Informationer om Holland

Inden tur går til Holland, kan det være rart lige at tjekke op på de mere praktiske ting, så I bare skal koncentrere jer om, at nyde den længe ventede ferie i Holland. Her på siden har vi samlet forskellige informationer, som gerne skulle give jer plads til at slappe helt af. 

Ferie Holland

Fakta om Holland

  • Areal: Holland dækker et areal på 35.054 km². Landets omkreds er på 2.261,8 kilometer. Der er 489 kommuner.
  • Indbyggere: 16, 5 mio. (pr. 2003). Der er 385 indbyggere per kvadratkilometer, hvilket gør Holland til et af de tættest befolkede områder i EU.
  • Valuta/ betalingsmidler: Euro. 5-, 10-, 20-, 50-, 100-, 200- og 500-Euro-sedler er i omløb. Mønterne er på 2, 5, 10, 20 og 50 Cent. 100 Cent er 1 Euro. Det finnes også 1- og 2-Euro-mønter. De mest gængse kreditkort kan benyttes.
  • Sprog: Hollandsk. De fleste hollændere er gode til engelsk og mange forstår også tysk.
  • Elforsyning: 220 volt. Alle feriehuse har tilstrækkelig og god elforsyning.
  • Klima: Tempereret kystklima med våde, relativt kølige vintre og milde, relativt våde somre. Klimaet i Holland er overvejende præget af beliggenheden ved havet. Jo nærmere man kommer på havet, desto mindre bliver temperaturforskellene samtidig med at gen gennemsnitlige vindhastighed stiger. I Holland har man typisk sydvestenvind. Gennemsnitstemperaturen er højere i syd end i nord. Marts er den måned, hvor der falder allermindst nedbør. Den indre del af landet får mest regn om sommeren, mens det ved kysten regner mest i efteråret.

Temperaturerne er bedst i juni og juli, hvor det højeste gennemsnit ligger på 28º C i De Bilt. Fra december til februar er temperaturerne lavest, med et gennemsnit på lige under 0º C som den højeste dagstemperatur.

Helligdage

  • Nytårsdag
  • 1. og 2. påskedag
  • Koninginnedag (dronningens dag) 30.04.
  • Kristi Himmelfartsdag
  • 1. og 2. pinsedag
  • 1. og 2. juledag
Ferie i Holland

Åbningstider

  • Butikker: De fleste butikker er åbne fra kl. 09.00 til 18.00 tirsdag – fredag, og på lørdage fra kl. 09.00 til 17.00. Mandage åbner butikkene først kl. 13.00 (indkøbscentre typisk kl. 11.00). Mange butikker har lange åbningstider (til kl. 21.00) torsdage eller fredage. I storbyene er butikkerne ofte ogås åbne på søndage.
  • Aften- og søndagsåbent i storbyerne: Amsterdam: I centrum har butikkerne åbent til kl. 21.00 på torsdage og fra kl. 12.00 til 19.00 på søndage. Den Haag: I centrum har butikkerne åbent til kl. 21.00 på torsdage. Der er søndagsåbent fra kl. 12.00 til 17.00 i centrum, Scheveningen og Kijkduin. Maastricht: Der er længe åbent på torsdage (til kl. 21.00). I centrum er butikkerne åbent fra kl. 12.00 til 17.00 den første søndag i hver måned, med undtagelse af den første søndag i februar (p.g.a. karneval!). Utrecht: Der er længe åbent på torsdage (til kl. 21.00). Der er søndagsåbent fra kl. 12.00 til 17.00 den første søndag i hver måned. Rotterdam: Der er længe åbent om fredagen (til kl. 21.00). Søndagsåbningstiden er fra kl. 12.00 til 17.00.
  • Banker: Bankerne har individuelle åbningstider. De fleste banker er åbne tirsdag til fredag fra kl. 09.00 til 16.00 og mandag fra kl. 13.00 til 16.00. Bankerne har lukket lørdag og søndag samt på helligdage. Her har man dog mulighed for at benytte sig af vekselkontorerne, som befinder sig på banegårdene (Grenswisselkantoren, GWK).

Trafikforhold i Holland 

  • Registreringsattest og kørekort skal medbringes.
  • I byer og tætbebyggede områder: 50 km/h
  • Uden for byerne: 80 km/h
  • Større veje: 100 km/h
  • Motorveje: 120 km/h
  • Promillegrænsen er 0,5

Mobiltelefoni

Al brug af mobil når man kører bil og motorcykel er strengt forbudt, med mindre man benytter et håndfri-set eller Car Kit. Når køretøjet står stille, er det tilladt at benytte mobilen. Brud på disse forskrifter medfører en bøde på minimum Euro 136,-. I tillæg kan mobilen blive beslaglagt.

Kør selv ferie Holland

Kør-selv ferie til Holland

Kombinationen af kør-selv ferie og leje af et feriehus i Holland er helt perfekt. Turen til Holland fra Danmark er ikke uoverskuelig lang og udvalget af ferieboliger i Holland er stort og byder på noget for enhver smag og feriedrøm. I Holland finder I også mange gode ferieparker, hvor der er flere huse på samme område samt forskellige aktiviteter. Det er et rigtig godt valg for jer der f.eks. rejser med børn eller flere familier sammen. Her kan I bo hver for sig og alligevel være sammen. Hos NOVASOL Feriehusudlejning vil vi gerne være behjælpelige med at finde det rette feriehus eller ferielejligheden til jer, og derfor skal I altid være velkmne til at kontakte vores salgsafdeling, som sammen med jer kan finde frem til et par tilbud til jer.