deres liv, for så mange århundreder siden. På museet kan I se de to bronzestatuer Bronzi di Riace, som forestiller to græske krigere. På museet udstilles flere andre effekter som vidner om denne tid og som nok vil give lidt gåsehud, når I står overfor disse meget gamle og smukke ting. Hvis I gerne vil holde ferie i dette område, så er det vores ferieboliger i Calabrien i skal søge efter.

Ferie i det sydlige Italien

Trulli i Alberobello

I byen Alberobello kan I opleve de karakteriske Trullier, som er særlige huse. Trulli er karakteriseret ved de kegleformede tage. Tagene er ofte pyntet med forskellige kristen og hedenske symboler som skulle beskytte husets beboere mod diverse onde ånder. Trullierne har tykke mure, som om sommeren sikre kølige forhold og om vinteren er de med til at holde på varmen. I Alberobello er hele den gamle bydel bevaret, så her kan I se mere end 1400 trullier i de to kvarterer Rione Monti og Rione Piccola. Alberobello blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1996. Hos NOVASOL kan I sågar leje en trulli, og få den helt ægte oplevelse af disse særlige huse.

Ferieboligen giver fleksibilitet

Både fra en lejlighed i Rom og de autentiske landhuse, kan I nemt og i jeres eget tempo opleve alle de imponerende UNESCO seværdigheder i det centrale Italien. I får fuld fleksibilitet i løbet af ferien, så I kan planlægge jeres egen sightseeing og opleve lige præcis det som I finder mest interessant. Brug ferieboligen som base og efter en oplevelsesrig feriedag, kan I vende hjem til private rammer, hvor dagens indtryk kan vendes med et glas godt vin i hånden, mens I nyder roen og landskabet omkring jer. Der er ingen tvivl om, at der venter jer store oplevelser, som i mange år har inspireret diverse kunstnere. For eksempel blev Franz Liszt, efter at have besøgt Villa d´Este, inspireret til at komponere sit klaverstykke Les jeux d ' eaux à Villa d 'Este.

Feriehuse i Alberobello

Ferieboliger i hele Italien

Dette er kun et par af de mange unikke UNESCO seværdigeheder I kan besøge i løbet af en ferie i Italien. Finder I et særligt sted I gerne vil besøge, så har NOVASOL helt sikkert en feriebolig i nærheden, hvor I kan tage på spændende udflugter fra. NOVASOL har alle slags ferieboliger i Italien - klassike italienske landhuse med egen pool, moderne villaer og hyggelige ferielejligheder i de større byer som Rom og Venedig. Vi hjælper gerne jer på vej mod den helt rette feriebolig for jer og med egne kontorer i Italien, kan vi altid få lokal hjælp.