Attraktioner ved Côte d'Azur

Ved Côte d'Azur kan man egentlig få hele dagen til at gå med at iagttage livet og menneskene, ligge på stranden og nyde solen. For dig, der ikke har nok i dette, har vi samlet nogle seværdigheder og attraktioner, der vil sørge for lidt afveksling i løbet af en ferie ved Côte d'Azur.

Ativiteter i Cote d'Azur

Musée Picasso i Antibes

Siden maleren flyttede ind i et atelier i dette tidligere Grimaldi slot i 1946 er dette sted et kunstmuseum. Her kan man beundre mere end 200 kunstværker af Picasso. Men også kunstnere som Alexander Calder, Max Ernst, Germaine Richier, Anne og Patrick Poirier og Fernand Léger har medvirket til at gøre museet fuldkomment. Museet er åben dagligt, dog er der lukket mandag i sommerperioden.

Casino Royal

Prøv lykken i Grand Casino i Monte Carlo. Denne imponerende bygning lod Grimaldi fyrsten bygge i 1878. Kæmpemæssige spejlsale, en operasal og smukke haver og terrasser gør stort indtryk på de besøgende. Udenfor er der en fantastik udsigt ud over havnen. Det er kun voksne, der har adgang til selve kasinoet.

Train des Pignes

Begiv dig ud på en historisk rejse med dette gamle damplokomotiv. Det kører hver sommer fra Nice til Digne. Ialt kører det gennem 25 tunneler og over mere end 30 broer. Den hyggelige tur varer 3 1/2 time og billetter skal reserveres på forhånd.

Groupe Épiscopal i St. Raphaël

Domkirkekvarteret Fréjus i St. Raphaël er blandt de ældste i Frankrig, dåbskapellet Babtistère blev allerede anlagt i det 5. århundrede, mens katedralen stammer fra det 12. århundrede.

 

Grasse - parfumens hovedstad

Grasse regnes for parfumefremstillingens hovedstad. Byen var oprindeligt kendt for sin garvning og fra netop denne tradition udviklede den sin parfumefremstilling: for at overdøve læderets skarpe lugt, blev dette parfumeret. I området omkring Grasse vokser de herligste blomster og aromatiske krydderurter, der ofte danner grundlag for parfumerne.

Palais du Prince i Monaco

Fyrstepaladset i Monaco giver indtrykket af at være et maleri, men har stået på dette sted i Monaco-Ville siden det 13. århundrede. det daglige vagtskifte kl. 11.55 foran hovedindgangen er en oplevelse i sig selv. Om sommeren kan man besøge dele af paladset, f.eks. Grand Appartements, det italienske galleri, tronsalen og kapellet.

Aktiv ferie i Cote d'azur

Feriehusudlejning på Cote d’Azur

Feriehusene og ferielejlighederne på Cote d’Azur er lige så forskellige, som de feriegæster, der besøger området. Fælles er alle de ferieboliger som NOVASOL Feriehusudlejning udlejer er dog, at de er privatejet. Det betyder, at I får et indblik i den enkelte ejers smag og vil kunne opleve den franske indretningsstil. Dette er med til at give jeres ferie i Frankrig et mere autentisk præg. På Cote d’Azur kan I både leje feriehuse og ferielejligheder. I kan f.eks.leje et feriehus med en skøn privat pool, hvor I kan slappe af og få en kølende dukkert, mens solen står højt på himlen. Der er også feriehuse med fælles pool, hvor børnene kan lege sammen med andre børn. Mange af ferielejlighederne i Cote d’Azur ligger i de større byer som Nice. Her bor I tæt på centrum og kan for alvor opleve den sydlandske stemning og det dejlige klima.